Alice Cooper

For meget af det gode?

-

Anmeldelse af: Allegaeon – “Apotosis”. Metal Blade Records. 19. april 2019.

 

Allegaeon er et teknisk dødsmetalband fra Colorado, og bandet har med deres femte fuldlængdealbum, Apoptosis, bedrevet en solid, melodisk, groovy og progressiv dødsmetalskive.

Albummets åbningsnummer, ”Parthenogenesis”, åbner pladen med noget så atypisk som en bassolo, hvorefter albummets første egentlige track, ”Interphase // Meiosis”, på fremragende vis efterfølger. Disse to tracks er i min optik det stærkeste ved albummet, der desværre ikke kan vedligeholde det tårnhøje niveau hele vejen igennem.

”Apoptosis” er en plade, sprængfyldt med idéer. Desværre lader det til, at den røde tråd er sat en smule i baggrunden frem for eskapader ud i alverdens opvisninger i teknisk guitarspil.
Vokalen er generelt skåret efter dødsmetalskabelon nr. 3 fra højre, men nye tiltag i bandets lyd som slam-inspirerede squeals og gutterals skaber en fin variation i lydbilledet.

”Apoptosis” er en ordentlig mundfuld af et album, og de 11 numre resulterer i, at albummet når op på en spilletid på 56 minutter.

Produktionen er lækker, og de instrumentale finesser skinner tydeligt igennem. Især er bassen fremhævet i lydbilledet, og man fornemmer en vis inspiration fra bands som Obscura og Beyond Creation, når det kommer til det flydende og jazzede basspil. Er man en guitarnørd, er der bestemt også meget at hente på albummet, hvor begge guitarister på fornem vis jonglerer et utal af metallens subgenrer samtidig med, at elementer af jazz og klassisk sniger sig ind i interludes og soloer.

Meget fungerer ved ”Apoptosis”, men desværre bliver pladens anden halvdel en smule lang i spyttet. Sangene flyder sammen, og det konstante bombardement af guitarsoloer og hyperaktive riffs får albummet til at føles et par numre for langt.
Dog er pladens titelnummer og det sidste nummer på pladen, ”Apoptosis”, en enormt velfungerende afslutning og et eksempel på Allegaeons stærke sider, hvor tempoet sættes ned, og vokalist, Riley McShane, lufter en ganske velfungerende clean-vokal, der også titter frem på et par andre af albummets skæringer.

Allegaeon har med ”Apoptosis” bedrevet en solid plade, der dog træder vande i et hav af idéer og efterlader lytteren med en følelse af, at man kunne have nøjes med lidt mindre.

 

Trackliste:

  1. Parthenogenesis
  2. Interphase // Meiosis
  3. Extremophiles (B)
  4. The Secular Age
  5. Exothermic Chemical Combustion
  6. Extremophiles (A)
  7. Metaphobia
  8. Tsunami and Submergence
  9. Colors of the Current
  10. Stellar Tidal Disruption
  11. Apoptosis

REVIEW OVERVIEW

Allegaeon - Apoptosis

Share this article

Recent posts

Genopdagelser i 2020 – 5 udvalgte

I en tid, hvor alt aflyses til højre og venstre, kunne det synes, at det mest naturlige i verden for en metalentusiast ville være...

Årsliste 2020 for Amanda

Vi er ikke færdige med at kigge på dig, 2020! Vores fotograf Amanda har også set lidt på de ting, der skete - og ikke...

Wolf Devil: “Vi går efter toppen!”

  Pludselig var de der: Wolf Devil! De har polariseret den danske metalscene på godt og ondt. Er det nyskabende? Er det elendigt? En ting...

Året 2020 gennem linsen

2020 har været et sygt nederen år for alle musikelskere. For slet ikke at tale om os, der bruger livemusikken til at kæmpe os...

Top 10 bands, jeg IKKE hørte live i 2020

En årsliste om det, der ikke skete. Onsdag den 11. marts 2020 blev Danmark lukket ned, og det stod klart, at det koncert-år, jeg ellers...

Popular categories