Anmeldelse af: Justify Rebellion – The End Justify The Means. Udgives 27. Marts 2020 via Mighty Music / Target Group.
Justify Rebellion fra Slagelse udgiver på fredag deres 2. plade The End Justify The Means, og det er ikke bare et halvhjertet Forsøg på at løfte bandet mod nye højder.
Justify Rebellion har siden udgivelsen af deres første album, Unleashing The Beast, (2018) haft en flot fremgang (læs anmeldelsen HER.). De er bl.a. blevet signet med det danske pladeselskab Mighty Music/Target Group, og så de har ageret opvarmning for Metallica Jam i Amager Bio.
Nu udgiver de fire fremadstormende drenge deres næste plade, og spørgsmålet er, om den vil kunne holde tilstrækkeligt med ild i bålet?
Præludium kommer af det latinske ord, Praelüdium, og betyder forspil. Derfor er det ret nærliggende at pladens første nummer hedder “Präeludium”. Det er nemlig en kort intro, der indeholder stille guitarspil, som er med til at sætte en dyster stemning på bandets udtryk lige fra første tryk på play-knappen.
Pladen fortsætter med to af de singler, som bandet allerede har udgivet: “Crowd Control” og “Prisoner In Time”. Der er godt drøn på, lige så snart rebellerne lægger fra land, og de to numre buldrer derudad. “Shameless” byder på et mere groovy riff og et omkvæd, som er lidt lettere fordøjeligt. Lead-spaden bliver tæmmet af Nikolaj Madsen, og han vrider formidabelt soli ud af det 6-strengede instrument. Alle numrene får en kærlig omgang strengeleg til den helt store guldmedalje, og Nikolaj stiller sig direkte op i køen af fremtidige guitarhelte.
Justify Rebellion er meget inspireret af deres egne helte, og forsanger, Lukas Rautenberg, lyder på denne plade i nærheden af, hvordan James Hetfield gør på Det sorte album. Alligevel lukker Lukas godt op for sluserne, og hans stemme bevæger sig i retninger af ej hidtil hørt karakter bl.a. på “The Summoning”, hvor han på omkvædet synger mere clean vokal, end han førhen gjort. Et modigt og overraskende valg, som fungerer storartet. Et af de steder, hvor bandet virkelig viser format, er på nummeret “The Bringer of War”. Nummeret starter stille ud med Metallica-inspireret akustisk guitarintro, men lidt efter kommer der fuld distortion på guitaren og kunne lyde som noget nyere Kreator. Justify Rebellion udforsker på denne plade mange forskellige grene af diverse metal-genrer uden at bevæge sig for langt væk fra deres eget univers, og det holder musikken spændende og interessant for lytteren.
Stephen Torpe Andersen lader den dybe bas løbe tungt bag det Red Warszawa-riffede nummer “Syretrip”. Det skal lige siges, at nummeret hverken er fjollet eller vulgært, tværtimod er det fornuftigt og raffineret. Trommeslager, Nikolaj Ersbøll Ross, leverer de velplacerede slag på trommerne og sørger for, at de elegante temposkift bliver hevet sikkert hjem. Bandet trumfer pladen med den 8 minutter lange genistreg, “Throne of Greed”, som indeholder flere elementer af det bedste fra metallens verden, og de fire musikere bliver fortsat ved med at brillere på hver deres måde.
Justify Rebellions “The End Justify The Means” er et friskt pust i dansk metal musik. Det er ikke fordi, at bandet opfinder den dybe tallerken. Men de tager mange, mange forskellige elementer og mixer det sammen til nogle fantastiske kreationer. Justify Rebellions metalhjerte banker hurtigere end nogensinde før. De har skabt et vaskeægte monster af en metalplade, som fortjener stor ros og anerkendelse.
En 5-stjernet fuldtræffer fra de fire Slagelse-drenge.
