Alice Cooper
Forside Anmeldelser Koncerter When Copenhell Freezes Over 2019 - reportage

When Copenhell Freezes Over 2019 – reportage

Author

Date

Category

Reportage fra: When Copenhell Freezes Over 2019. Lille VEGA, Kbh. 26. januar 2019

Seks af de mest hypede danske metalbands er samlet under ét tag til vinterens største metalshowcase. Variation, aggression og energi er aftenens nøgleord

Foto: Anders Groos Mikkelsen

2019-udgaven af When Copenhell Freezes Over slår dørene op til et totalt udsolgt Vega. Battlejackets, fadølsglas og metalheads i alle afskygninger bevæger sig i pendulfart op og ned ad Vegas labyrintiske trapper mellem merchandise-boderne og de to scener: Lille Vegas dybe scene lægger gulv til Cold Night For Alligators, Sunless Dawn og Tainted Lady, mens (0), Alkymist og Xenoblight indtager scenen i Loungen ovenpå.

 

(0)
En rumlende intro signalerer starten på (0)s hypnotiske lydunivers.
I salen breder den hypnotiske groove sig og får det ellers stillestående publikum til at duve med i en bølgende formation, der spejler de psykedeliske baggrundseffekter, som bandet har kørende på projektoren bag sig. De bastunge klangflader brydes af overraskende melodiøse linjer, der bygger sig op til hidsige beats og rasende riffs, der på uforudsigelig vis styrter ned i tunge breakdowns.

Vokalen er rungede growls, der danner en fin ambiens i lydbilledet. Man har givet køb på tydeligheden i teksten og udtalen, men i (0)s lyd virker det underordnet, hvis man lader sig suge med ind i deres univers. Bandets medlemmer forholder sig relativt anonyme, forsangeren bryder ud med et par enkelte “Skål!” og “Hej Vega!” som desværre slår skår af den intense stemning, som bandet ellers lægger for dagen.

 

Cold Nights For Alligators
3-2-1-BANG!
Cold Night For Alligators kaster en eksplosion af moderne metal ud fra scenen. Granatsplinter af kontraster og hurtige skift mellem nakkebrækkende breakdowns, radiovenlige omkvæd flyver ud over publikum. Lydbilledet forsøger skiftevis at rive dit ansigt af med tunge riffs og kærtegne dig blidt med melodiske linjer.

Bandet præsenterer et strømlinet, velkoreograferet show med lækkert lysshow, der kort sagt bare ligner en million. Det føles på en måde lidt amerikansk, når sangeren med sine detaljerede ansigtsudtryk skifter mellem clean sang og skrig helt nede fra hjertet. Bandet udnytter deres sceneomgivelser artistisk og bruger dybden i scenen til at skabe forskellige rum og effekter, der passer til sangenes opbygning. Cold Night For Alligators er et band, der er fedt at stå forrest til, når de nådesløse bassdrops rammer lige i mellemgulvet og lysshowet eksploderer foran ens ansigt.

 

Alkymist
Loungen er stuvende fuld, og man kan for alvor fornemme, at WCFO er et udsolgt event. Det er næsten umuligt at mase sig ind, men Alkymists musik breder sig ud over salen og ud på gangen som en tung, atmosfærisk, ætsende røg. Grooves forfører ørergangene og lader dig inhalere de langsomme, tunge riffs. Transparente breaks styrter ned i afgrundsdybe growls. Settets sammensætning virker velovervejet og holder en ensartet stemning fra start til slut, der passer godt til bandets atmosfærebaserede lyd.

Hvis man sniger sig ind fra bagindgangen til salen, kan man komme indenfor synsfelt af scenen. Bandets performance virker indadvendt og næsten meditativ og spiller godt sammen med karakteren i deres lydunivers.

 

Sunless Dawn
Med en stille, smuk og sælsom intro manifesterer Sunless Dawn sig på Lille Vegas træbeklædte scene.
Sunless Dawns maler lydbilleder, der spænder fra dystre, mastodontiske flader over krystalklare guitarlinjer til hvirvlende growls, der svæver over galopperende trommer. Forsangeren brøler karismatiske energiudladninger ud over publikum og stråler med en ægte hjertefølt charme mellem numrene. Bandet lyser af spilleglæde og i kombination med deres store musik, gennemskinner Sunless Dawns lyd alle sprækker og revner i den gamle sal.

Deres visuelle fremtoning er skarp og koreograferet uden at blive låst, og med et minimalistisk og gennemtænkt lysshow, understøtter de deres storladne og komplekse lyd på fineste vis. Bandet leverer et strømlinet og velovervejet set, hvor deres høje tekniske niveau og stærke musikalitet tydeligt skinner igennem

 

Xenoblight
Aftenens næstsidste band må nærmest mase sig igennem det massive publikumsopbud, der er stimlet sammen foran den lave scene, der bader rummet i et ildevarslende blåt lys.

Xenoblight gør ikke meget væsen af sig i deres entré, men fra det sekund, hvor strømmen løber fra guitaren til højttaleren, eksploderer hele bandet i et inferno af hidsige blasts og flænsende, lynhurtige og tekniske riffs. Vokalisten er bogstaveligt talt helt oppe i ansigtet på forreste række, og hendes hidsige vokalpræstation er en pragtopvisning af rendyrket aggression.

Hvis man betragter kaosset i sikker afstand fra loungens balkon, kan man se, hvordan manker af piskende hår breder sig fra scenen ud til publikum. Raseriudladningen kortslutter salen og resulterer i crowdsurfing og en moshpit, der fylder godt en fjerdedel af den tætpakkede sal. Tempoet er rasende højt, det er tonstungt og til trods for det høje energiniveau bliver der ikke gået på kompromis med hverken publikumstække eller spilleteknisk kvalitet.

 

Tainted Lady
Fra sekundet, Tainted Lady er synlig på scenen, er der ikke tvivl om deres univers og stil. Et retrobrøl af 70’er-inspireret hardrock med catchy omkvæd og fængende grooves lyder over salen.

Med tamburin, karismatisk publikumkontakt og rendyrket charme bliver man trukket tilbage til dengang, mor var dreng, og musik var noget, der kun fandtes på vinyl.
Bandets meget gennemførte look bidrager i høj grad til sceneshowet, der understøtter deres solide lyd, der er oldschool uden på nogen måde at virke gammeldags.
Der bliver klappet med og råbt ivrigt til publikum og en festival-agtig stemning når at brede sig, så man næsten kan mærke sommervarmen, der i den grad er fraværende udenfor.

Forsangeren bryder med stilen og giver et shoutout til de fremmødte branchefolk. Publikum bliver mindet om, at When Copenhell Freezes Over er ikke blot er et koncertarrangement, men i lige så høj grad er en showcase, hvor Danmark kan vise de fineste nye skud på metalstammen, og hvor bands med store drømme og ambitioner får en 30 minutters spilletid foran nogle af de største aktører i den europæiske metalbranche.

 

Galleri fra aftenen af Anders Groos Mikkelsen:

 

Recent posts

Siamese går bananas i genrer

Anmeldelse af: Siamese - Super Human. 24. maj 2019. Long Branch Records. “Let the flames, Burn out our names” - ja tak! Lad det være sagt med det...

Dåsemad og kold kaffe…

Interview med Aphyxion, Jesper Haas. Aphyxion er virkelig på vej frem, så vi har taget en lille snak med dem om deres nye album og...

Et sidste lørdagsslagsmål med en klaverbokser af Guds nåde

Anmeldelse af: Elton John. Royal Arena, Kbh. 18. maj 2019. Så stod han der så. Sir Reginald Kenneth Dwight. For næstsidste gang på dansk grund,...

Da Køge blev lagt i den gode grav

Anmeldelse af: Artillery + BAEST. Tapperiet, Køge. 16. maj 2019. Metallen er så sandelig blevet (gen)etableret i Køge, og det blev bevist med optræden fra...

Gonna give you some terrible thrills

Anmeldelse af: The Rocky Horror Show. Aarhus Teater. 15. maj 2019.   Man siger, at noget er blevet kult, når det på trods af måske ikke...