Anmeldelse af: LIVLØS. Train, Aarhus. 23. oktober 2020.
Livløs beviste atter en gang, at de er leveringsdygtige i velspillede og enormt energiske koncerter, da de indtog Train foran et siddende publikum. En Corona-koncert, der i høj grad tog kegler.
Foto: Bastian Reinholdt Madsen
Det er godt, at man i disse tider ind imellem stadig kan få sig et minimalt afbræk fra den triste og grå dagligdag, som denne corona-tid byder på. Det er enormt sparsomt, hvad der foregår af fede metalarrangementer for tiden, og så er det jo netop at gribe chancen, når den endelig byder sig, og så endda med nogle lokale drenge, som det (ganske velfortjent) går fremragende for. LIVLØS skal nemlig denne aften underholde et, efter omstændighederne, fint fremmøde af publikum, der alle har det fællestræk, at de hunger efter metal og da særligt i form af en liveoplevelse.
Der er ikke de store dikkedarer i forbindelse med aftenens arrangement. Train får arrangementet til at køre ganske glimrende og gnidningsfrit. Der er ikke faste pladser, men man er tvunget til at skulle sidde ned, præcis som omstændighederne foreskriver. Til gengæld behøver man ikke at skulle benytte sig af mundbind, når man rejser sig fra sin plads, altså en ting, der efterhånden er uvant i forhold til barlivet, og som efter denne koncert (ifølge regeringen) skal være uvant, uanset hvor vi befinder os indendørs med offentlig adgang. Derfor indser man hurtigt, at denne aften skal nydes ekstra, da det kan være den sidste af sin slags i langt tid.
Klokken otte sharp går LIVLØS på scenen til stor jubel fra publikum. Der bliver givet gas lige fra første strofe, og bandet er tydeligt tændt på at skulle levere et show af stærk kaliber i denne musikalsk og underholdningsmæssigt pressede og kulturelt underernærende tid.
LIVLØS har alle dage (i hvert fald alle de dage, jeg har kendt til dem) spillet formidabelt og være konsekvent leveringsdygtige i gode shows med masser af energi. Ligeledes plejer LIVLØS at have et enormt tændt publikum, der altid giver den rigeligt gas. Selv da bandet for en koncerts skyld nærmere var betegnet som ”Lydløs” sidste år under SPOT Festival i Aarhus (koncerten foregik, så man KUN kunne høre musikken i høretelefoner), har der været enormt højt energiniveau og nærmest en symbiose med publikummet. Nu er der dog en pandemi løs, og dette besværliggør i høj grad denne kontakt. Publikum må bl.a. ikke unødigt råbe under koncerten og frabedes ligeledes at synge med. Desuden er det bare noget andet, når publikum er tvunget til et sæde. Dette betyder dog ikke, at hornene ikke ryger i vejret imellem hvert nummer, og der er også rigeligt af siddende headbanging at opleve rundt omkring hos publikum igennem koncerten.
På trods af al denne modgang gør LIVLØS det enormt godt, hvor deres sammenspil både musikalsk, men også i forhold til hinandens roller på scenen, simpelthen spiller så godt. Der er helt styr på, hvordan en koncert skal skæres, og selvom responsen ikke er den samme, som den plejer, virker bandet tændt og glad for netop den respons, som man kan få i disse dage.
Musikken groover derudaf med fængende melodier blandet med voldsomme riffs og en enormt veldrejet vokal. Niklas Lykke, der synger i LIVLØS, er et relativt nyt blad i forbindelse med bandet for mit vedkommende, men Lykkes vokal og stil passer satans godt ind i LIVLØS. Der er en enormt god variation i vokalbrugen, og dette gør, at LIVLØS’ musik skiller sig lidt mere ud fra al den anden melodiske og groove-orienterede dødsmetal, som vi har for vane at producere ikke blot herhjemme, men i høj grad i Jylland.
Lyden er god på Train i aften, omend trommerne måske er lidt for høje, og ikke begge guitarer går helt klart igennem. Det er i det minimale, hvad der skal til, i hvert fald fra det sæde, jeg har fundet mig, men det er stadig ikke helt perfekt. Til gengæld er bandets egen lyd fed og moderne og formår derfor fange et ret bredt publikum. Netop dette har LIVLØS i langt tid været gode til.
Vi får serveret helt nye numre, som først kommer på bandets næste album, og det tyder sgu ud fra aftenens koncert på, at det kommende fra LIVLØS bliver værd at investere i, særligt hvis denne genre er noget, som man går meget op i. Der er en bedre variation og bedre hooks i LIVLØS, end der er ved de fleste andre danske bands indenfor stilen.
Koncerten varer i lige godt og vel en time, hvilket er lidt ærgerligt, når nu LIVLØS er eneste band her til aften, og billetterne ikke er helt billige. Dette er et tydeligt tegn på, hvordan fremtiden kan komme til at se ud, når kapaciteten på spillestederne ryger i bund p.g.a. restriktioner. Man kunne dog med fordel godt have haft et ekstra band på, når nu barens curfew er klokken ti, og man i realiteten godt kunne have fortsat koncert uden udskænkning (ja, jeg ved godt, at det lyder helt forrykt, men muligt er det da).
LIVLØS fejler derimod på ingen måde, og selvom der desværre ikke var den udløsning af publikumsenergi, som man er vant til i forbindelse med bandets koncerter, så har det nu alligevel været i fornøjelse at se dem levere så stærkt uden vanlig respons.
Bandet beviser tydeligt, at corona ikke skal have lov til at vinde over koncertlivet uden kamp med en koncert hvor man i stedet for at tonse rundt kunne lægge mærke til flere detaljer i bandets sammenspil og deres egen performance-stil.
Alt i alt har det været en fornøjelig aften med et tændt band og en velfungerende udførelse fra spillestedet. Det meste faldt i hak, og aftenen har i høj grad føltes som en succes, som både band og spillested har fortjent i disse dage.
Mere af dette, siger vi her fra Metal A Day!
Her er et par billeder mere fra Bastian fra aftenen:
