Alice Cooper

Franklin Zoo EP – Tung tråd, rå stemme og dybe trommer

-

Franklin Zoo EP fra 2015, Mighty Music

Når man fanger sig selv i at sidde og rokke stille og roligt med hovedet, og ligefrem kan mærke at den øverste del af kroppen er med, så kan det kun være god og tung rock!

Se det for dig, du ligger hjemme i haven, måske i din hængekøje med en kold øl i højre hånd og venstre hånd der klapper i takt med musikken på dit lår. Det er i hvert fald sådan min dag så ud da jeg tog et lyt til Franklin Zoo’s nye EP fra 2015.

Det er helt klart en plade, som jeg kan nyde i det lækre sommervejr, som Danmark en gang imellem kan klemme ind mellem regnvejret og blæsten. Franklin Zoo har siden deres første EP i 2012 haft en fed lyd, som selv en popdreng kan rokke med på. Det er ikke kun hård rock og rul der kommer fra dette københavnske band, det er også sjælen i musikken. Med Rasmus Revsbech’s rå stemme, lagt sammen med den tunge og ikke mindst fede solo stykker fra Søren Dabros og Daniel Hecht, for ikke at tale om den dybe og rytmiske duo bestående af Anders Rune Hansen på bass og Lars Bahr på trommer, så er det et helt igennem fuldendt rock band!

Har i hørt nok? Nej det tror jeg ikke, i får lige min anmeldelse af hvert enkelt nummer!

Lad mig starte med nummeret “Walk Alone”, det er en god start på en EP fyldt ud med kun 3 numre. Det er en start der lige vækker publikum, lader dem vågne op med stille og rolig headbanging hvorefter det så tager fart og får gang i folk! Lidt efter lidt er nummeret roligt igen, det er generelt meget energisk og roligt på samme tid, et nummer der helt klart fangede mit dovne sind!

Vi går videre ind i det lidt mere syrede nummer “Left for Dead”, det er næsten som at være en zombie eller på vej til at blive det, man kan let forestille sig at man ligger og vrider hele kroppen for at holde livet tilbage, men samtidigt med det kan man mærke døden nærme sig, pludselig står du under en gadelampe og siger Braaaaiiiinnsss med kæben hængende på din brystkasse og armene skudt frem fra kroppen. Nummeret “Left for Dead” er helt klart et stykke musik der kunne bruges til den næste sæson af Walking Dead, det er syret, det er tungt og vokalen er alt for fed!

Så slutter vi en fantastisk EP af med et lidt mere stille stykke musik. Jeg har indtil videre rost de andre numre på denne EP, men må være ærlig og sige at “Desperation” er lidt mere stille, der er uden tvivl styr på hvordan musikken spilles, den er bare ikke lige så tung og rå som de 2 forrige numre på dette lille album. “Desperation” er et nummer man kan hive frem når man har brug for en stille tur hjem i bilen eller med det offentlige, dog har drengene lagt en lækker solo ind i sidste ende af nummeret, som lige giver den et spark opad!

Hele albummet igennem er Rasmus Revsbech’s stemme fantastisk og rå, det er helt klar et album der er et lyt værd! De minder nok lidt om StereoAttack, som har det samme rå udtryk i deres musik, fede guitar stykker og trommer der bare rammer rytmen ekstremt godt.

Her kommer et lille fact!

Franklin Zoo spillede på Copenhell i sommeren 2015, da de var vinder af Tak Rock!! De spillede en helt igennem fed koncert, men det kan man også næsten gætte sig til, når man hører hvad de 5 drenge kan trylle frem af lækker lyd på deres plader!

ANTAL STJERNER

Franklin Zoo EP fra 2015

Del denne artikel

Seneste artikler

Populære kategorier

Franklin Zoo EP fra 2015, Mighty Music Når man fanger sig selv i at sidde og rokke stille og roligt med hovedet, og ligefrem kan mærke at den øverste del af kroppen er med, så kan det kun være god og tung rock! Se det for...Franklin Zoo EP - Tung tråd, rå stemme og dybe trommer