Alice Cooper

Helhorse henretter Hydra hensynsløst

-

Anmeldelse af: Helhorse – Hydra. Release 23. august 2019 via Rodeostar Records.

Siden 2006 har Helhorse redet gennem det den danske hardrock/metal-landskab i et stabilt og sikkert trav. Men nu begynder de at galoppere! 

 

Helhorse har udgivet tre albums: For Wolves And Vultures (2011), Oh Death (2013) og Helhorse (2016), og nu kommer Hydra. I forhold til de tidligere plader er det samme hårde stil, men bare endnu tungere, mere melodiøst og “bare” bedre.

Forsanger Mikkel Wad Larsens stemme er karakteristisk, karismatisk og kolerisk. Hans vokal spænder fra det lyse og melodiøse til dybe growl. Sammen med Theis Roed Thorgersen på bas, Jakob Møgelvang på guitar og August Vinter Ottsen på trommer og backing vocals, udgør de fire et ondt dream-team.

Teksterne og det instrumentale er lige så mørke, som de sorte huller i universet, men forsanger, Mikkel Wad, formår både at lysne lydbilledet og at gøre det endnu kraftfuldt, så man drages mod de sorte huller. På nummeret “Avalanche” citeres George Orwell: “If you want a picture of the future, imagine a boot stomping a the human face, forever.” Av av av – nakkehårene rejser sig, og man får kuldegysninger, men det er dejlig brutalt!

Det er svært at udpege nogle ekstra gode numre, fordi i sin helhed fungerer alle sangene rigtig godt. Men hvis jeg skulle fremhæve nogle, skulle det være “Avalanche” og “War Drums”. På sidstnævnte bliver der brølet “I am the war drums, WAR DRUMS!”, så man næsten bliver helt bange, og trommernes lyd passer perfekt ind i tekstuniverset.

Man bliver aldrig helt færdig med at lytte til skiven. Også selv om den sidste sang er færdigspillet, og man har hørt den igennem mere end 666 gange. Der er så mange lag, så man får aldrig følelsen af, at Hydra bliver et overstået kapitel. 

Hydra har visse lighedspunkter med Kellermenschs mesterværk Goliath fra 2017 – de har samme vildskab, mørke og poesi. Hydra er dog endnu hårdere, hvilket ikke altid er en kvalitet, men det er det i dette tilfælde. 

På nogle numre, f.eks. introen til titelnummeret (“Hydra”), lyder det som noget Black Sabbath kunne have lavet i deres storhedstid. Det er dog ikke rip-offs, så det giver kun ekstra point for at gøre det så subtilt.

Hydra er et flerhovedet monster af en udgivelse, som jeg meget gerne vil opleve på Copenhell i 2020. 

Der er ingen dårlige numre og jeg kan kun rose pladen. Så derfor giver jeg topkaraktér til Helhorse.

 

Trackliste:
Overboard
Avalanche
Outcome Ruin
Cycle Of Vain Attempts
Northern Lights
Hydra
Crystal Blades
Scarlett Meadow Scarlett Brook
Under A Bad Moon
War Drums

REVIEW OVERVIEW

Helhorse - Hydra

Share this article

Recent posts

Mere ligegyldighed end håbløshed

Anmeldelse af: My Dying Bride - Macabre Cabaret. Udgivet 20. november 2020 via Nuclear Blast. Kun 8 måneder efter deres sidste plade er My Dying...

En omfavnelse af håbløshed

Anmeldelse af: Mitochondrial Sun – Sju Pulsarer. Udkommer 13. november 2020. All Noir. FREDAG DEN 13. ER KENDT SOM UHYGGENS DAG, HVOR UHELDET, ELLER ULYKKEN...

Djentlemen bringer liv

Anmeldelse af: Periphery - Live in London. Udgives 13. november 2020 via Century Media Records. Denne anmelder har været lidt ude, hvor han ikke kunne...

Død, pest og præst, men hvor er dynamikken?

Anmeldelse af: Plaguemace – Primal Priest. Udgives 6. november 2020. Selvudgivelse. UD AF DEN HORSENSIANSKE KLOAK ER KRAVLET EN HÅNDFULD PESTBEFÆNGTE ROTTER, DER HAR SLÅET...

Jesper Binzer redder farrocken

Anmeldelse af: Jesper Binzer - Save Your Soul. Release 6. november 2020 via Warner Music. Man kan godt tage Jesper Binzer ud af D-A-D, men...

Popular categories