Hybrid hydra rejste sig over masserne

-

Anmeldelse af Defecto på Hades, Copenhell, d. 26.06.26

Defecto slog atter fast, at de hører til i toppen af dansk metal.

Foto: Gabriel Rasmussen

Det er varmt som bare pokker! Sveden hagler af en og det hjælper ikke at en Sleepbox på Sønderhoved campingområde er en hæslig opfindelse, intet menneske burde sove i. Jeg vågner derfor tidligt af flere grunde, men en af hovedårsagerne er nu stadig at Defecto skal åbne hades denne fredag. Og siden de annoncerede at de ville optræde sammen med musical-legenden Stig Rossen, har jeg glædet mig helt vildt til netop dette show! Sidst jeg så dem var på Hotel Cecil sammen med Exelerate i 2025.

Med introen “The Unravelling” efterfulgt af “Eternal Descent” begge fra Echoes of Isolation (2025), der er bandets bedste skive indtil videre, er stemningen sat fra start. Det er pompøst, progressivt og effektivt som ind i helvede. Frederik Møller er en sand troldmand på sin guitar og man må bare bukke sig i støvet for den mands evner. Nicklas Sonne synger som sædvanlig som en drøm og joker også lidt med den hårde medfart bandet har oplevet i en del år. Men det virker til at skuden er ved at vende, og Defecto oplever disse dage en større renæssance, hvor de atter er accepteret i det danske metalmiljø. “Condemned”  fra Duality (2020) holder fanen højt, inden at den tekniske “Sacred Alignment” leder os hen til den tunge “Endlessly Falling” fra Nemesis (2017). Som en musikalsk hydra leger Defecto med så mange elementer at det er en sand fornøjelse og de fremstår skarpere end nogensinde, særligt med den erfarne Morten Gade Sørensen bag trommerne. Det hele er ligesom bare større end før og bandets altid store armbevægelser når nu nye højder.

For ind på scenen kommer selveste STIG ROSSEN og med Defecto som backing band får vi intet mindre end en metal version af “Rigtige Mænd” fra Mulan (1998) soundtracket. Det er et match made in heaven. Og tvivlede man på Rossen anno 2026 beviser manden at han stadig ejer en af de stærkeste stemmer i kongeriget og barndoms nostalgien og heavy metal voksenlivet kolliderer i en hybrid der er en af de aller bedste øjeblikke på Copenhell 2026. Stig bliver til “Heart On Fire” der startede samarbejdet mellem ham og Defecto og ja det er en enormt flødeagtig metal sang, men for satan hvor den bare fungerer! Catchy og vidunderlig storslået, som kun Defecto tør. Rossen takker af og jeg håber på at se flere fremtidige musikalske eksperimenter med den herre. Sikke en oplevelse!

Vi vender tilbage til den mere lede del af Defectos diskografi med “Aftermath” + “Ball of Hatred” begge fra deres Worlds Collide (2022) – EP. På sidstnævnte gæster Christoffer Bach Koefod fra Neckbreakker. Jeg finder stadig hans vokal kedelig og dybt overvurderet, men man kan ikke tage noget fra den effekt han har på de fremmødte. Således takker Defecto af og efterlader endnu en kraftig påmindelse om at de altid har fortjent den ros de oprindeligt fik da de debuterede dengang herhjemme. At de atter er værdsatte er kun på tide og jeg glæder mig til at se dem til igen, til Mædlfesten 2026 i Ringsted til oktober.

Gabriel Leikersfeldt Rasmussen
Gabriel Leikersfeldt Rasmussen
Forsanger i Anthropoid Idol, spiller med DJ Navlebrødrene på Zeppelin Rock Bar + dedikeret Metal A Day skribent

ANTAL STJERNER

Defecto

Del denne artikel

Seneste artikler

Populære kategorier

Anmeldelse af Defecto på Hades, Copenhell, d. 26.06.26 Defecto slog atter fast, at de hører til i toppen af dansk metal. Foto: Gabriel Rasmussen Det er varmt som bare pokker! Sveden hagler af en og det hjælper ikke at en Sleepbox på Sønderhoved campingområde er en hæslig...Hybrid hydra rejste sig over masserne