Alice Cooper

Anmeldelse af: Nordic Noise 2020 – dag 2

Anmeldelse af: Nordic Noise 2020 – Streaming for Vengeance. Derhjemme. 08. + 09. maj 2020.

Så var der tid til Streaming for Vengeance på andendagen for den – ret så – alternative udgave af Nordic Noise 2020.

 

Selvom jeg sad med afsavn efter fredagens oplevelse af Nordic Noise betitlet “Streaming for Vengeance”, så var det heldige jo, at der var en dag to ud af to at se frem til dagen efter, om lørdagen, med fire (mindst) lige så interessante bands.

Hvis du undrer dig over, hvorfor festivalen i år hedder “Streaming for Vengeance”, og hvad det alternative var ved det så burde du allerede vide det, kan du læse anmeldelsen af fredagens festival-dag HER.
Her vil du også kunne læse dig til, hvordan min opsætning til at opleve denne streamede festival var, og hvilke fordele og ulemper der var. (HINT: Det handler om publikum og øl.)

Har du fået læst del et? Godt, så lad os kaste os direkte over første orkester denne aften, danske Justify Rebellion, som en af vores anmeldere var jævnt begejstret for, da de for nyligt udgav deres seneste album.

For mig handler det lidt om, hvorvidt bandet rammer dagen, som nogle gange kan være, som vinden blæser. Derfor indså jeg da også, at sådan en streamet koncert kan være en styrkeprøve for et band, hvor alle os seere er dommere, og man skal agere som band, uden man får nogen (nævneværdig) respons retur.

Bandets hard rock fungerer skam her, men vokalen virkede forceret og klemt hårdt ind i mikset på en skæv måde, der var alt for høj sammen med bassen. Når man så lærte at tilpasse dette i ens indre bevidsthed, så var det skam en helt hæderlig forestilling!

Bandet ramte ikke helt dagen her, men de klarede prøven; de har tydeligt scenetække, men jeg må desværre også tilslutte mig koret, der gjalder om, at bandet lyder for meget som andre bands såsom Metallica og tidlig Iron Maiden i deres senere tid – men omvendt er disse også fede bands!
Dette gjorde, at jeg endte med samme oplevelse som med AnoxiA i går, at det var tilforladeligt, en god start, men uden at blive memorabelt.

Videre til Freddy and the Phantoms, som jeg har oplevet under alt fra meget intime rammer til de store scener, og her fornægtede erfaring og showmanship sig ikke! Deres hårdtrockende blues ramte lige de helt rigtige steder, og hvis man ikke svedte mindst lige så meget derhjemme, som de gjorde på scenen, så manglende man forståelse for begrebet “nærvær”!

Det kan i forvejen være en svær disciplin at skulle agere foran minus publikum, men stadig opføre sig, som var det en normalt koncert, men man skal heller ikke forfalde til at være en tur i øveren.

Freddy og resten af sjakket opførte sig, som var de til audition på at komme med på den turné, de altid har drømt om at deltage i – og de gennemførte det til UG med kryds og slange!

Improvisation, leg med kameraerne, energifyldt, medrivende er blot nogle af de ord, der er nedfældet på min citatblok, og jeg bliver da også taget lige tilbage til den oplevelse, som var jeg der selv. Hvis du kan få fingre i én optagelse fra den festival, skal du klart vælge den med Freddy og de andre Rødder!

Som næstsidste band på denne årlige forårstradition for mit vedkommende under foranderlige rammer var Black Oak County.
De er et band, som jeg udelukkende synes, er blevet bedre med alderen. Selvom de måske (heller) ikke er de mest originale drenge med deres hard rock lyd, så skriver de dog nogle sange, som jeg kan huske – Justify Rebellion burde tage notater her.

Så kan så desværre sige, at hvor de har skrevet medrivende sange, så manglede de nærværet her på scenen. Der var ikke så meget energi og nerve, hvorfor de måske blev offer for den der: Hvor er publikum henne-attitude?
Black Oak County, tag notater fra Freddy og hans kompagnoner her!

Til at sende os hje— nå, nej, øhm. Til at lukke festivalen var danske I’LL BE DAMNED, og hvis man skal tale om at skrive fængende sange og være underholdende at høre på, så skal man da blot titte i bandets retning – i hvert fald på plade.

Min første overraskelse blev, at der blandt andet var skiftet frontmand ud(!) Hvis dette er en gammel nyhed, beklager jeg min manglende research, men den tidligere forsanger var godt nok noget af det karismastiske ved bandet.

Nuvel, at lave en god udskiftning kan også føre noget nyt og spændende med sig, hvor man måske har været fastlåst i en stagnering før; selvom dette dog ikke synes tilfældet for I’LL BE DAMNED.

Heldigvis forsvandt min tvivl hurtigt her, for den vokale erstatning klarede det eminent godt, og energien var med bandet, så den smittede via skærmen og hjem til os andre – i hvert fald hos undertegnede!

Lyden var sindssygt god ved dette hard rock-band (den genre er vist gennemgående i dag, hva’?), og havde der dog bare været publikum på, så havde det været den helt exceptionelle afslutning på denne alternative festival-oplevelse, der atter sluttede alt for tidligt, hvilket du kan læse mine beklagelse over i gårsdagens anmeldelse, hvilket også ramte mig i dag.

Forskellen her var dog, at der ikke var nogen dag tre at se frem til, men sådan plejer Nordic Noise jo også at være under alle omstændigheder ved at foregå over to døgn.

KONKLUSION:

Atter skal hatten kippes til initiativfolket, der NÆGTER at lade udsætte alt til næste år, når man trods alt kan servere noget i en mindre prangende udgave – godt klaret, folkens!

Det formelle må blive, at Nordic Noise atter er godkendt, hvor jeg dog godt kunne savne noget mere genrevariation på andendagen, da meeeget af det holdt sig i den forsigtige afdeling med hård rock med mindre udstikkere. Når programmet var så dejligt varieret på den første dag, kunne det have været lige så skønt på andendagen.

Jeg tror hverken du, jeg eller folkene bag Nordic Noise forventer, at det bliver fremtiden med streamede koncerter. Det her skulle helst gerne være en enlig, sort svale, som vi ikke ser igen.

Det er stadig mærkeligt at være parkeret i ens sofa og chatte med folk online, hvad de synes om koncerten på skærmen, men når man er så hungrende efter noget livelyd som undertegnede, så tager jeg efterhånden det hele med.

Men skal vi ikke aftale, at vi headbanger sammen, skåler og giver en fysisk krammer næste år til Nordic Noise?

Justify Rebellion
Freddy and the Phantoms
Black Oak County
I'll be Damned

Discover

Latest

Tilbage til virkeligheden (sådan da)

Anmeldelse af: De Grimmeste Aftener. I'll Be Damned + Deadnate. Grimhøjgaard, Brabrand. 03. juli 2020. Ill Be Damned og Deadnate leverede en glimrende tilbagevenden til...

Copenhell ’21: Syv skarpe skud!

Ligesom sidste band-annoncering fra Copenhell (11. juni '20) har Copenhell også denne gang genbestilt navne fra 2020-programmet og et enkelt ny.   Arkivfoto: Mark Stoumann Der er...

Carach Angren – Franckensteina Strataemontanus – anmeldelse

Anmeldelse af: Carach Angren - "Franckensteina Strataemontanus". 26. juni 2020 via Season of Mist. Det brutale hjørne giver dig en anmeldelse af en dyster satan! Vi...

Groove Metal med politik til dessert

Anmeldelse af: Lamb of God - "Lamb of God". 19. juni 2020. Nuclear Blast. Med deres selvbetitlede plade leverer amerikanske Lamb of God en festlig...

Velkommen til Junkyard Drive-in

Anmeldelse af: Junkyard Drive. Dyrskuepladsen, Roskilde. 13. juni 2020. Så skulle konceptet med en drive-in-koncert afprøves, og hvem bedre at gøre det sammen med end...