-
Ghost Iris
Anmeldelse af: Ghost Iris, Copenhell, Hades, 24. juni 2017
Ghost Iris er dansk tech-metal i særklasse. Hvor præcision og teknisk snilde bliver vægtet højt på den musikalske skala.
Det danske techmetal-band Ghost Iris stod for at igangsætte lørdagen på ‘Hades’-scenen på Copenhell. Ikke nær så mange var mødt op, da klokken ramte 13:15. Men senere i løbet af koncerten kom der flere til – mange flere. Der var dog nogle små-problemer med forsanger Jespers mikrofon, som stoppede med at fungere fra tid til anden. Problemet forsvandt dog efter lidt tid, og Jesper og resten af bandet kunne for alvor vise, hvad de havde at byde på.
For Ghost Iris er et band, som spiller deres instrumenter med absolut præcision og teknisk snilde. Nicklas’ og Daniels syvstrengede guitarer giver plads til alt fra veludførte melodiøse soli til tons tunge breakdowns. Oven i det buldrer Sebastians dobbeltpedal derudad bag trommerne. På nummeret “Pinnacle” fra den seneste plade, Blind World, får bassist Dennis vist han også mestrer slap-bass-teknikken. Ghost Iris blander en masse tekniske finesser, og det er en fascinerede oplevelse at være vidne til.
Forsanger Jespers vokal er også en klasse for sig. Hans eminent velleverede vokal strækker sig fra det dybeste growl til høj clean vokal, en smuk sammensætning af godt og ondt. Vi får nummeret “Detached” introduceret, og ind på scenen kommer Mie Sørensen (sanger i bandet Run Before Grace) og medvirker som gæstevokal. Der måtte dog godt have været skruet lidt mere op for hendes mikrofon, da lyden var ret lav i forhold til musikken.
Selvom regnen til sidst begyndte at vise tænder, så kunne Ghost Iris stadig holde på publikum lige til det sidste med smukke melodiøse passager og grufuld djent.
