Kældermennesket vender tilbage!

(Foto: Arkiv, Mark Stoumann)

Endnu engang skal vi have fat i et af de bands, hvis ikke det band, der er nået længst fra den esbjergensiske scene. Kellermensch har siden deres første album høstet ufatteligt meget ros og anerkendelse, hvilket blandt andet har medført, at de åbnede Orange Scene på Roskilde Festival tilbage i 2012. Bandet har helt klart også fat i den lange ende rent musikalsk, hvor jeg til dato ikke har hørt noget, der reelt set minder om det måske med undtagelse af aarhusianske The World State, som godt kunne være lidt i boldgaden. Basiselementerne er egentlig simple nok i hvert fald den rockede og metallede del. Der er ikke de vilde akkordskift eller enorm kompleksitet i basisinstrumenterne, til gengæld lever musikken på de enorme lag af forskellige instrumenter, som bliver flettet sammen til en enhed. Det er i sandhed der, hvor Kellermensches force ligger.

Lyden til koncerten var intet mindre end sublim! Det virkede ikke som om, at nogle af instrumenterne var i kamp for at blive hørt. Det harmonerede så godt sammen, at man lagde mærke til nærmest den mindste detalje i musikken. Det, at bandet har kontrabas og violin, som en inkorporeret del af deres musik, fungerer super godt og er i høj grad med til at skabe den stemning af melankoli, som Kellermensches musik i stor grad lever på. Musikanterne er utroligt velsammenspillede, og alt sad til koncerten der, hvor det skulle. Det er meget tydeligt, at Kellermensch består af en bunke virkelig dygtige musikere, som har spillet sammen i et godt stykke tid. Sammenspillet sad lige i skabet, og man kan kun være imponeret over, hvor godt det lykkedes med så mange forskellige instrumenter. Det fungerer desuden super godt med de varierende vokaler. Sebastian Wolff tager sig af den maniske depressive og til tider klynkende vokal, som er hovedparten af Kellermensches musik, imens Christian Sindermann tager sig af den brutale vrede i form af brøl og growls, som var det taget ud af ISIS eller Neurosis. Det er en velfungerende kombination, der nærmest beskriver de mørke facetter af den menneskelige psyke. Generelt lader det til at være en gennemgående karakteristik for Kellermensches musik, at det er utroligt følsomt og taler fra og til de mørke sider af sindet. Det er ufatteligt veludført.

Kellermensch performance har altid været yderst imponerende. Jeg så dem første gang for mange år siden, ja, jeg vil næsten tro, at det har været før, de udgav deres debutalbum, og allerede dengang var der en energi, som sjældent ses herhjemme. Sanger, guitarist og hovedkomponist, Sebastian Wolff, lever sig fuldstændig ind i musikken og den verden, som han har skabt. Han ryger rundt på scenen, smider rundt med mikrofonstativer og smider sig gerne på gulvet. Ikke alene er manden en ufattelig dygtig sangskriver og musiker, men han er ligeledes en dygtig performer. Bassisten, Claudio Suez, bør ligeledes nævnes som værende en fed performer! Han spiller på en helt speciel måde på sin bas, og det ligner egentlig mest af alt, at han danser tango med sit instrument på scenen. Der er en form for arrogance over den måde, hvorpå han befærder sig på en scene, som passer virkelig godt ind med bandets image.

Sætlisten indeholdt det bedste fra den første plade samt en god røvfuld numre fra den nye plade, som jeg desværre ikke selv har fået købt og derved lyttet til. Det skal der laves om på, for de nye sange fungerede umiddelbart skide godt live, og det gør de efter al sandsynlighed også på pladen. Toppunkterne for mit vedkommende må dog stadig siges at være ved de gamle numre, som f.eks. ’’The Day You Walked’’, ’’Army Ants’’ og ’’Moribound Town’’.

Under ekstranumrene skulle Wolf naturligvis, som han ynder at gøre det, ud at crowdwalke og crowdsurfe, imens han sang. Det tilføjer altså lige lidt ekstra til showet, at der bliver lagt så meget energi i udførelsen, og det virkede helt klart til at få publikum ekstra meget med på de sidste numre.

Kellermensch leverede altså en formidabel koncert til dette års Made In Esbjerg med en performance, der var helt unik og som bare virkede. Musikken spillede, lyden var super god, og bandet formåede at fange deres publikum på bedste vis. Kældermennesket kiggede frem og må godt få lov til at blive ude, så vi andre kan få lov til at nyde nogle flere koncerter af denne kaliber.