Alice Cooper

En dans med det dystre

-










  • Kellermensch

4









Anmeldelse af: Kellermensch, Copenhell, København d 23. juni 2018

kellermensch fik med få virkemidler, skabt et visuelt dystert lydbillede, da bandet spillede på hades

Jeg havde aldrig oplevet Kellermensch før. Jeg havde ingen umiddelbare forventninger, da jeg mødte op ved Hades-scenen kl 17:30. Så det kunne jo ende med at gå begge veje. Forsanger Sebastian Wolff starter alene på scenen med sin guitar. Han spiller nogle langsomme strofer imens han synger. Hans stemme lyder hen af Bruce Springsteen. Men da jeg ikke kendte bandet bedre, håbede jeg på, at der ville ske mere end det.

Det gjorde der! Efter 5 minutters tid kom resten af bandet på scenen. Lige så snart bandet spillede skete der ting og sager – og sikke en overraskelse det blev! Sebastian Wolff’s indlevelse i bandet musik var helt fantastisk. Han er showman og allerede to numre inde, bevægede han sig ned til hegnet ved pitten og stod ude blandt publikum. Han kom på scenen igen, kaster sig på knæ og krænger lyrikken ned i sin mikrofon.

Bassist Claudio Wolff Suez, bevæger sig rundt med rank ryg. Hans bas sidder helt oppe på maven og det så nærmest ud til, at manden havde en sensuel tango med sit instrument, imens han behændigt spiller på den.

Bandet brugte få virkemidler som orgel, violin og gulvbas. Disse tre instrumeneter er med til at skabe et underliggende dystert lydbillede og forstærkede den billedskabende del af hjernen. Kellermensch beviste at man som band, ikke behøver den store sceneopsætning for at skabe en fremragende koncert. Dansk rock når det er bedst!

Foto: Guillaume Blj

Foto: Guillaume Blj

Foto: Guillaume Blj

Foto: Guillaume Blj

Foto: Guillaume Blj

Foto: Guillaume Blj

Foto: Guillaume Blj

Share this article

Recent posts

En alenlang ode til de ar, vi bærer

Anmeldelse af: Harakiri for the Sky - "Mære". Udgivet 19. februar 2021 via AOP Records.  Harakiri for the Skys ellers så fine intentioner for deres...

Interview med danske ARCHON

Et interview med et nyt skud på den danske metalstamme! Et af de nyere bud på, hvordan morgendagens metal skal lyde, findes i form af...

De er skøre, de finner

Anmeldelse af: Korpiklaani - Jylhä. Udgivet d. 5. februar 2020 via Nuclear Blast Records. Korpiklaani kan være lige så fjollede som Alestorm, Steel Panther og...

Shotgun Revolution skyder med løst krudt

Anmeldelse af: Shotgun Revolution - IV. Release d. 5. februar 2021, selvudgivet. Nogle bands skyder med skarpt og rammer, men Shotgun Revolution laver en "forbier".    I...

Symfoniske metervarer

Anmeldelse af: Therion - Leviathan. Udgivet 22. januar 2021. Nuclear Blast Records. Inspireret som et greatest hits-album, men uden genhørets glæde.   Ifølge eget udsagn er Therions...

Popular categories