Anmeldelse af: ERRA m.fl. Lille VEGA, Kbh. 28. februar 2023.
Det er ikke ofte, at Djent-brian bliver luftet, men når panseren (Anders Mikkelsen) tager ham med i byen, er det som regel fordi, der skal høres død og ødelæggelse eller musik, der kræver en Ph. D. i matematik i at følge.
Foto: Anders Groos Mikkelsen (Panseren)
I aften gik turen til Lille Vega i Kbh, som åbnede dørene for et all-american line-up i form af hovednavnet ERRA og deres tapre følgesvende, Sentinel, Invent Animate og Silent Planet. Denne slags powerplay fra verdenen af moderne prog kunne jeg ej lade mig gå forbi.
Vi ankommer i god tid og velforberedt, så vi kan trille stille og roligt op ad trapperne uden at skulle stå i den alt for lange garderob kø. Foran scenen bliver vi mødt af alle de klassiske prog-metal vaneforbrydere som mand med overskæg, mand med længere overskæg og folk med stretches, der kan bruges som øl-anker. Alle er locked and loaded, klar til at tippe med deres hatte i vanvittige taktarter, som ville få vores gamle gymnasiematematiklærere til at gå på tidlig sommerferie.
Sentinels
Der blev startet hårdt ud med nok det mest sonisk udfordrende band for aftenen. New-Jersey-baserede Sentinels var mødt talfattigt op, da de desværre manglede et af medlemmerne. Det virkede dog absolut ikke til at være et problem, da de stadig præsterede at kaste publikum rundt med deres velorkestrerede kaos af en sætliste. Det er ikke ofte, at aftenens første band formår at starte et moshpit kun to numre inde, men igen her imponerede de habile drenge. Sentinels var det perfekte vibe-check for en aften som denne og leverede trods lidt ærgerlige lydforhold et auditivt slag i fjæset med den tunge, gule algebrabog.
Invent Animate
Se, dette band har et helt specielt sted i mit hjerte, da deres gamle materiale har været en kæmpe inspiration for mit eget. Det in mente forsøgte jeg at prøve at holde mig nogenlunde objektiv. Det røg dog fløjten allerede i åbningen til numre som “Shade Astray” og “Monarch”, som ikke bare bangede, men også trak i alle føleserne hos hele publikum. Der blev grædt og skreget i lige blanding af raseri, frustration og hjertesorg.
Vi havde desværre lidt teknisk ballade, da bandets digitale bassist aldrig rigtig var kommet online. Det tog et minuts tid at fixe, og så var vi tilbage i balladen. Med den nyfundne magt af en tung downtunet bass stod Invent Animate virkelig frem som en velolieret maskine, som leverede aftenens bedste lydopsætning. En ting, som der ofte snakkes om i live-miljøet, er at virke autentisk, og det må man sige denne gruppe gjorde! Marcus Vik havde endda modet til at indrømme, at han er svensker, som jo selvfølgelig mødtes med noget hujen, indtil han indrømmede, at København var hans yndlingssted i Skandinavien.
Silent Planet
Et band med utroligt meget på hjerte. De forstod at drage publikum med på deres rejse, som føltes lidt som at flyve på en sky gennem en aktiv vulkan. Der blev ligeledes brølet og sunget med den blødeste falset, der ikke er set siden, der blev lukket ned for kastratsangere.
Silent Planet var ikke bange for at blotlægge sig og grænsede sig nogle gange til at være lidt prædikende. Dikotomien mellem at blive fortalt, at man er smuk og dejlig, som man er, og så direkte ind i et øredøvende breakdown, der fik hele spillestedets samlede vægt til at fordobles, var virkelig speciel, men aldrig unaturlig, og her skal der virkelig gives cadeau til frontman, Garret Russel, som virkelig forstår at male et billede af livets mere mørke og ubehagelige sider, som alle kan forholde sig til… Efterfulgt af endnu et breakdown… og endnu et… Det føltes som at være en hoppebold på en trampolin, og det skal forstås på den absolut bedste måde!
ERRA
The main event. Aftenens højdepunkt for det tætpakkede spillested. Folk var så varmet op, at sveden piblede oppe foran scenen. Vi startede selvfølgelig ud i forventningens mørke, hvor backingtracket roligt siver mere og mere ud af højtalerne. På hvad der virkede som et par sekunder, gik vi fra blød synthesizer til hæsblæsende guitar med introen til “Gungrave” fra ERRAs 2021 self-titled album. Det er bounce city i hele Vega når J.T. Caveys sprøde vokaler rammer fronten i ansigtet, og vi er med det samme klar på, hvad for en slags oplevelse, vi har i vente.
ERRA står skarpt som en af forløberne i den progressive metalcores historie og har derfor også en lang liste af brandvarme numre i deres repertoire. Aftenens sætlist gav os både i øst og vest, og det var et fantastisk velkomment publikum, der skreg lige så meget med på det nye såvel som det gamle.
Jeg skulle lige love for der blev spillet guitar. Gruppens leadguitarist og skønsanger, Jesse Cash, var en decideret naturkraft på det strengede bræt og moste tunge chucks og smukke melodier ind i vores kranier med sådan kompetence, at selvom man aldrig havde hørt om ERRA før, ville man ikke kunne dy sig for at både hoppe, danse og vippe med nakken.
Det generelle tekniske niveau var helt og igennem en masterclass i både sangskrivning og live-levering. Det eneste, der trækker point ned, hvilket desværre også er en væsentlig faktor, var, at lyden ikke altid stod lige skarpt. Om dette var bandet eller lydmanden, kan jeg ej sige. Men desværre taber nogle sekvenser altså lidt pusten, når vokalen pludselig forsvinder, eller bassen ikke rigtige trykker på tarmsystemet, fordi den ganske enkelt er skruet ned eller død. Med det nævnt, så virkede det ikke til at genere mange, så nogle andre samt jeg er nok bare nogle kedelige kritikere. Det negative ude af vejen, så skal der sluttes af med en kæmpe tommel-op fra Djent-Brian, som stadig er helt hæs efter al den fantastiske fællessang bandet lagde op til.
Afslutningsvis, skal der virkelig gives en hånd til organiseringen af hele eventet. Lineuppet var skønt, rækkefølgen endnu mere skøn! ERRA, som klart er det mest melodiske band på aftenen, fungerede perfekt som afslutning, og jeg gik derfra en fantastisk oplevelse rigere, med hovedpine og ingen stemme. Alle tegn på en fed koncert-oplevelse!
Anders Groos Mikkelsen leverer flere billeder fra koncerten til dig her:
