Dette arrangement har samlet en imponerende gruppe talenter til at optræde denne torsdag til de udsolgte koncerter, der kørte over tre dage.
Der befinder sig intet mindre end over 50 musikere på scenen. Den færøskfødte sangerinde Eivør, der har en stor karriere bag sig med solomateriale og samarbejde med prominente komponister. Hun har, blot for nævne lidt, været med til at skrive musik til serien “The Last Kingdom”, som vi skal høre mere fra i dag, og så medvirker hun på soundtracket til “God Of War: Ragnarök”.
Sangeren Einar Selvik er kendt fra sit arbejde med bandet Wardruna, hvor han i høj grad har haft erfaringer med de oldnordiske temaer, vi skal fordybe os i i salens mørke på Amager. Hans musikalske arv inkluderer også musik til serien “Vikings” og spillet “Assassins Creed: Valhalla”.
Disse to spændende skikkelser flankeres af DR Vokalensemblet og DR Symfoniorkester. Så alle resurser er sat i spil til en sagnomspunden rejse.
VIKING: ET SYMFONISK VIKINGETOGT
Jeg lander på balkon 1, række 8 sæde 6. En meget flot placering, hvor jeg har et godt overblik over scenen samt hele salen. Der åbnes med, “If I Had A Heart”, efterfulgt af “Snakepit Poetry” fra “Vikings”-TV-serien.
Udover den majestætiske lyd fra sangere og klassiske instrumenter er der i den grad pyntet op i salen, så man kan mærke historiens vingesus. Der er hængt træbure op, hvor lamper som flammer giver en oplevelsen af at side i en stor gildesal. Disse flammelamper er ligeledes placeret på scenegulvet.
Eivør og Einar sidder på hver deres trætrone, der er pyntet med skind og store gevirer. Begge er de klædt som den historiske periode, de skal repræsentere i aften. Som en konge og dronning sidder de og stirrer ud på publikum som ånder fra fortiden. Bagved dem hænger flere skjolde. En gennemført dekoration.
Jeg har ikke selv set “Vikings”-serien. Faldt faktisk af efter 1. afsnit. Men hvor er musikken dog en kæmpe stor præstation. Den løfter sig med drømme om kamp, intriger, store bedrifter og en følsomhed, der gør en rørt midt i den episke storhed.
Eivør går på scenen som en vølve under “Salt” og messer, synger og strubesynger os ud til fjerne vider og kyster, hvor skibene sejlede imod nye horisonter. Hold nu op, en uforlignelig stemme, hun besidder: Skrøbelige, kraftfuldt og sine steder direkte skræmmende.
Det er ikke kun på scenen, at der er gjort noget ud af vikinge-setuppet. Projektører viser runer, ulve, Odin og Ygdrassil i cirkler rundt om i salen, og oppe på væggen i midten af rummet spiller en lidt subtil oplyst skærm film af bål, ravne, bølger, bjerge og ishuler.
Ét aspekt ved denne aften, jeg dog ikke ved, hvad jeg skal syntes om, er, at man har valgt at lade to konferencierer stå og snakke imellem numrene. Jeg forstår, at når vi bevæger os i musik fra “Vikings”, “The Last Kingdom”, “God Of War”, “Assassin Creed” og mere, så er det rart med noget kontekst + lidt historisk information om inspirationstiden for disse værker.
Men det bliver lige en kende folkeligt med flere usjove jokes og fjolleri. Man kan dog godt mærke deres entusiasme for koncerten og deres viden fra Nationalmuseet. Men jeg oplever lidt, at det tager magien ud af koncerten. Kunne man have opført de her tre aftener uden?
Men når musikken spiller, så genopstår det hele. Særlige når instrumenter som bronzelur, bukkehorn og lyrer samt slagtøj bringer os dybere ind en sagnomspunden tid.
