Omfavnende hardcore til alle pengene

-

Anmeldelse af Turnstile, d. 14. August, Syd For Solen

Turnstile beviste, at de er i fuld gang med deres verdensherredømme

Billeder af Bastian Reinholdt Madsen

Kvintetten fra Baltimore er blevet et velkendt navn i mange munde efterhånden. Bandet der har sine rødder på hardcore-scenen, har siden 2021 med pladerne “GLOW ON” og senest “NEVER ENOUGH” fået massiv succes ud over den alternative scene. Et band der bliver ved med at overraske og få flere mennesker der ellers svor, de aldrig ville lytte til hård musik konverteret til deres lyd.

Turnstile er dog også et band, der deler vandene. For er de overhovedet et hardcore-band? I min optik, så vil de altid være et hardcoreband. Selvom de har fået et kartotek med kommercielle sange, kan man stadig høre deres rødder. Og det er heller ikke fordi de slet ikke bruger hardcore-tendenser i deres sange mere. Tværtimod! 

Det skal ikke være nogen hemmelighed at Turnstile er den festivalbooking jeg har glædet mig allermest til at se i år og hovedårsagen til at vi her på redaktionen gerne ville et smut forbi Valbyparken. Bandet har en speciel plads i mit hjerte og var også min topkunstner i sidste års Spotify Wrapped. Jeg oplevede dem for første gang sidste år på deres NEVER ENOUGH tour i Hamborg og var blæst bagover. Mon de kunne levere samme niveau til en festival?

Der blev åbnet med NEVER ENOUGH og hele Valbyparken blev overdækket af magisk stemning. Folk var klar til at opleve Turnstile. Jeg havde stillet mig så frem som jeg nu kunne i højre side og kunne mærke kaosset brygge. Der gik ikke lang tid før det hele eksploderede – knap ét minut. Så snart det første breakdown lød fra højttalerne stod folk ikke stille. Der blev sunget højt og energien op fra scenen var der ikke en finger at sætte på.

Frontmand Brendan Yates hoppede og sprang rundt, mens han leverede knivskarpe vokaler. Den høje energi gjaldt også for resten af bandet, og især bassist Franz Lyons var certified hypeman for alle pengene. 

Billederne på skærmene var præget af kaos, moshing og festivalgængere, der var tildækket af den mørke støv. Fra start til slut var der en permanent støvsky over midten grundet de mange pits, der åbnede sig op.

Setlisten var mest præget af deres to seneste plader, dog med et par numre fra deres tidligere diskografi. Ingen klager fra min side og klogt valg til en festival der ikke ligefrem skriger hardcorepunk. Bandet leverede stålfast høj energi helt igennem og der var ikke en finger at sætte på det. 

Turnstile beviste for alvor, at de er et liveband i verdensklasse, der fortjener at stå på store scener.

Se galleriet af Bastian Reinholdt Madsen herunder

Turnstile, Foto: Bastian Reinholdt Madsen

Sonia El Moumi Nielsen
Sonia El Moumi Nielsen
Konceptudvikler og SoMe-nørd med en kærlighed til hardcore

ANTAL STJERNER

Turnstile

Del denne artikel

Seneste artikler

Populære kategorier

Anmeldelse af Turnstile, d. 14. August, Syd For Solen Turnstile beviste, at de er i fuld gang med deres verdensherredømme Billeder af Bastian Reinholdt Madsen Kvintetten fra Baltimore er blevet et velkendt navn i mange munde efterhånden. Bandet der har sine rødder på hardcore-scenen, har siden 2021...Omfavnende hardcore til alle pengene