Anmeldelse af: Korn + Siamese. Aarhus Congress Center, Aarhus. 27. juli 2022.
Korn har velsignet dem selv med store hits, så de rammer sjældent lavt med deres performance. Alligevel gik man fra Smilets by med en slatten fornemmelse.
Foto: Mark Stoumann
Allerede før amerikanernes indtog på Copenhell tidligere på måneden – som vi anmeldte med rosende ord – havde de annonceret et besøg i den jyske hovedstad bagefter, men det havde vist også gjort, at københavnerne ikke gad tage til Aarhus for at se NuMetal-legenderne, og bandet kørte den lidt hjem på rutinen.
Siamese
Før da skulle danske Siamese – som også optrådte til Copenhell i år – stå for opvarmningen. Det var spændende, om bandets elektroniske (pop)metalcore kunne fyre lidt op under publikum, der enten var lidt mandagskedelige fra starten af, eller også bare havde taget den vestjyske-attitude til sig, hvor man ikke ligefrem bærer følelser udenpå tøjet.
Bandet havde da tydeligvis taget det tunge skyts med, hvor der var fokus på de hurtige og tunge sange – så tunge, at bassen nogle gange lød til at sprænge sig selv, hvorfor man godt kunne tabe lidt af nuancerne i resten af musikken.
Men energien kunne man ikke tage fra danskerne, der ikke stod stille et eneste kort øjeblik. Bandet vandt sig nok nogle nye fans denne aften.
Korn
Endelig, da lyset blev slukket, og bandet gik på, kunne man virkelig mærke, at publikum havde set frem til Korn.
Men intensiteten dalede også hurtigt derefter.
Bevares, når folk skulle råbe, blev der råbt, og skulle der hoppes, så hoppede man.
Forstå mig ret: Publikum kunne skam finde ud af at feste, men man kunne godt mærke, at det ikke var weekend, og så var der også plads til meget mere publikum i salen.
Ét skridt tilbage.
Så kan man ikke tage fra bandet, at de har bjergtaget mange fans mig selv inklusiv, og de har en r**fuld varierede hits, om man ser på “Got the Life”, “Blind” og “Y’all Want a Single” for at nævne et par af dem, der blev udført denne aften.
Ét skridt frem.
Til gengæld havde en vis person (*HOST* trommeslageren Ray *HOST*) forud for koncerten udtalt, at posen skulle rystes lidt, når de spillede det her enkeltstående show modsat et festivalshow, som de havde spillet på Copenhell.
Den briefing var vist ikke blevet delt med resten af bandet, for 97 % af sætlisten var den samme som på Copenhell.
Så hvis man havde taget turen fra ‘hell til Aarhus for at få lidt variation, så blev man skuffet.
Ét skridt tilbage.
Dog blev jeg for første gang overbevist om, at den “nye” trommeslager, Ray, er den rette erstatning for Korn, og deres standin-bassist, Roberto Ra Díaz, lignede til at være den, der var mest begejstret for at spille, og han kunne også ramme instrumentet, som var det den oprindelige bassist, Fieldy – der er hjemme for at tage vare på sig selv – der spillede.
Ét skridt frem.
Desværre var lyden ikke helt optimal, og en fan beskrev det bedst: “Det lyder som om, at Jonathan (Davis. forsangeren, red) synger i en spand!”
Og det manglede engagement fra publikum smittede af på bandet, eller også var det omvendt, for jeg kunne næsten time det med, hvornår Jonathan ville trampe i gulvet med sin sækkepibe under “Shoots and Ladders”, og anden ageren har heller ikke forandret sig særligt meget live.
Ét skridt frem.
Men når man er så stor Korn-fan som undertegnede og fotografen, så skaber det bare en speciel stemning alligevel at stå der og smadre sin stemme for at synge med på alle de sange, man kender – også selvom bandet havde en almindelig dag på kontoret.
Mark Stoumann tog flere billeder af koncerten her:
