Alice Cooper

Tung søvn over Aarhus

Anmeldelse af: Sleep. Train, Aarhus. 10. oktober 2019.

Sleep leverede i høj grad varen, da de i selskab med Pharaoh Overlord besøgte Train. Der var dømt tonsertunge toner og mystisk eksperimentel rock.

Foto: Bastian Reinholdt Madsen

 

Pharaoh Overlord
Det finske band Pharaoh Overlord får lov til at åbne ballet her til aften. Musikken er fra start af yderst besynderlig og svær at sætte i bås. Det er udsyret, men alligevel også meget elektronisk og 80er-lignende i sit udtryk. Det to mand høje band formår dog at få det bedste ud af kombinationen imellem trommer og guitar sammen med et backingtrack med andre instrumenter. Det er lidt ærgerligt, at det ikke er et helt band, så samtlige instrumenter er repræsenteret på scenen, men det fungerer nu alligevel.

Til at starte med fanger musikken altså ikke rigtigt. Dette skyldes særligt, at lyden i starten af koncerten bare ikke rigtigt sidder i skabet. Guitaren ligger alt for meget i baggrunden og er enormt monoton. Der er ikke meget udvikling at spore i musikken. Trommerne er dog utroligt seje, og der lægges i enorm høj grad vægt på, hvordan selve koncerten skal udføres med store fagter og små robotlignende dansetrin fra vokalisten og guitaristen.
I takt med at koncerten skrider frem ,og lyden bliver bedre, højnes niveauet af koncerten også, eller også falder man bare bedre ind på de præmisser og den stil, som bandet fremfører. Der kommer ligeledes nogle riffs med noget mere smæk for skillingen i stedet for det udsyrede og flyvske udtryk, som guitaren har givet i starten af koncerten.

Bandet spiller glimrende, og der er noget fedt over den meget indadvendte og elektroniske rock, som bandet leverer. Det udtryk, som bandet har, fungerer faktisk skide godt på en måde, som jeg personligt aldrig har oplevet før, og Pharaoh Overlord ender faktisk med at blive en glædelig overraskelse. Jeg ved ikke rigtigt, hvad det er dette band egentlig kan, men de kan det i hvert fald, og det fungerer uden den mindste tvivl. En glimrende opvarmning i sin egen spøjse størrelse.

 

Sleep
Nu skal det altså til at blive tungt! Salen er gradvist blevet fyldt mere op, og da Sleep skal spille, er fremmødet, i forhold til at Aarhus altså på ingen måde er den danske stoner-højborg, faktisk ganske glimrende, ja, nærmest imponerende. Dette er dog heller ikke uden grund. Sleep er velsagtens at betragte som et af de mest legendariske bands indenfor genren og har udgivet nogle af de fedeste og mest skelsættende albums indenfor hele genren.

Fra første tone får publikum præcis, hvad de har kunne forvente. Der er fandeme skruet op for fuzzen, og forstærkerne er på kogepunktet. Bassen tonser igennem, og guitaren lægger sig godt sammen med bassen i lydbilledet. Trommerne er tunge, langsomme og tighte. Gentagelser er en del af gamet for et band som Sleep, så man formår virkelig at fange nuancerne eller ofte manglen på samme i de forskellige stykker. Sleep sætter næsten lytteren i en slags trance; en trance, hvor man har svært ved ikke at nikke meget langsomt og enormt anerkendende til musikken. Dette kommer særligt ud i form af langsom headbanging, og dette spreder sig som en steppebrand ud over langt det meste af salen.

Lyden er glimrende her til aften. Det er højt oppe foran, men ikke så højt, så det ikke er til at holde ud. Instrumenterne lyder dejligt crisp og får virkelig lov til at brede sig. Guitaren er som en mur af lyd, hvilket hjælpes på vej af de enormt mange forstærkere, der alle får lov til at brage løs. Der er rent faktisk mikrofoner på samtlige kabinetter på scenen, og samtlige forstærkere lyser op, så man må antage, at alt er i brug for at Sleep kan skabe deres mur af lyd. Der er ikke noget med at posere og fake det for et band som Sleep.

Indimellem sættet føles det desværre lidt som om, der går lidt tomgang i den, men Sleep er nu alligevel gode til at få samlet tråden op og få skruet intensiteten op igen.

Sleep er ikke just noget udadvendt band, og der mumles kun sporadisk en kort tak imellem enkelte af numrene. Dette giver dog koncerten et virkelig godt flow, hvor numrene får lov til at flyde mere sammen, så koncerten kommer til at føles mere som en helhed end som en række numre, der bare er sat sammen for at skulle underholde et metalsultent publikum.

Sætlisten er fremragende, og vi får allerede tidligt serveret klassikeren “Holy Mountain”. Resten af sættet består af sange fra det fremragende seneste album, The Sciences, (Anmeldelse HER.) samt singlen “Leagues Beneath” og så naturligvis den nærmest obligatoriske lukker, “Dragonaut”. Særlig jubel opstår der, da bandet sætter gang i sidstnævnte, hvilket naturligvis resulterer i ekstra meget headbanging fra det aarhusianske publikum.

Sleep beviser, at de stadig er iblandt toppen af bands indenfor deres genre, og at de selv i Aarhus kan trække et solidt fremmøde og så endda på en torsdag aften. Sleep er tydelig garant for en god aften i tungt selskab endda på trods af, at der sporadisk opstår tomgang. Sleep skal være hjertens velkomne til at vende tilbage til det danske land snart. Faktum er i hvert fald, at danskerne elsker Sleep!

EFTERLAD ET SVAR

Skriv din kommentar
Indtast venligst dit navn her

REVIEW OVERVIEW

Pharaoh Overlord
Sleep

Discover

Latest

Gammelt vand på nye flasker

Anmeldelse af: Behemoth - "And the Forests Dreams Eternally" genudgivelse. 18. september 2020. Via Metal Blade Records.   Nyt fra Behemoth? Nej, egentlig ikke. I denne...

8 albums med 20-årsjubilæum: Fra dengang man købte fysiske plader

I år er det 20 år siden, en række metalalbums udkom. I den forbindelse bringer vi en liste over de bedste og mest betydningsfulde...

Stegelmann, Stegelmann, gør hvad end, en Stegelmann kan

Anmeldelse af: Troldspejlet in Symphony. Musikhuset Aarhus. 09. oktober 2020. Hvad sker der når en tv-personlighed, et symfoniorkester og et metalband mødes? Er det en...

Mørkets vanvidsinducerende mesterværk

Anmeldelse af: Anaal Nathrak - "Endarkenment". 02. oktober 2020 via Metal Blade. Anaal Natrahkh har skrevet formørkningstidens ekstremmetalliske manifest En af de ting, der er sværest...

Coreys middelmådige fandenivoldskhed tydeliggøres

Anmeldelse af: Corey Taylor - "CMFT". Release: 2. oktober 2020 via Roadrunner Records/Warner Music. “CMFT must be stopped … CMFT can’t be stopped” - Aargh,...