Anmeldelse af: Lastera – From the Ashes. 21. januar 2022. Selvudgivet.
Hvis man har set min årsliste video eller læst nogle af mine mange anmeldelser for dette skønne metalmedie, så vil man vide, at jeg ikke hører dansk metal.
Faktisk hører jeg ikke dansk musik, period!
Det skyldes egentlig ikke noget særligt, andet end at jeg ikke har fundet noget dansk, som jeg bryder mig om. Det ræsonnerer måske også lidt med, at jeg siden marts 2021 har været i Latinamerika.
Dog vil jeg sige, at jeg er åben for at ændre min mening, og måske var det på tide, at den skulle ændres. Jeg stod i hvert fald klar med åbne arme, da jeg fik tildelt et album med det danske band Lastera, som jeg hidtil aldrig har hørt om.
Laestra er et dansk symfonisk powermetal-band fra det kære København. Allerede der, synes jeg jo, at det lyder godt. For når det er power, og det er symfonisk, så er det lige til mig. Albummet, From The Ashes, byder på ægte europæisk symfonimetal, som det virkelig er svært ikke at elske, men lad os se, om jeg bliver positivt overrasket eller stadig forbliver skeptisk over for dansk metal.
Allerede ved første nummer af samme navn som albummet kan jeg tydelig genkende den powermetalliske røst forbundet med de lækre symfoniske elementer. Sangene har masser af energi, og der tøves ikke med at smide alle kortene på bordet fra starten.
I den forstand at første nummer på mange måder indkapsler, hvad det her band kan: turboenergi, et iørefaldende omkvæd, fantastiske guitarsoloer og lidt drys af klaver udover det hele.
Min første tanke er umiddelbart: er det her virkelig dansk? For jeg kan virkelig ikke pinpointe noget band, som lyder lige sådan. Det er virkelig friskt og fuldkommen unikt. En stærk præstation videreføres med nummeret “Running on Fumes”, som bliver en personlig favorit hos mig. Der er for alvor nogle små hår, som har rejst sig på min underarm på givne tidspunkt.
Det med powermetallen er, at det virkelig kan få følelser af ægte epik og adrenalin ud i kroppen, og her skuffer Lastera altså ikke. Jeg er for alvor klar til at pakke en taske og drage i krig med den her musik i ryggen: full speed ahead!
Jeg ved ikke helt, om det bare er mig, men produktionen lyder af og til lidt bizar. Som om der er skruet lidt for meget ned for vokalen, hvilket er en skam, for forsanger, Oliver Svensson, er virkelig en spektakulær og dygtig frontmand, hvis stemmerøst lyder som noget, der kunne høre hjemme på en teaterscene.
Der bliver eksperimenteret med mange andre alternative elementer udover klaveret, så det er tydeligt at adskille numrene fra hinanden. “Larger Than Life” giver os den obligatoriske powerballade, “Feet Made of Clay” adskiller sig ved at lege rundt med et omskifteligt tempo, og “Trial by Fire” giver os kant og kraft med musikkoldbøtter, som minder om noget, fra Avenged Sevenfold.
Lastera er uden tvivl et band med masser af karakter, og de trækker på inspiration fra hvad, der virker som 90 forskellige kilder. Det er en kunst i sig selv at kunne sammenflette noget så velfungerende med så mange alsidige delelementer. Lastera er et band, som får prøvet nogle ting af ved hvert enkelt nummer; så om du er til det ene eller det andet, så er der sikkert mindst et nummer, som falder i din smag.
Albummet afrundes med nummeret, “BEHOLD!”, hvor der for alvor bliver eksperimenteret med en vokal, som råber lige så højt, som caps-lock-navnet indikerer. Jeg elsker noget råb og skrig, så denne afrundende fanfare bliver klart det mest mindeværdige nummer for mig.
Tilbage står jeg med en modstridende følelse i kroppen.
Lastera er uden tvivl et exceptionelt kreativt og talentfuldt band med mange magiske tricks oppe i ærmet. Jeg tror, Lastera øver sig på at finde ud af, hvad deres niché er, eller også så er deres niché at være fuldkommen utilregnelige, og den ide kan jeg faktisk meget godt lide. Hvis man, som jeg, er mere til de forudsigelige formler, velkendte klimaksopbygning og breakdowns, så er From The Ashes måske ikke dit favorit album.
Når det så er sagt, så anerkender jeg musisk kunne og kunst, når jeg ser det, og Lastera er uden tvivl et band med masser af karakter, innovation og spændende personlighed, og jeg vil se frem til, hvad de har at byde på i fremtiden!
