Den hårde skal med den bløde kerne

Det kan godt være, at man havde en klar ide om SYL og den musikalske vej, de er på. Den ide kan man godt pakke langt væk, for Afmagt er uden tvivl en tur rundt i den musikalske og lyriske manege uden lige, og for ikke at efterlade nogen tvivl, så er det en manege, man meget gerne vil køres rundt i.

Kender du endnu ikke til SYL, er det vist på tide, og du får her en lille introduktion: SYL er et punk/screamo/hardcore-band, der har sin base i København. SYL udgav i 2021 deres to første singler, henholdsvis ”Giv Op” og ”Sang 1”, som var begyndelsen på det hele.

Vi skriver nu 2024, de er et album rigere (Alt Godt fra 2022) og de enten har eller skal spille på nogle af Danmarks største festivaler inklusiv den største, nemlig Roskilde Festival. Derudover har de sammen med instruktør Sofie Amalie Hejn skabt kortfilmen, Omsorg, både sangen og kortfilmen omhandler og bygger på et seksuelt overgreb, instruktør Sofie Amalie Hejn har oplevet.

Man kan vist roligt sige, at det er gået hurtigt for SYL. De har på meget kort tid fået skabt noget unikt og noget, som kun er deres. Det er derfor både klart og velfortjent, at SYL er kommet så godt ind på den danske undergrundsscene.

Afmagt er seks sange lang og har en spillelængde på lige under 12 minutter. Der er virkeligt meget at tage fat på med Afmagt, og det er udelukkende på den gode måde. Det er nemlig ikke hyppigt, at man finder EP’er, der er så velskrevet både på den lyriske front, men også den musikalske front samt er så vel balanceret mellem det helt hårde og det helt bløde.

SYL har formået at lave en EP, der både taler til det følsomme, men samtidigt også den vrede og de livsspørgsmål, vi nok alle kender at stå med. Det er en perfekt balance mellem den hårde skal og den følsomme, bløde kerne.

Der er ingen tvivl om, at alle medlemmerne af SYL er på et ekstremt højt musikalsk niveau; det er en ting, der af gode grunde gå igen hos SYL, men alligevel bliver man uden tvivl mindet om det igennem hele Afmagt.
Tager man en sang, som ”Stor Dreng” eller ”Kort Strå”, så vil man opleve, at SYL har formået at skabe den hårde og skrattede guitar (jeg er på ingen måde “musikkyndig”, så hør det, for det giver mest mulig mening), men som lyder klar og godt og spiller rigtig godt sammen med alt andet, og vigtigst af alt: guitaren overdøver ikke alting. Det hele fungerer rigtigt godt og giver igennem hele pladen en god balance mellem alle instrumenterne og vokalen.

Den femte sang på EP’en, “Arvæv”, har officielt leveret et af de bedste c-stykker i nyere dansk undergrundsmusiktid. Måden, hvorpå vi går melodisk fra det meget hårde til det meget bløde, er i sig selv sød musik for sjælen, men vokalen er alt. Der kommer i baggrunden af de ellers meget fine rene og bløde stemmer en vokal fra Benjamin, der giver Ole Luk fra Afsky kamp til stregen. Måden, hvorpå det hele fletter sammen og går tilbage til den hårdhed på sådan en perfekt måde, er virkeligt kun noget, SYL kan, og det er “Arvæv” et levende bevis på.

Man kunne skrive mange tusind ord om, hvorfor at Afmagt bare er en exceptionel EP; man kunne fylde mange linjer på at beskrive, hvorfor Rot Away og SYL er det perfekte match, og man kunne nok fylde flere sider på at dykke ned musikalsk i hver eneste node på EP’en, men det ville alligevel ikke yde EP’en nok retfærdighed.

”Afmagt” er et håb for den danske undergrundsscene, og det er et levende bevis på, at den tid, vi går i møde for undergrundsscenen, nok skal klare det helt fint, når vi har bands som SYL i spidsen.