Alice Cooper

Sydstatsrock, høj energi og gode vibes

-

Reportage fra: Black Stone Cherry. Pumpehuset, Kbh. 13. november 2018

Vores fotograf Anders Groos Mikkelsen var inde at opleve Black Stone Cherry og Monster Truck. Han vendte helskindet hjem med følgende ord og billeder:

“Det er spøjst at se et så inkarneret band som Monster Truck være skubbet helt ud på scenekanten for at gøre plads til begge bands instrumenter på den beskedne scene i Pumpehuset.

Meget plads havde de ikke at tosse rundt på, men det formåede de alligevel at gøre. Bandet går på til et koldt, noget sammenpresset publikum, og fik hurtigt sat gang i løjerne. Der gik ikke mange øjeblikke, før trofaste fans sang med på materialet og hoppede lystigt med på sydstatstonerne. Det hjalp da også, at de havde enormt god lyd, selvom jeg ofte havde lidt svært ved at høre deres guitarist skære igennem, når jeg stod ovre på venstrefløjen.

Og ja, de spillede “Sweet Mountain River”.

Der var mange, der var mødt op for at støtte Monster Truck, men da første band gik af, var man ikke et sekund i tvivl om, hvor mange der var der for at se Black Stone Cherry.
De lod dog vente lidt på sig. Det tog omkring en halv times tid, før de havde fået flået Monster Trucks instrumenter af scenen og hevet psykedeliske tæpper af deres egne ind, kørt lyd, sat ekstra instrumenter på scenen og leget med lidt lys. Folk ventede trofast.

Det var da heller ikke til den store skuffelse, da Black Stone Cherry endelig gik på og åbnede op med et brag til “Blame it on the Boom Boom”.

Man er ikke et sekund i tvivl om, at de her gutter har styr på deres skidt. Der blev løbet rundt på scenen, kastet med trommestikker til den helt store guldmedalje.

Lyden var, som den skulle være, og der blev ikke misset et beat. Åbningsnummeret fik hurtigt publikum til at skråle med for fuld skrald, og der var en energi, jeg sjældent har set.
Deres trommeslager, Johnny Young, er af en anden verden. Jeg har sjældent set en trommeslager med så meget energi tæske løs på sit sæt, af og til stående, og konstant kaste sine stikker tre meter op i luften for derefter at gribe dem, og tæske videre, uden at misse et slag.

Forestillingen bød på mere end bare heavy. Meget af deres materiale bestod af blues-covers, som jeg personligt sjældent er til, men denne gang blev jeg revet med på det.”

Og her er fotografen galleri fra aftenen:

 

 

Share this article

Recent posts

Symfoniske metervarer

Anmeldelse af: Therion - Leviathan. Udgivet 22. januar 2021. Nuclear Blast Records. Inspireret som et greatest hits-album, men uden genhørets glæde.   Ifølge eget udsagn er Therions...

Wardrunas vilde hvide ravne rammer rigtigt

Anmeldelse af: Wardruna - Kvitravn. Release d. 22. januar 2021 via Columbia/Sony Music.    Kvitravn betyder “hvid ravn”. Hvid symbolisere bl.a. det rene og uskyldige, mens...

Genopdagelser i 2020 – 5 udvalgte

I en tid, hvor alt aflyses til højre og venstre, kunne det synes, at det mest naturlige i verden for en metalentusiast ville være...

Årsliste 2020 for Amanda

Vi er ikke færdige med at kigge på dig, 2020! Vores fotograf Amanda har også set lidt på de ting, der skete - og ikke...

Wolf Devil: “Vi går efter toppen!”

  Pludselig var de der: Wolf Devil! De har polariseret den danske metalscene på godt og ondt. Er det nyskabende? Er det elendigt? En ting...

Popular categories