Af: Patrick Alexander Simon
Foto: Anders Groos Mikkelsen
Lad mig starte med at sætte scenen: fotograf og undertegnede ruller ind på P-pladsen ved Telefonvej i Gladsaxe. Vejret er sit typiske lidt kolde og kedelige. Vi vandrer ned langs siden på den gamle fabrik og finder inde mellem bygningerne spillestedet Richter, som afholder aftenens event. Ude foran står de tidligt ankomne i deres langærmede t-shirts med tekst på ærmerne, snapbacks og sammenbidte udtryk – klædt på til krig!
Alpha Wolf
Aftenens “bøllecore”-concerto starter stærkt ud med de australske Alpha Wolf. Bandet lad sig ikke skræmme af, at publikumtallet ikke var stort. De leverede en Alpha as fuck omgang musik som både var professionelt og velspillet, de fortjente langt mere opbakning!
Fit For a King
“Bundniveauet” (hvis man altså kan kalde det dét) var lagt højt og blev kun bedre, da Fit For a King indtog scenen. Publikumskaren voksede, og folk rykkede tættere på.
Min viden om bandet var relativt begrænset med kun et par af deres mere let-lyttelige numre under bæltet.
Jeg forventede ikke, at blive ramt så hårdt i brystet så tidligt på aftenen, men hold nu kæft, de drenge slog pusten ud af mig, da droppet faldt. Overgangen fra de melodiske omkvæd til de brutale drops var som at vågne op til atomkrig! Man plejer at sige; guderne skal vide, men i dette tilfælde var der ikke behov for at fortælle dem noget, de kunne helt sikkert mærke bassen og høre publikums skrig helt oppe i skyerne.
Obey The Brave
Den tredje gruppe på plakaten var de canadiske Obey The Brave.
Når det kommer til beatdown, bliver jeg normalt hurtigt tabt i den “hardcore”-attitude. Det sagt, så var gutterne upbeat, energiske og elskede tydeligt det, de lavede, og det kunne virkelig mærkes!
Ledende op til et breakdown blev publikum bedt om at dele sig på midten for en wall of death, desværre var der ikke nok deltagere, og den fejlede, men forsanger, Alex Erian, grinte bare højlydt og noterede, at “that was the weakest wall i’ve ever seen, Denmark!” og bandet fortsatte så med at smadre vores hoveder med en af de mest stank-face-inducerende breakdown-oplevelser, denne typiske deathcore-lytter har hørt i årevis.




