Anmeldelse af Fuzztival, fredag. Huset. Esbjerg d. 26/05-23

Den første aften til årets stoner-, doom- og psych-fokuserede festival med det så passende navn, Fuzztival, blev en lækker og støvet intim omgang. 

Foto: Peter Langwitzh Smith

Valley of the Sun

Efter den længere sædvanlige tur fra Aarhus til den aldrende fiskeby imod vest lander jeg til min store forbavselse i god tid til Valley of the Sun – tiden er tilsyneladende skredet lidt tidligere på dagen. Derfor kommer pulsen lidt ned ovenpå ræset imod Esbjerg, og efter et smut i baren får jeg også hældt lidt humle i det nu tørstende svælg, alt imens jeg får en god sludder for en sladder med bekendtskaber fra ungdommens dage.

Vi fortrækker os til koncertsalen, da spillestedet lukker vinduer på første etage – det tyder på, at der bliver varmt i det kære lokale.

Valley of the Sun gør deres for at gøre varmen og dunsten i lokalet tykkere. Stemningen løftes hurtigt, i takt med at bandet får spillet sig varme. Ligeledes strømmer der løbende flere og flere publikummer ind, således at det lidt triste fremmøde i starten formår at blive ganske flot. I det her vejr forstår man, også hvorfor pauserne bliver brugt udendørs. Ikke engang vestenvinden formår at køle ordentligt ned i dag.

Gruppens medlemmer spiller fremragende og kommer rigtigt godt udover scenekanten med en selvsikkerhed, som sidder lige i skabet, og ikke mindst bundsolide og stærke riffs, der formår at sætte sig i karakter. Det er helt klart lige så amerikansk stoner, som man forventer ud fra navnet – på dette punkt skuffer gruppen så absolut ikke.

Alt kører på skinner for amerikanerne, men så sker der noget, som bare ikke må ske: Festivalens ellers flotte visuals, der må siges at være et af festivalens helt store varemærker, dør midt under gruppens koncert, og salen synker ned i mørket. Dette er imidlertid ikke noget, publikum vil finde sig i, så mobilerne bliver fundet frem og benyttet til at lyse scenen og salen op.

Bandet kvitterer med at fortsætte aftenens sætliste ufortrødent og med fremragende energi. Vi får nogle numre i mørket før lysshowet kommer op og køre igen. Til trods for det det tekniske uheld formår bandet dog at spille den hjem på charmen. Dertil hjælper det da naturligvis også, at gruppens stenede lyd og numre spiller enormt godt her til aften.

Causa Sui

Er der en ting, som efterhånden har åbenbaret sig for mit vedkommende, så er det, at Fuzztival gerne vil levere noget syret og progressivt instrumental musik, og denne aften bliver det Causa Sui, som bliver vinderne af denne tjans.

Gruppens sammenspil er lækkert og varierende. Der bliver lagt god tid i at kunne sumpe ud i de forskellige stykker i løbet af koncerten, hvor nogle af disse stykker står mere klart og lækrere end andre. Der går indimellem lidt tomgang i musikken, idet bandet fifler sig igennem deres sæt. Causa Sui er ganske tydeligt en trio bestående af rigtigt dygtige musikere, som umiddelbart er rigtigt gode til at finde hinanden og læne sig op ad hinandens sammenspil.

Under denne koncert står lysshowet, som i øvrigt leveres eminent af P&P Lightshow Service, utroligt skarpt. Det kunne dårligt passe bedre til det musikalske, end det gør med netop Causa Sui, hvor det syrede og bevægende billede flugter afsindigt lækkert med den varierede instrumentale musik. Man føler sig næsten henkastet til et syretrip – eller i hvert fald forestillingen om et sådan. Helheden spiller utroligt lækkert under denne koncert, hvor lyden ligeledes er lækker og detaljerig.

Bandets optræden er en lidt sjov størrelse, for det virker på en gang både lidt udadvendt, men på samme tid også jammende og legende. Musikanterne lader til at være gode legekammerater på scenen, hvor fokus sidder særligt stærkt på det musikalske. Der bliver ikke brugt så meget krudt på lege med publikum som med musikken, og man føler sig til tider som beskuer af et band i et øvelokale.

Causa Sui spiller glimrende og har et godt og velfungerende helhedsbillede med festivalens udtryk. Desværre bliver deres musik til tider bare en kende for ufokuseret til trods for den ellers enormt stærke tekniske kunnen, som gruppen besidder.

Nebula

Aftenens sidste band tager os et smut over i en lidt mere direkte og kontant boldgade. Nebula spiller beskidt stoner, der her til aften umiddelbart blander en del grungeelementer ind i mixet. Gruppen består da også af nogle hærdede fyre, der har begået sig i bl.a. det vel nærmest legendariske stonerband Fu Manchu.

Groovet kører rigtigt godt for Nebula denne aften, hvor der dog også er god tid til at zone lidt ud i de interessante riffs og melodier. Nebula selv er en trio, der på mange måder minder om Nirvana her til aften. Ikke alene er der på sin vis en slående lighed i gruppens udseende, men musikken minder til tider også en del om Seattlegruppen, hvor der i flere numre er riffs, der decideret lyder som Nirvanariffs. Nebula formår dog stadig at fremstå ret unikke og har et enormt godt flow igennem deres musik, der ligeledes er ganske interessant sammensat.

Bandets sceneoptræden er egentlig ikke vanvittigt energisk, men bandet kommer da rundt på scenen, og særligt bassisten har en rigtigt god liveenergi. Der er lige præcis den gang i den, som musikken umiddelbart kræver, og den giver da også sin headbanging fra aftenens flotte fremmøde. Festivalen er udsolgt, og det har man generelt godt kunne mærke på stemningen og fremmødet her til aften. Salen er fra start ret godt fyldt, og publikum er også med på at give den en skalle. Desværre tyndes der løbende ud i flokken. De, der bliver tilbage, virker dog til at nyde koncerten i fulde drag.

Bandets sammenspil virker tilpas tilbagelænet, men samtidig tændt til, at man kan blive overrasket i løbet af sættet. Til tider lægger bandet sig lige lidt løst bag beatet; et kendt og elsket element indenfor netop stonergenren. Bandet er dog ikke utight, nej, det virker mere som et bevidst valg, hvor de skal ligge, og sammenspillet fremstår således lækkert og dynamisk.

Nebula leverer en fremragende og dynamisk svingende koncert, der rigtigt får støvet til at hvirvle inde ved scenen på Huset. Til trods for et udvandrede publikum får bandet sat et fedt punktum for den første aften af årets Fuzztival.