Alice Cooper

Knas i systemet

-










  • System of a Down

3









Foto: Lykke Nielsen

Anmeldelse af: System of a Down, Copenhell, Helviti, 22. juni 2017

Midt i mængden af forventnings-rus havde System of a Down svært ved at leve op til publikum… – og sig selv.

Det var for mig lidt af en drengedrøm, som gik i opfyldelse, da Copenhell i løbet af sidste år kunne bryste sig med at have fået System of a Down på plakaten. Bandet havde ikke spillet på dansk grund siden Valbyhallen i 2005, og hvem der dog bare havde været så heldig at være med den gang. Men efter 12 år var de endelig tilbage!

Når man stod på bakken bagved og kiggede ud over det fremmødte publikum, så var det da heller ikke svært at se, at System of a Down i den grad har været savnet. Sjældent har pladsen huset så mange mennesker på én gang.

Den euforiske stemning eskalere allerede, da bandet startede ud med “Suite Pee”, “Prison Song” og “Violent Pornography”. Den glæde ved, at bandet stod på scenen, var virkelig overvældende og ikke mindst at de stod der sammen efter så lang tid. Men vigtigst af alt leverede System of a Down et musikalsk fremragende og utroligt velspillet show.

Vi får flere velkendte sange som “Needles”, “Deer Dance” og “Radio/Video”. Stemningen blandt publikum er stadig fantastisk – ja, den mister faktisk aldrig sin gnist. Ikke nær så meget som bandet gør. Jo, bevares, – System of a Down er et utroligt professionelt live-band, men måske bare en smule FOR professionelt. Der er absolut ingen høj-spænding eller nogle af medlemmerne på scenen, som slår gnister, ingen smil og ingen snak. Det lod til, at stemningen på scenen var en anelse trykket, og at der ikke var nogle af dem, som havde lyst til at snakke sammen eller spille med hinanden for den sags skyld. Det virkede ikke umiddelbart som om, at det var af lyst, at System of a Down stod på scenen denne aften men mere for pengenes skyld.

Publikum lader sig dog ikke mærke af den trykkede stemning, og på pladsen forsætter festen til klassikere som “B.Y.O.B”, “Toxicity” og “Sugar”, men jeg kunne stadig gå fra koncerten med en følelse af, at der var knas i systemet.

 

Share this article

Recent posts

Symfoniske metervarer

Anmeldelse af: Therion - Leviathan. Udgivet 22. januar 2021. Nuclear Blast Records. Inspireret som et greatest hits-album, men uden genhørets glæde.   Ifølge eget udsagn er Therions...

Wardrunas vilde hvide ravne rammer rigtigt

Anmeldelse af: Wardruna - Kvitravn. Release d. 22. januar 2021 via Columbia/Sony Music.    Kvitravn betyder “hvid ravn”. Hvid symbolisere bl.a. det rene og uskyldige, mens...

Genopdagelser i 2020 – 5 udvalgte

I en tid, hvor alt aflyses til højre og venstre, kunne det synes, at det mest naturlige i verden for en metalentusiast ville være...

Årsliste 2020 for Amanda

Vi er ikke færdige med at kigge på dig, 2020! Vores fotograf Amanda har også set lidt på de ting, der skete - og ikke...

Wolf Devil: “Vi går efter toppen!”

  Pludselig var de der: Wolf Devil! De har polariseret den danske metalscene på godt og ondt. Er det nyskabende? Er det elendigt? En ting...

Popular categories