Anmeldelse af: Jinjer. Hades, Copenhell. D. 18. Juni 2022.
For nogle år siden, da jeg for første gang hørte om Jinjer, troede jeg, at navnet var et fonetisk ordspil på ginger.
Foto: Tommy Skøtt
Faktisk betyder jinjer “ingeniør” på ukrainsk, hvilket er meget passende, fordi de er meget teknisk dygtige. På japansk betyder det vist “menneskelige jer”, hvilket også er passende, fordi Jinjer også er meget personlige specielt forsangeren, Tatiana Shmailyuk.
Tatiana bar hele koncerten – hun var meget nærværende og havde god kontakt til publikum, hvilket man ikke just kan sige om de tre andre, der var meget fokuserede på deres instrumenter. Det var jo godt, rent musikalsk, men også lidt kedeligt at overvære.
Konferencieren, Mikkel Neperus, sagde i starten af koncerten, at nu skulle det ikke handle om krig, men om frihed, sammenhold og kærlighed til heavy metal, hvilket var betryggende. Det er ikke Neperus’ skyld, men det kom alligevel til at handle om krigen, og det er også “fair nok”, situationen taget i betragtning. Det var bare lidt akavet f.eks. nogle gange, da Tatiana sagde tak for den humanitære hjælp med mere. Hvordan skal man svare i enstavelsesord/lyde tilbage: “Yeah!” eller “Wii!”, og nogle gange er bifald ikke nok.
Hvis man lige er faldet ned fra Månen og ikke har hørt om bandet før, kan de bedst sammenlignes Arch Enemy både med Angela Gossow og forsanger Alissa White-Gluz. Vokalen var ekstrem god i hver sang heriblandt på sangene “Teacher Teacher” og “Disclosure”. Desværre virkede koncerten også lidt for velkalkuleret, lidt ligesom da Ukraine vandt Eurovision Song Contest 2022. Ukraine ville have vundet, uanset hvem der stillede op for dem, og hvilken sang det var. Hvis nu det ikke var Jinjer der spillede, men et hvilket som helst andet ukrainsk band, ville der også have været lige så mange mennesker for at “se giraffen” og/eller vise deres støtte. Desværre.
Men for en hæderlig koncert, der dog havde visse skønhedsfejl, får Jinjer 3 stjerner.
Se flere billeder fra fotografen, Tommy Skøtt, her:
