Anmeldelse af: Rotting Christ – Pro Xrisyou. Udgivet d. 23.05.24 via Season of Mist.

Pionererne inden for græsk black metal er tilbage med endnu et kristendomsfjendsk opus.

Dannet i 1987, har brødrene Sakis Tolis (vokal, rytme guitar) og Themis Tolis (trommer) ført et korstog imod kristendommen og alt dens arv her i verden. Hvor budskabet måske er ved det samme, så er musikken gået i en mere storladen og melodisk retning, som årene er gået.

Jeg var meget stor fan af gruppen sidste album, The Heretics (2019), og jeg har set frem til nye toner fra bandet, der anno 2024 også tæller Kostas “Spades” Heliotis (bas, backing vokal) og Kostis Foukarakis (lead guitar, backing vokal). Begge har været en del af Rotting Christ siden 2019. 

Pro Xrisyou betyder “før Kristus” på græsk og er en hyldest til de sidste hedenske konger, der modstod kristendommens dominans. Historiske figurer som Flavius Claudius Julianu bliver hyldet, ligesom de nordiske konger er med i tanker og tekster på den nye skive.

Ordet episk black metal er det første, der springer op i min hjerne, når introen, “Pro Xrisyou“, med en storladen råbende messen og et kor påkalder gamle guder til kamp imod den korsfæstede, falske frelser. 

“The Apostate” skruer kun op for koret, imens Sakis Tolis taler hen over. Det er tid til at gribe til våben, og jeg kan ikke andet end at mærke vingesuset fra gamle krige. Det sætter tonen for resten af albummet. Trommerne og guitarerne er som en march, og jeg headbanger næsten hjemme på mit værelse. Jeg glæder mig allerede til at høre det her live.

“Like Father, Like Son” stiller Rotting Christs store sans for at skrive fængende guitarer til skue. Det talent bliver de kun bedre og bedre til, selvom det bliver på bekostning af de mere voldsomme indfald, de har haft i fortiden. I dette nummer velsignes vi med en smuk solo samt growl fra Sakis. Han har ikke en særlig brutal stemme, til gengæld så er hans vokal så markant unik, at du altid kan genkende den. 

På “The Sixth Day” starter bassen med at lægge op til resten af nummeret, der ligner det forrige. Dog denne gang med lidt mere tryk og insisteren i omkvædet. Rotting Christ har en formel, der for nogle måske kunne blive lidt for meget af det gode på Pro Xrisyou, med de store armbevægelser til højre og venstre i sin søgen på fordums tiders storhed, styrke og magt.

På trods af dette nyder jeg for det meste at tage min imaginære rustning på og tonse gennem ruinerne af oldtidens byer til soundtracket af f.eks. “La Lettera Del Diavolo”, der gæstes af noget effektiv kvindevokal og et hviskende c-stykke, før vi kastes tilbage i kamp. 

“The Farewell” åbner med sætningen “she is dead”, før det mest groovy stykke på skiven sættes i gang. Sakis når også et lidt mere vildt toneleje i netop denne sang, og mandekoret går helt over gevind til lyden af en sublim guitar. 

“Pix Lax Dax” og “Pretty World, Pretty Dies”, omend hvor solidt gennemarbejdede de er, afslører desværre også de små sprækker i den ellers så solide afgudsdyrkelse, Rotting Christ excellerer i. Deres numre genbruger de samme effekter lige rigeligt, og resultatet er at ikke alle sange på pladen står nok ud. 

Man kan alligevel få for lidt meget af det gode, og albummet drukner sig selv i floden Styx. “Yggdrasil” stopper dog denne tendens med sin bombastiske rytmiske start og mikser virkemidlerne fra Tolis-familien på en måde, så Odín, Týr og Freja rejser sig igen i alt deres vælde. Asgård længe leve! 

“Saoirse” lukker med sine over seks minutters spilletid Pro Xrisyou med manér til lyden af syngende sværd. 

At kalde Rotting Christ et black metalband anno 2024 virker ikke helt korrekt. Dog er de langt mere interessante end 8/10 af de blackbands, jeg snubler over. Om det her er den bedste plade fra grækerne, vil jeg ikke sige. Men det er endnu et solidt hak i deres diskografi, der ligger lunt til at ende på min personlige top 10-liste, når årets udgivelser skal sættes i rækkefølge. 

Få bands laver efter 35 år så sammensat og fokuseret kunst. For at citere “Saoirse” så vil jeg lukke denne tur til fortidens fald med ordene “Hail freedom Hail freedom Our freedom Our wisdom!”