Alice Cooper

Mesterlig sortmetalsmesse










  • Satyricon

4.5









Anmeldelse af Satyricon, Train, 17. oktober 2017.

De fremragende norske blackmetallere fra Satyricon gav en formidabel og storslået opvisning i, hvordan black metal bør leveres.

Foto: Sebastian Dammark

Første gang, jeg havde fornøjelsen, af at blive blæst bagover af Satyricon, var, da bandet spillede på Arena-scenen på Roskilde Festival tilbage i 2009. Jeg husker det, som ekstremt imponerende, specielt fordi at jeg dengang ikke kunne rigtigt brød mig om genren. Dog skulle Satyricon dengang opleves, og det var et af startskuddene til min introduktion til black metal-genren. Den helt store Satyricon-fan blev jeg egentlig ikke på trods af, at deres optræden imponerede en del. Derfor var det næsten for fristende, da det blev offentliggjort, at bandet ville komme forbi Train i Aarhus, og jeg følte, at jeg bare måtte tage ind og få en på opleveren igen.

Lige fra starten af koncerten var det tydeligt, at vi havde med et band, som performancemæssigt ligger i høj, høj klasse! Satyr gør sig altså glimrende som den arrogante black metal-frontmand, hvor han styrer hele slagets gang fra sit specialfremstillede mikrofonstativ alt imens, der bliver hvæset løst i mikrofonen. Han viste sig fra sin bedste side og imponerede med sine store fagter og nærværende optræden. Frost spillede sine trommer til UG, hvor der blev blastet godt igennem, når behovet var der. Det liveband, som de to fine herrer har med sig rundt på turne, gjorde sig ligeledes fantastisk og havde en god gnist, som åbenlyst smittede af på publikummet.

Satyricon var og er tydeligvis stadig et populært band. De havde i hvert fald formået at hive en god røvfuld mennesker ned på Train endda på en torsdag aften i en uge, hvor Aarhus ellers har været proppet med adskillige fede metalshows. Ikke alene havde de formået at få folk derned, men en stor del af de fremmødte var også super tændte på, at der skulle headbanges igennem til de mørke, dystre toner.
Under ekstranumrene lykkedes det endda Satyr at få sat gang i en større moshpit.

Lyden var suveræn til Satyricons koncert, ja, nok noget nær det bedste, jeg har hørt til en metalkoncert nede på Train. Man fik fat i alle detaljerne, hvor keyboardet var særligt fremtrædende, hvilket gav det melodiøse strejf, som har været et hovedelement i Satyricon i de senere år. Guitarerne var skærende, som de nu engang gerne skal være det i black metal uden at være totalt dræbende. Satyrs vokal gik ligeledes flot igennem og var præcis så hæs og slimet, som man kunne have ønsket sig, manden har en vildt fed black metal-vokal.
Satyricon har haft en tendens til at lave en god røvfuld bølle-black, hvor der bliver mixet godt imellem black metal og god gammeldags rock riffs.
Det virker altså bare super godt!

Sætlisten kunne godt have indeholdt lidt flere af de ældre numre.
Den var en kende for fokuseret på de nyere albums. Der var dog udbredt jubel, da bandet sluttede det ordinære sæt af med det klassiske nummer ’’Mother North’’. Det nummer er stadig i en klasse for sig selv indenfor sortmetallen, og fungerer lige så godt hvis ikke bedre, end det gør på albummet, endda på trods af at den er blevet mere melodiøs, end den var på albummet dengang.
Efter det ordinære sæt var publikum naturligvis ikke mætte, hvilket resulterede i, at bandet vendte tilbage og gav intet mindre end tre ekstranumre, hvor salen nåede sit kogepunkt. Med K.I.N.G som afslutningsnummer takkede Satyricon af og efterlod Aarhus med mindet om en helt fantastisk black metal-koncert.

EFTERLAD ET SVAR

Skriv din kommentar
Indtast venligst dit navn her

Discover

Latest

Devin Townsends empati smitter 

Anmeldelse af: Devin Townsend - Order Of Magnitude: Empath Live Volume 1. udgivet den 23. oktober 2020 via InsideOutMusic. Jeg kender ikke alt til Townsends...

Bersærk rammer solar plexus

Anmeldelse af: Bersærk - SOL. Udgives 23. oktober 2020 via Nordenvind Musikproduktion. Atomkraft? Nej tak. Bersærk? Ja tak! På albumcoveret på SOL står der med småt: “De...

Defecto driller deres lyttere

Anmeldelse af: Defecto - Duality. Udgivet 23. oktober 2020 via Black Lodge Records.  Fra “ekskluderet fjende” til “inkluderende dobbeltspil” Defectos første album, Excluded fra 2016, var...

Gammelt vand på nye flasker

Anmeldelse af: Behemoth - "And the Forests Dreams Eternally" genudgivelse. 18. september 2020. Via Metal Blade Records.   Nyt fra Behemoth? Nej, egentlig ikke. I denne...

8 albums med 20-årsjubilæum: Fra dengang man købte fysiske plader

I år er det 20 år siden, en række metalalbums udkom. I den forbindelse bringer vi en liste over de bedste og mest betydningsfulde...