Alice Cooper

Nostalgien længe leve

-

Anmeldelse af Queensrÿche, Amager Bio, 2. september 2016

Efter 21 års venten spillede progmetal bandet Queensrÿche fredag d. 2 september i Amager Bio. Med sig havde de bragt en ny forsanger og sikre klassikere. Men ikke engang med disse kunne bandets skabe en mindeværdig oplevelse.

Meget er sket for amerikanske Queensrÿche, siden de sidst satte benene i Danmark tilbage i 1995. Lige fra brud med den originale forsanger, Geoff Tate, til retssager om rettighederne til navnet “Queensrÿche”. Efter en masse stridigheder mellem band og Geoff Tate vandt bandet dog retten til stadig at turnere under navnet, og det bragte dem forbi Danmark.

Sidste år udgav Queensrÿche deres seneste album, ”Condition Hüman”, og derfor var det da nærliggende, at bandet startede aftenen med ”Gurdian” herfra. Efterfølgende får vi klassikerne ”Operation:Mindcrime” fra det efterhånden legendariske konceptalbum af samme navn og ”Best I Can”. I dette øjeblik er jeg som udsendt ikke i tvivl om, at folket er flokkedes til Amager Bio for at opleve de gamle klassikere. Netop disse sange kunne skabe en nostalgisk eufori, som mange fra publikum kunne leve højt på denne aften.

Den nye forsanger, Todd La Torre, fik også bevist, at han er en værdig overtager efter Geoff Tate. La Torres stemme er tæt på at være lige så alsidig og kraftfuld, hvad enten den skal synge dybt som på den flotte ”Silent Lucidity” eller højt på den hurtige klassiker ”Queen of the Reich”.

Men på trods af eufori, gode klassikere og La Torre så var det ikke nok til at bandet kunne formå at holde en smitsom energi. Den rutineprægede fremførelse i en til tider langsom eller stillestående tilstand gjorde, at der til tider gik for meget bedstefar i koncerten. Det var lige før en skål med “Werther’s Original” havde været på sin plads under koncerten, da man næppe blev mæt i selskab med hovednavnet Queensrÿche på denne aften.

Ikke engang de to ekstranumre i form af ”Screaming in Digital” og ”Eyes of a Stranger” kunne ændre på den følelse.

Det var en oplevelse at være til stede denne aften, for det var selveste Queensrÿche, der stod på plakaten, og de gamle klassikere i bandets repertoiret fejler absolut ingenting. Men fremførelsen denne aften kunne sagtens have været en mere energisk overtagelse af vores krop og sind.

ANTAL STJERNER

Queensrÿche

Del denne artikel

Seneste artikler

Populære kategorier

Anmeldelse af Queensrÿche, Amager Bio, 2. september 2016 Efter 21 års venten spillede progmetal bandet Queensrÿche fredag d. 2 september i Amager Bio. Med sig havde de bragt en ny forsanger og sikre klassikere. Men ikke engang med disse kunne bandets skabe en mindeværdig oplevelse. Meget...Nostalgien længe leve