Anmeldelse af KforKill “The World Is Broken”, selvudgivet, 09. februar 2017.
Af: Thomas Stibolt
Nu er det ved at være nogle uger siden, at jeg fik The World Is Broken tilsendt, og nu har albummet fra de københavnske gutter fra KforKill bundfaldet sig, og mit hoved er holdt op med at summe efter en voldsom gang køllesmæk, eller i hvert fald følelsen af at få renset ører med et baseballbat, for hold da kæft, der er drøn på!
Når man får Jacob Hansen til at producere, så plejer det at være grobund for god lyd og plads til det hele, og det har man også fået her, så er det på plads. Men bare fordi, man har en god producer, så spiller instrumenterne jo ikke sig selv, så den part må kvintetten: Filip, Jimmie, Mads, Nikolaj og Cristian selv stå for, og det gør de godt.
Albummet ligger ud med et instrumental nummer med god tyngde og melodi, “Living…” for at gå direkte over i “In Paradise”, som tilbyder lytteren lidt af det hele, som er i vente på skiven. Tempo, tyngde, groove og melodi.
Som lytter har man flere muligheder med dette album, man kan sætte det på og lade sig blive tæsket i ørerne af god gedigen døsmetal, eller man kan sætte sig ned og nyde de mange nuancer der ligger i lydbilledet, for der er virkelig noget at lytte på. Jeg mener selv, at jeg godt kan klare begge dele, og The World Is Broken har da også kørt som baggrundstøj, mens jeg har lavet andre ting, men som lytter gør du dig selv en virkelig stor tjeneste ved at lytte til de mange nuancer, for ellers forsvinder numrene bare et af gangen i en stor gang køllesmæk.
Jeg vil gerne have lov til at fremhæve enkelte numre, som har sat sig fast hos undertegnet, selvom baseballbattet har været gennem mine ører, og det er numre, som “I’m Death”, “Whiskey & Cocaine”, “Alpha I” & “Alpha II”.
KforKill har bare eksisteret siden 2012, men har dog været forbi min lille ø i 2015 til Bornhell, men ak og ve, konens arbejdsskema var desværre medvirkende til, at jeg ikke havde muligheden for at se disse gutter live, men mon ikke de bliver ved med at spille en rum tid endnu, så muligheden byder sig jo nok igen på et andet tidspunkt, indtil da må jeg jo nøjes med lyden herhjemme.
Til jer, der er så heldige at have muligheden, så smut forbi High Voltage den 10. februar til release party med fri entre og gratis fadøl mellem kl 22.00 og 23.00. Jeg må blive hjemme og passe på Bornholm…
Her kan du få renset ører med “I’m Death”, så du er helt klar til debutalbummet:
