Anmeldelse af: MYRKUR – Mareridt, Relapse Records, udgivelsesdato 15. sep. 2017.
I dag kl. 11.30 fik Bornholm besøg af Dronnigen af Danmark, som lagde til kaj i Rønne havn, hvilket er en stor begivenhed. Programmet stod blandt andet på en tur til Teateret i Rønne og en tur til Kyllingemoderen i Almindingen, hvor der afholdes koncert i løbet af den første dag. Ikke, at jeg har tænkt mig at deltage, for jeg har i et godt stykke tid selv haft besøg af en anden Dronning, nemlig dansk metals Dronning, MYRKUR, og vi har blandt andet været i skoven…
I 2015 vandt MYRKUR stor anderkendelse for sit første album, M , hvor det blev til flere priser, blandt andet GAFFAs pris for bedste album i Hard Rock-kategorien samt de to priser Årets Band og Bedste Album på High Voltage. Det førte til en del store koncerter på både festivaler som Graspop, Hellfest og Wachen samt turnéer med Behemoth og Opeth. Efter store oplevelser var det hjem til lille Danmark for at lade op igen, og tiden er nu kommet til udgivelsen af et nyt album med titlen Mareridt, der udkommer den 15. September.
”Mareridt ” er et album, der svinger mellem folk og black med tekster på både dansk og engelsk, og det er så suppleret med det svenske ”herding cal – kulning ”. Luk øjnene og tag med på en stemningsfyldt rejse med MYRKUR, hvor man både bliver draget ind i den dybe og mørke skov med de skønne dybe og kolde søer, hvor jeg forestiller mig, at MYRKUR danser rundt i en hedensk dans. På andre tidspunkter bliver man også sendt ud i de åbne vigder med de smukke bjerge langt ude i horisonten, hvor jeg forestiller mig, at de hedenske guder bliver hyldet med sang så skøn som udsigten.
Mere folk end black er uden tvivl min bedømmelse af dette album med 11 mindre drømme, som blandt andet byder på det fremragende nummer ”Ulvinde”, der har alt det, der beskriver musikken med folk og black med skønsang, black-vokal og en sindsyg fed stemning og melodi. Jeg bliver også lige nødt til at nævne sangen ”Måneblôt”, der nok er det mest black-inspireret nummer på skiven. Derudover skal der også lige trækkes lidt tråde til Kongen, King Diamoond, hvor nummeret ”Børnehjem” leder tankerne hen på hans album Them. Der er ikke meget Mareridt over dette album, det skulle dog lige være, at det kun varer 38 minutter, som hurtigt er forbi, men dog bliver hængende i underbevistheden som et rigtigt mareridt, som man vender tilbage og tilbage og tilbage til.
Det er svært at sætte en finger på noget, der ikke er, som det skal være, da det hele spiller, som det skal produktionsmæssigt i hvert fald i mit hoved. Dog kunne jeg godt bruge lidt mere black-elementer uden, at det er en kritik, det er bare en smagssag, og jeg keder mig på intet tidspunkt, men skynder mig gerne at trykke afspil igen, når Mareridtet er slut, for jeg vil have mere og mere for at se, hvor det nu kan bringe mig hen.
Nu hvor Dronningen af Danmark er på øen fra i dag og frem til og med fredag, så tænker jeg, at det kunne være mere fedt at få besøg af Dronningen af Metal på vores lille ø en dag, og imens jeg drømmer om det, så vil jeg tillade mig at trykke afspil endnu, endnu, endnu og endnu en gang….
Bornholm Over and Out!
Her er der mulighed for at høre og se videoen Ulvinde: