-
Thy Art is Murder
Anmeldelse af: Thy Art is Murder. Copenhell, København. 21. juni 2018
Thy Art is Murder viste, hvordan man kreerede en kontrolleret kaos-situation
Normalt er kaos ikke en god ting, men når australierne i Thy Art is Murder – der sendte en kærlig hilsen til vores lille fodbold-duel i Rusland tidligere – trådte på scenen på Pandæmonium-scenen klokken 20.30, var der dømt pogo-dans, moshpit og den obligatoriske støvsky-hvirvel, når vejret er SÅ tørt, men bandet er deathcore-darlings som Thy Art is Murder.
Det var en fornøjelse at opleve hjemvendte CJ McMahon skråle, brøle og variere sin vokal på brutal vis hele koncerten igennem.
Publikum havde gnisten, der blev antændt som et inferno, da først bandet lagde fra land, og vi var som frivillige gidsler fra start til slut.
Og da vi nærmede os slutningen, var det faktisk kærkomment morsomt med deres udgave af Rammstein-klassikeren “Du Hast”. Det var pudsigt og ikke stor kunst, men selv en gratis øl af lav karakter, er stadig en gratis øl.
Der er galleri fra Mark Stoumann her:
