Alice Cooper

Haslev evil night

-

Anmeldelse af: MØL + Natjager + Hearteater. B&W, Haslev, Sjl. 29. oktober 2022.

Spillestedet B&W live i Haslev havde  inviteret metalscenen indefor i den gamle bygning fra 1887.

Foto: Mark Stoumann

 

En bygning med megen historik, der siden åbningen har budt folk fra nær og fjern indenfor, først som gæstgiveri og senere i 1960’erne som diskoteket B&W, som hver lørdag frem til lukningen i 1990’erne underholdte folk fra nær og fjern.

Mere end et årti skulle gå, før bygningen igen blev hjemsted for underholdning.

Denne aften blev så en metalaften, pakket ind i Halloween-pynt, kranier og kister.

Tre navne skulle opleves, og først på scenen var Københavnske Hearteater.

 

Hearteater

Da scenetæppet gik fra, og bandet begyndte at spille, opdagede man hurtigt, at der manglede en frontmand.

Undren blev hurtigt lagt til side, da forsanger, Emil, kom løbende imellem publikum op til scenen og straks gik i gang med at growle, så det kunne mærkes i gulvet.

Desværre skal det nævnes, at der fra starten ikke var mødt mange op for at se den her koncert.

Om dette skyldes Copenhell Metal Cruise eller større koncerter i Kbh, skal være et mysterium.

Musikken fejlede i hvert fald ingenting.

Hearteaters post hardcore, fantastiske energi og forsangerens evne til at løbe på vægge, fik i løbet af koncerten de fleste til at rocke med.

Det skulle ikke undre, hvis bandet fik en god del nye fans, for både gruppens energi og fantastisk gode sange er ikke til at spøge med.

Den gode tunge lyd blev et par gange overtaget af mere stille sange eller stille stykker i tunge sange.

Korte rolige øjeblikke, før der igen kom fart på og forsangeren, Emil, igen fløj rundt i lokalet, så det falske spindelvæv på væggene sad fast og trak efter ham.

Hearteater leverede en overbevisende koncert, som der ikke kan sættes mange fingre på.

Det eneste problem var, at mange publikummer desværre først møder op til hovednavnet.

Hvilket er synd, når opvarmningsbandene mange gange er en stor overraskelse.

Men det lille faktum, skal ikke gå i vejen for en karakter til bandet.

 

 

Natjager

Så kom vi til bandet, man enten elsker eller hader.

Men hvorfor er Natjager bandet, der splitter folket?

Jo, for dem, som ikke kender gruppen fra København, så vil det nok overraske, at bandets forsanger bruger autotune.

Dette faktum alene splitter vandene gevaldigt.

Lyder det overhovedet godt, når man autotuner rock/metal?

Tjo, det er op til den enkelte at vurdere.

Personligt syntes jeg, at det er ganske underholdende og giver en anden lyd til musikken, som fungerer ganske godt.

Desværre for Natjager gjorde aftenens mangel på publikum sig også gældende, og som vi kender det, når der ikke er mange, så går folk ikke selv frem.

Så bandet måtte selv flere gange trække folket op, selvom det til tider godt kunne være farligt at stå foran scenen, når forsangeren fløj ned i rullefald.

Dette skulle dog ikke holde gruppen tilbage fra at give den maks gas!

Med sange som “Batteri 666”, der handler om et uheld, som næsten kostede en sønnikes ene finger, og sange om Donnie Darko blev Haslev stille og roligt vækket og trukket frem, så de kunne more sig til dette anderledes og sjove band.

Da vi nærmede og afslutningen, kom Emil fra Hearteater op på scenen, da han har sunget med på et nummer.

Dette gav selvfølgelig masser af energi til publikum i de sidste omgange.

Natjager er et sjovt, anderledes og eksperimenterende band, der godt tør stå udenfor.

Deres groovy rock med den elektroniske tone fra autotune splitter ganske vist vandene men er bestemt en oplevelse værd.

 

MØL

Så til aftenens sidste spiller, de aarhusianske MØL.

Nu kunne man tydeligt se, at det var MØL, de fleste kom for.

Godt nok var der stadigt nok under 70 personer tilstede, men folkemængden havde taget plads foran scenen til denne omgang.

MØL, der sidste år, udkom med deres andet album, lagde godt fra start med første nummer fra denne.

Nummeret er selvfølgelig “Fraktur”, der ligesom “Storm” fra albummet Jord, er det perfekte åbningsnummer.

Melodisk blackgaze, som MØL spiller, har en fantastisk evne til at overtage ens hjerne og trække i hele ens krop.

Når forsanger, Kim, skriger hele salen op med sine vilde growls, bliver man nødt til at gå helt frem og være en del af den næsten tranceagtige oplevelse, man ender med.

Flere gange i løbet af showet finder man forsangeren nede blandt publikum for at skråle med os og gerne pande mod pande, mens sveden driver af begge.

Men den ene gang kom Kim stille rundt iblandt os. Grunden var, at han ville takke os for at være kommet, og at vi aktivt hjælper til med at holde den danske metalscene i live.

Noget, som mange bands har haft brug for oven på Covid-situationen.

Det var tydeligt at mærke på hele bandet, at de spiller for os!

For med MØL bliver band og publikum til en samlet, svedende masse.

Med nye som gamle numre var energien i hvert fald meget høj, og publikum stod ikke stille.

Som altid er MØL en intens helkropsoplevelse.

Dyrk flere billeder fra koncerten fra fotograf Mark Stoumann her:

Fotograf: Mark Stoumann
Fotograf: Mark Stoumann
Fotograf: Mark Stoumann
Fotograf: Mark Stoumann
Fotograf: Mark Stoumann
Fotograf: Mark Stoumann
Fotograf: Mark Stoumann
Fotograf: Mark Stoumann
Fotograf: Mark Stoumann
Fotograf: Mark Stoumann
Fotograf: Mark Stoumann
Fotograf: Mark Stoumann
Fotograf: Mark Stoumann
Fotograf: Mark Stoumann
Fotograf: Mark Stoumann
Fotograf: Mark Stoumann
Fotograf: Mark Stoumann
Fotograf: Mark Stoumann
Fotograf: Mark Stoumann
Fotograf: Mark Stoumann
Fotograf: Mark Stoumann
Fotograf: Mark Stoumann
Fotograf: Mark Stoumann
Fotograf: Mark Stoumann
Fotograf: Mark Stoumann
Fotograf: Mark Stoumann
Fotograf: Mark Stoumann
Fotograf: Mark Stoumann
Fotograf: Mark Stoumann
Fotograf: Mark Stoumann
Fotograf: Mark Stoumann
Fotograf: Mark Stoumann
Fotograf: Mark Stoumann
Fotograf: Mark Stoumann
Fotograf: Mark Stoumann
Fotograf: Mark Stoumann
Fotograf: Mark Stoumann
Fotograf: Mark Stoumann

 

ANTAL STJERNER

Hearteater
Natjager
MØL

Del denne artikel

Seneste artikler

Populære kategorier

Anmeldelse af: MØL + Natjager + Hearteater. B&W, Haslev, Sjl. 29. oktober 2022. Spillestedet B&W live i Haslev havde  inviteret metalscenen indefor i den gamle bygning fra 1887. Foto: Mark Stoumann   En bygning med megen historik, der siden åbningen har budt folk fra nær og fjern indenfor,...Haslev evil night