Anmeldelse af: ÊTRE – II Humane. Selvudgivet d. 09/09-23.
ÊTRE viser et meget klart kvalitetsløft på anden EP i deres trilogi af EP’er, hvor lytteren bliver præsenteret for et dejligt bredt lydbillede.
Sidste år udgav det københavnske progressive metal band ÊTRE deres første EP, som efter eget udsagn skulle være første del af en kommende trilogi af EP’er. Bandet havde fra start fat i noget, omend der var nogle klare begyndervanskeligheder, om man vil. Produktionen fulgte ikke helt gruppens umiddelbare ambitionsniveau, og musikken endte med at lide lidt under dette. Nu er gruppen så på banen med opfølgeren, II: Humane, og der er bestemt blevet skåret til og finkæmmet det musikalske lydbillede, samtidig med at man klart føler, at gruppen har udviklet sig og har fået en mere fast kunstnerisk kurs.
Musikken er ganske fornuftigt skruet sammen på denne EP, hvor musikken er blevet en smule afdæmpet i store dele af bandets numre kontra den foregående EP. Lydbilledet er generelt velafbalanceret, og bassen får rigtigt lov til at synge med og lægger sig rigtigt fint i det velafbalancerede lydbillede. Den interaktion, som bassen har i forhold til både trommer og guitar, fungerer rigtigt godt i det luftige lydbillede, som bandet har opbygget på II: Humane.
Produktionen har i det hele taget fået et godt nok op i kvalitet i forhold til den forrige EP, og det klæder i meget høj grad ÊTRE at have dette både rimelig klare og luftige lydbillede, hvor der er plads til, at de forskellige medlemmer udfolder sig. Særligt er lyden fra bassen blevet forbedret meget, hvor den på I: Human var grumset, grynet og generelt for uklar i lydbilledet, er den her crisp og skærer godt igennem det flotte mix.
Gennem EP’ens godt 32 minutter er der god variation, imens pladen bindes sammen af Freja Odells vokal, hvilken også føles klart forbedret på denne EP. Stemmebåndene folder sig på sin vis bedre ud, og man mærker bl.a. inspirationer som Matthew Bellamy fra Muse samt tidligere Tesseract sanger Ashe O’Hara. Vokalen falder bedre på plads iblandt instrumenterne på II: Humane, hvor vokalen føles mere komfortabel og hviler mere i sin egen rolle indenfor musikkens rammer.
Der foregår stadig enormt meget i lydbilledet og særligt guitaren, der på ofte akrobatisk vis slynger sig igennem de kringlede og konstant udviklende guitarstykker. Det bliver indimellem lige til den gode side, hvor guitaren kommer til at fremstå mere kompleks, end hvad der gavner nummeret. En sjælden gang føles det næsten som om, der bliver liret opvarmningsøvelser og skala gennemgang af. Desuden kommer musikken til tider til at fremstå lidt fortænkt. Hvad der til gengæld ikke virker fortænkt, er de flotte melodiske og ikke mindst tekniske soli, som der udfolder sig henover pladens varighed. Det står i det hele taget klart, at dette band består af ferme musikanter.
ÊTRE formår på EP’en at skrive nogle store og episke omkvæd, der til tider måske kan blive lidt til den gode side, hvis ikke lige episk melodiøsitet er ens kop øl. Her lader guitaren ofte lydbilledet have plads til noget mere afdæmpet og melodisk, der komplementerer den episke stemning, som vokalen forsøger at videregive. Personligt savner jeg indimellem lidt mere vildskab, til trods for at det mere afdæmpede billede i høj grad klæder bandet og formentlig også vil kunne give dem bredere appel. Den vildskab, der er igennem II: Humane, er dog glimrende og kærkommen og skaber en glimrende parallel til de mere flydende melodier.
ÊTRE forsøger sig med de store armbevægelser, og særligt på henholdsvis EP-åbneren, “Apelone”, samt den knap 9 minutter lange lukker, “For Aeons”. De lange numre klæder bandet, hvor de rigtigt får rusket rundt i deres musik. Her viser gruppen også en glimrende progression i musikken, hvor der er tid til at udfolde sig naturligt.
ÊTRE er måske blevet en anelse mere afdæmpede i deres lydbillede, men dette er ikke nødvendigvis en skidt ting. I hvert fald ikke så længe musikken bare bliver lækkert skruet sammen. Det er den heldigvis på mange måder på II: Humane, der i den grad viser et band i udvikling. ÊTRE gør det glimrende, og hvor de tidligere havde vækket min nysgerrighed, har de med denne EP vakt min interesse.
