Alice Cooper

LOVE THY NEIGHBORINO!

-

Anmeldelse af: Okilly Dokilly og Hanging The Nihilist. Spillestedet Stengade, Kbh – 04. dec 2019.

Hylende morsomme, super hurtige og fyldt med én donut – aftenen var slet ikke klar til at slutte, da klokken blev 23, og Okilly Dokilly forlod scenen på et fyldt Spillestedet Stengade med lutter smil hos alt og alle

 

Foto: Mark Stoumann

 

Hanging the Nihilist
Aftenens opvarmningsband, københavns-baseret Hanging the Nihilist, spiller deathcore.
Dette unge band startede tilbage i 2016 og har i år udgivet deres første EP med navnet, CROW.
Med en relativt ny forsanger skal man selvfølgelig vise, hvad man kan. Dette gjorde han også, med dybe growls og hurtige skift til høje vræl viste han en fantastisk selvsikkerhed og erfaring.

Dog havde bandet fra start tilbagevendende lydproblemer.
Primært manglede der noget lyd fra bas og stortromme, så det hele virkede noget dæmpet.
Om lydproblemerne har været en faktor for, at nogle af gruppens medlemmer til tider røg ud af takt, skal ikke kunne siges. Det lød desvære til, at keyboardet ikke altid var med, eller måske havde lyden bare problemer for et par gange brød lyden højt igennem og lød næsten ude af takt.

Bandets stil er tydeligt mod det dystre og tunge med dybe growls, tunge breakdowns og dybe slowdowns. Det er tydeligt at høre en inspiration til blackened deathcore i stil med Cabal: dybe tunge breakdowns.
Selvom de har fundet deres egen stil, virkede den desværre uøvet.
Lidt for mange lydproblemer og manglende sammenspil gav en oplevelse af et ungt og nyt band, der ikke har øvet meget.

Man kan håbe, at disse problemer ikke er normale, for bandet har potentiale og skal nok med tiden vise, hvad de kan.
Jeg vil ihvertfald gerne se, om de kan overraske mig en anden gang, for jeg var desværre ikke så overbevist denne aften.

 

Okilly Dokilly
Det er de færreste bands, der inden de overhovedet har spillet deres første show, allerede er verdenskendte. Det var dog præcis, hvad denne gruppe fra Phoenix, Arizona i USA formåede i 2015. Da bandet syntes, det kunne være en sjov idé at skabe en ny genre kaldet Nedal-Metal og klæde sig ud som Ned Flanders fra The Simpsons og selvfølgelig spille rollen fuldt ud.
Denne aften blev lagt ud med en Howdilly Dodilly-hilsen fra frontmanden, Head-Ned.
Og så gik en episk, fantastisk hurtig og hylende morsom koncert i gang.
Heavy-metal med fuld energi og masser af referencer til The Simpsons-serien. Ingen kunne stå stille.
En sjov stil, der nok er inspireret af musikken fra Simpsons-serien; typen, hvor man godt kan forstille sig et blæseorkester med trækbasun spille melodien.
Hurtige soli og vilde growls fra en, mellem numrene, sød lille mand iført lilla skjorte og grøn trøje.
Der er ingen tvivl om, at de har helt styr på, hvad de laver, og det lyder godt!

Under koncerten blev det nævnt, at vi nærmer os jul, til hvilket Head-Ned sagde: “Decorate the christmas tree and hang the Nihilist!” som en tak til aftenens opvarmning.

Flere gange skulle publikum involveres og skulle bl.a. råbe “FASTER!” når Head-Ned pegede på os, hvorefter bandet spillede hurtigere og hurtigere.
Eller som da en kæmpe donut blev involveret i legen med ordrene: “Den skal smadres!”
Det skulle selvfølgelig også nævnes, at forsangeren, ligesom Ned Flanders, er venstrehåndet og derfor måtte ingen i salen være andet.
Dette faktum blev selvfølgeligt brugt som intro til næste nummer, “All That is Left”.
Til et andet nummer skulle vi lære om næstekærlighed og huske at passe på vores Neighborino, for der skulle moshes, og folk må ikke komme til skade.

Okilly Dokilly har virkeligt fundet opskriften på et succesfuldt koncept.
Et meget anderledes tema til smukt udført heavy metal og godt sammenspil i bandet.
De sørgede for feststemning helt fra starten, og selvom deres sange er relativt korte,
og de derfor nåede at spille 14 numre, så kunne de sagtens have spillet 6 mere.

Festen ville glædeligt være fortsat.

De skal klart ses igen!

 

Se billeder fra Mark Stoumann af koncerten herunder:

Fotograf: Mark Stoumann

Fotograf: Mark Stoumann

Fotograf: Mark Stoumann

Fotograf: Mark Stoumann

Fotograf: Mark Stoumann

Fotograf: Mark Stoumann

Fotograf: Mark Stoumann

Fotograf: Mark Stoumann

Fotograf: Mark Stoumann

Fotograf: Mark Stoumann

Fotograf: Mark Stoumann

Fotograf: Mark Stoumann

Fotograf: Mark Stoumann

Fotograf: Mark Stoumann

 

REVIEW OVERVIEW

Hanging The Nihilist
Okilly Dokilly

Share this article

Recent posts

Mere ligegyldighed end håbløshed

Anmeldelse af: My Dying Bride - Macabre Cabaret. Udgivet 20. november 2020 via Nuclear Blast. Kun 8 måneder efter deres sidste plade er My Dying...

En omfavnelse af håbløshed

Anmeldelse af: Mitochondrial Sun – Sju Pulsarer. Udkommer 13. november 2020. All Noir. FREDAG DEN 13. ER KENDT SOM UHYGGENS DAG, HVOR UHELDET, ELLER ULYKKEN...

Djentlemen bringer liv

Anmeldelse af: Periphery - Live in London. Udgives 13. november 2020 via Century Media Records. Denne anmelder har været lidt ude, hvor han ikke kunne...

Død, pest og præst, men hvor er dynamikken?

Anmeldelse af: Plaguemace – Primal Priest. Udgives 6. november 2020. Selvudgivelse. UD AF DEN HORSENSIANSKE KLOAK ER KRAVLET EN HÅNDFULD PESTBEFÆNGTE ROTTER, DER HAR SLÅET...

Jesper Binzer redder farrocken

Anmeldelse af: Jesper Binzer - Save Your Soul. Release 6. november 2020 via Warner Music. Man kan godt tage Jesper Binzer ud af D-A-D, men...

Popular categories