Toiletdiskoens mestre

Genocide Doctrine

Aftenens første leverandører af auditivt kaos var de roskildegeniske dødsgrindere Genocide Doctrine. Fuldstændig ufortrødent går bandet i gang med at overfalde publikum med deres øreflænsende musik. Efter ikke så længe begyndte deres forsanger da også nærmest at overfalde publikum fysisk. I de godt og vel tre minutter, jeg lige nød at stå helt forrest ved scenekanten, nåede jeg da at få et par lette lussinger i panden og et lidt større skub. En smule ubehageligt, men samtidigt også virkelig fedt, for det passede nemlig ganske godt med bandets udtryk.

En stor fuckfinger til konformitet og et stort vredesudbrud. Da jeg dog var lidt tømmermandsramt efter en semesterfest på uni dagen i forvejen, valgte jeg at trække mig lidt tilbage. Forsangeren fortsatte da også de voldelige udskejelser på sig selv og lavede den gode gamle finte med at slå mikrofonen lidt ind i panden til tider.

Når man så trådte et par skridt tilbage, så kunne man næsten ikke andet end beundre Genocide Doctrines teknik, samtidigt med at de sørgede for at bare give den så meget gas, de kunne. Der var simpelthen bare smæk på skillingen (og i hovedet).

En voldsomt god start på en aften. Nu var det så op til svenske Razorrape at føre energien videre.

Razorrape

Hvis man ikke syntes, at Genocide Doctrine var helt smadret nok, så kunne man snildt se frem til aftenens næste band, Razorrape. Nu gik det fra deathgrind til goregrind. Vi gik simpelthen liiige et spadestik dybere. Her var det dog mere publikum, der leverede energien, end det var bandet på scenen, der gjorde det. Det var ikke fordi, bandet var fuldstændig energiforladt, men sammenlignet med Genocide Doctrines store vredesudbrud var Razorrape noget mere stillestående. Dog vil jeg alligevel vove at påstå, at Razzorape lige tog niveauet og løftede det en tak. Det kunne muligvis være fordi, enten lyden var lidt bedre, eller fordi Razzorrapes musik simpelthen talte en smule mere til mig.

Som vokalist måtte jeg simpelthen se mig misundelig på Razorrapes forsangers tekniske formåen. At nogen evner at udføre pig squeals så sikkert og konsistent henover en koncert på godt og vel 45-60min (jeg tog ikke ligefrem tid), er intet mindre end imponerende. Eneste ting, der trak en lille smule ned rent vokalmæssigt, var, at vokalistens high-screams måske faldt en lille smule fladt for mig.

Derudover var resten af bandet også bare teknisk virkelig stærke. Vanvittigt hurtige riffs, ligeså trommer og en evne til at holde alt helt tight var dette bands modus operandi. Dette gik jo så en smule udover selve sceneshowet, men når publikum så går så meget amok, som de gjorde til dette band, så er det som om, at publikum er nok underholdning i sig selv. Igen, Razzorrape var på ingen måde kedelige, men en kende mere bevægelse kunne være ønsket.

Indtil nu kunne jeg næsten ikke forestille mig, at man kunne gøre det vildere…

Gutalax

Nu var det nu. Et helt fyldt Spillestedet Stengade var samlet for at opleve det tjekkiske (disko)grind-fænomen Gutalax!

Over det hele var der folk iført toiletpapir, toiletbørster (forhåbentligt rene) og badebolde! Til tonerne af ”Celebration” af Kool and the Gang kom Gutalax ind på scenen, iført beskyttelsesdragter, guitarist med gasmaske og forsangeren med goggles. Nu var der lagt i kakkelovnen til en time med fuld selvironi, toilethumor og fest. Med tryk på FEST!!!

For satan, hvor har jeg sjældent set så stor en procentdel af publikum, der bare giver den lorte meget smadder (pun intended). Fra helt foran til helt bagerst er folk bare i gang. Det går så vildt for sig, at Gutalax sjældent er alene på scenen. Der er næsten altid mindst ét publikumsmedlem, der er hoppet derop for at te sig tosset og komme ned igen. For nogle bands kunne dette være lidt forstyrrende, men Gutalax tager bare imod og får det bedste ud af det. Dette er heller ikke nogen uvant sag for Gutalax. Det er ret typisk, at folk bare hopper op, især når de har spillet på festivalen Obscene Extreme, hvor de næsten er husorkester og den første meter af hovedscenen er dedikeret til, at publikum kan hoppe op og være med.

Rent musikalsk er der måske ikke så meget at skrive hjem om. Men når bandet også mest er en lang joke om fæces, så gør det ikke så meget. Der er god fart over feltet med helt simple hulemandsriffs, fede trommer og så en vokal, der mest af alt lyder som frø. Helt igennem dumt og fantastisk! Lidt ærgerligt er det dog, at der skete noget med guitaristens lyd henover godt og vel to numre, men derefter er lyden tilbage igen. Det virker dog ikke rigtig til, at det meste af publikummet ænsede problemet. De havde simpelthen for travlt med at feste og grine.

Gutalax var uden tvivl en kæmpe fucking opelevelse. Jeg kondolerer for alle dem, der evt. ikke nåede at få billet. Der er fandme gode grunde til, at der var udsolgt, og det er blandt andet disse:

1. Det var Gutalax’ første koncert i Danmark.

2. Gutalax har fået sig et ret stort ry i undergrunden i metalscenen.

3. Alle aftenens bands var super fede.

4. Det er (desværre) sjældent, at man kan komme til koncert med så nichet metal.

Og med den sidste årsag vil jeg nu gerne udlevere en KÆMPE opfordring til samtlige danske spillesteder at satse lidt mere på de forskellige genrer indenfor død og grind. Der er tydeligvis et publikum for det!