Anmeldelse af Zeal & Ardor, Pandæmonium, Copenhell, 14.06.2023.

Konkurrencen er hård til aftenens sidste koncert, da både Iotunn og Parkway Drive spiller samtidig med Zeal & Ardor. Derfor er det også et dedikeret publikum, der har stillet sig op foran Pandæmonium.

Fotograf: Tommy Skøtt.

Man kan godt mærke, at folk har haft en lang og varm dag med masser af øl. På trods af hård konkurrence er der mødt en hæderlig mængde mennesker op.

Det er et teknisk dygtigt band, der fremfører deres sataniske spirituelle musik. Det er en meget unik lyd, de har skabt sig, og jeg er vild med det. Både lyden og lysshowet spiller.

De starter ud med ikke at kommunikere så meget med publikum, og selvom ordene fra forsangeren selv er: “We don’t talk much. We play angry music.” Så bliver der langsomt skruet op for kommunikationen, som koncerten skrider frem. Blandt andet kommer en stikpille til Mötley Crue, da der bliver der spurgt: “Did you have fun without fucking sexist requests from the stage?”. Nuff’ said.

Publikum er klar på at synge med, og til tider er det som at være til gospel koncert i en black metal kirke. Bandet selv er åbenlyst overraskede og rørte over den varme modtagelse, som de modtager fra publikum. Alle headbanger med, og der bliver crowdsurfet derudaf.

Jeg gik ind til koncerten uden nogle synderlige forventninger, men blev blæst bagover og synes klart, at det var dagens bedste koncert for mit vedkommende. Jeg kan kun sige, at de klart skal have en plads på min playliste fra nu af.

Fotos af Tommy Skøtt: