Alice Cooper

David Andersson (The Night Flight Orchestra + Soilwork): “Jeg elsker Taylor Swift!”

Interview med: David Andersson. The Night Flight Orchestra + Soilwork. 21. april 2020.

 

Lidt forsinket pga. Corona fik vi et interview med David Andersson, guitarist i The Night Night Flight Orchestra og Soilwork, til en snak om Eurovision Song Contest,  inspirationskilder, den kommende The Feverish Trinity-saga og meget mere.

 

Arkivfoto: Mark Stoumann, Nordic Noise 2019.

Mads Pristed (MP): Hej David, hvordan har du det i karantæne?

David Andersson (DA): Lige nu har jeg det fint, jeg har været syg i en periode, men nu er jeg frisk igen. Jeg arbejder også som doktor på hospital, så jeg er tilbage på arbejdet. I Sverige er der ikke så strikse regler, livet er næsten det samme for mig, bortset fra at der ikke er nogle koncerter, og vi ikke kan tage udenlands. 


Hvorfra kom idéen om luftfarts-konceptet (til The Night Flight Orchestra. red)?

DA: Da Björn og jeg startede bandet, kom vi med idéen om klassisk rock og samtidig også drømmende. Der er så mange følelser i forbindelse med at tage ud og flyve – man efterlader noget eller er på vej et helt nyt sted hen. Alt er ligemeget, når man er i flere kilometers højde. Der er så mange klassiske flyve-referencer, man kan kan bruge. Vi ville gerne have, at vores musik skulle være en flugt fra virkeligheden, og det synes vi, er en god metafor for det også. Det er 15 år siden, men vi besluttede ret tidligt, at vi ville lave dette miljø omkring musikken, f.eks. rummet, flyvning og luft. Jeg kan stadig godt lide konceptet, jeg skriver de fleste tekster, og jeg kan altid finde på nye ting at associere med flyve-konceptet.



MP: Ja, fordi man er næsten univers, fordi man er i et “ingenmandland”?

DA: Ja, næsten alle regler gælder ikke længere. Ingen ved præcist, hvor man er – det er som et drømmeunivers.


AOR-genren er ret atypisk i rock-miljøet, fordi den er så melodiøs/poppet, næsten Eurovision-agtig – har I overvejet at stille op til Melodifestivalen/Eurovision Song Contest?

DA: Vi overvejede det næsten i et par sekunder, men det er lang tid siden. Jeg synes ikke, at vi udelukkende spiller AOR, nærmere klassisk rock, fordi vi er lidt mere end kun et AOR-band. En af mine store inspirationskilder som sangskriver, når jeg skriver musik, er 70’er og 80’er Eurovision-songs specielt fra Sverige. Da jeg voksede op, var det lidt af en guilty pleasure, men jeg har altid elsket de svenske Eurovision-melodier, jeg tror, at ABBA startede det hele. 


Jeg synes, at det er tydeligt, at I kommer fra Sverige, fordi der kommer så meget godt musik fra svenskere (Abba og Europe fx) – lader I jer inspirere af jeres musikalske ophav, når I laver musikken, eller lader I det bare komme og ser, hvordan det udvikler sig?

DA: Det er forskelligt, fordi jeg også skriver sange for Soilwork, men med Night Flight er det meget nemt at blive inspireret, fordi det eneste, man har brug for, er en god melodi eller lyrik, som kan inspirere dig. I sangskrivning får man enten en fantastisk idé, eller du hører noget, som du vil lave din egen version af. I disse dage lytter jeg til hvad som helst, som har en god melodi f.eks. pop. Mine to døtre kan også gode lide det, så vi har næsten samme musiksmag. Jeg elsker Dua Lipa og Taylor Swift. Niveauet af kommercielt sangskrivning er højt, og det er genialt. Så når jeg er i køkkenet, lytter jeg til det eller black metal. Kvelertak er en af mine yndlingsbands i disse dage, men ellers lytter jeg ikke til så meget. De klassiske Toto, Foreigner og Survivor har jeg lyttet så meget til, så jeg behøver ikke at høre det mere, fordi det er altid i mit hoved. Så det handler mere om at finde ny inspiration. Der er ny britisk-amerikansk jazz-bevægelse i øjeblikket, som også er meget spændende. Så jeg har en bred musiksmag, jeg prøver at være en aktiv musiklytter og altid finde nyt.


I er meget produktive – I udgav albums i 2012, ’15, ’17, ’18 og nu i ’20 – hvorfra får I overskudet, når du og Björn også er med i Soilwork, og Sharlee er med i Arch Enemy?

DA: Jeg tror, det er fordi, vi stadig synes, at det er sjovt, og vi nyder at gøre det. Vi startede vores europæiske headerliner-tour i foråret, vi nåede at spille 10 koncerter, inden vi blev nødt til at tage hjem. Det første, vi gjorde, var at gå i studiet og indspille fem nye sange. Vi ser stadig Night Flight som vores ferie-band, fordi det er intet forventningspres, og vi regnede heller ikke med nogen kommericel succes, så vi er stadig i vores lille boble, og hvis nogen kan lide det, er det bare en kæmpe bonus. Det, tror jeg, er hemmeligheden. Jeg skriver sange hver dag, eller jeg prøver på det, så vi har altid meget materiale. Så snart vi har nok, og vi har tid i vores kalendere, mødes vi i studiet og optager et par sange.


Apropos Soilwork, har I allerede udgivet to singler fra The Feverish Trinity-sagaen, hvad kan vi forvente af den sidste del?

DA: Det kommer til at eksplodere på en meget spektakulær måde. Vi udgiver den sidste ret snart, jeg har ikke den præcise dato endnu. Vi har lige lavet musikvideoen færdigt til den. Det var min idé, og jeg skrev alle sangene til det, og jeg kan godt lide at udgive musik på forskellige måder specielt med koncepter. Så vi arbejder på at lave noget helt specielt til den sidste del, som bliver udgivet snart. Indenfor nogle uger, tror jeg. 


Hvordan passer Bastian Thusgaard ind i Soilwork – er det tydeligt, at han er meget yngre end jer andre, eller er I meget homogene?

DA: Haha, han kalder mig altid “bedstefar”, “jeg er bange, bedstefar”. Selvfølgelig er han ung, men vi er også meget umodne. Han passer meget godt ind i bandet, og han er en rigtig godt trommeslager. Vores tidligere trommeslager, Dirk Verbeuren, som nu er med i Megadeth, var meget velkendt og god til, hvad han laver. Men selvom Bastian er 25 år yngre end mig, har han en lignende musikalsk baggrund som mig, end hvad Dirk havde. Bastian lytter til meget forskelligt musik og er meget open minded. Han voksede op og hørte mange forskellige slags klassisk rock, AOR, Gasolin’ og lignende. Han er en meget god all-round trommeslager, og han er meget teknisk med alle de moderne blast beats. Han har givet os en større musikalsk frihed, for hvis Dirk var i rummet med Björn og jeg, og vi satte Toto på, ville Dirk forlade lokalet, mens Bastian også godt kan lide Toto. Så vi har været i stand til at udvide vores lyd med Bastian med som bandmedlem. For med de tidligere albums, så optog vi først trommerne, og så gik Dirk, mens vi andre fortsatte. Men Bastian bliver under hele sessionen og er meget aktiv, så det mere en band-følelse nu. Med The Feverish Trinity prøver vi også noget nyt og tager tingene lidt længere ud. Hvad synes du om singlerne indtil videre?

MP: Jeg kan rigtig godt lide dem. Jeg synes, at “Desperado” er lidt western-agtig, men det er fedt. Jeg kan godt lide hvor intenst og tungt det er – også i “Feverish”-singlen. Det er også godt at høre Alissa White-Gluz’ vokal meget tydligere på den nye version af “Stålfågel”.


Jeg tror jeg kan sige på vegne af mange danske metalheads, at de glæder sig til Royal Metal Fest næste år, når Soilwork kommer tilbage. Bliver det en anderledes koncert eller bare “business as usual”, hvis I allerede ved det?

DA: Vi har nogle få planer. Vi prøver at få vores liveshows til at udvikle sig mere i en ny retning, men vi diskuterer det stadig. Det er fedt, at vi bliver ved med at udvikle og forandre os. Personligt vil jeg aldrig blive et nostalgi-band, jeg vil altid lave noget, som er relevant og interessant. Den dag, vi begynder at lave nostalgi-tournéer, vil jeg ikke være en del af bandet længere. Det vigtigste for mig er at være kreativ og kreere nyt, så jeg tror, at vi vil overraske fansene, når vi får lov til at spille live igen. Det bliver forhåbentligt både nyt og anderledes.

MP: Så ingen lange farvel-tournéer, hvis det var op til dig?

DA: Haha, nej. Altså, jeg kan godt forstå, hvorfor folk vil se Iron Maiden og Judas Priest, men på den anden side, hvorfor se Judas Priest nu, når du kan lytte til Unleashed In The East (Judas Priests første livealbum, 1979)? Det er virkelig sørgeligt, at musikken er et døende medie, de unge lytter ikke til musik længere. De vil kun have de oplevelser, hvor alle ens sanser er i brug (computerspil). Og det er derfor, vi aldrig mere vil få nye rockstjerner – der kommer aldrig en ny Metallica, Michael Jackson eller Iron Maiden, fordi folk er ikke kun interesseret i at lytte til musik længere. Det er trist, men også ret opfriskende, fordi vi, musikere, bliver nødt til at være mere kreative og gøre noget interessant med det, vi har, og det er også det, vi gør med The Feverish Trinity, hvor fansene kan lide musikken, og samtidig har vi også dette koncept, som gør det til noget mere end “bare” musik. Personlig kan jeg godt lide at lytte til albums, men samtidig er det også spændende at være aktiv i en tid, hvor tingene ændrer sig så meget.

MP: Ja, jeg synes virkelig, at det er en skam, at næsten ingen køber plader længere, nogle køber dog stadig vinyler. Men det er bare ikke det samme at streame eller downloade det, som at købe det fysiske produkt.

DA: Det er lidt pinligt at indrømme det, men min vinylafspiller virker ikke længere – den gik i stykker for 10 år siden. Jeg streamer kun, men det er også fordi, jeg ikke har tid til at sætte mig ned og lytte til et helt album, som jeg kunne da jeg var ung. Men jeg er meget taknemmelig for alle dem, der køber vores fysiske albums, vi udgiver, for det er meget smigrende, at folk er villige til at investere i os og vise os kærligheden ved at købe vores fysiske produkter.

MP: Tak for at du ville snakke med os og “stay mad”.

 

Læs anmeldelsen af Night Flights seneste album, Aeromantic, HER

Fotograf: Mark Stoumann

 

 

Discover

Latest

Tilbage til virkeligheden (sådan da)

Anmeldelse af: De Grimmeste Aftener. I'll Be Damned + Deadnate. Grimhøjgaard, Brabrand. 03. juli 2020. Ill Be Damned og Deadnate leverede en glimrende tilbagevenden til...

Copenhell ’21: Syv skarpe skud!

Ligesom sidste band-annoncering fra Copenhell (11. juni '20) har Copenhell også denne gang genbestilt navne fra 2020-programmet og et enkelt ny.   Arkivfoto: Mark Stoumann Der er...

Carach Angren – Franckensteina Strataemontanus – anmeldelse

Anmeldelse af: Carach Angren - "Franckensteina Strataemontanus". 26. juni 2020 via Season of Mist. Det brutale hjørne giver dig en anmeldelse af en dyster satan! Vi...

Groove Metal med politik til dessert

Anmeldelse af: Lamb of God - "Lamb of God". 19. juni 2020. Nuclear Blast. Med deres selvbetitlede plade leverer amerikanske Lamb of God en festlig...

Velkommen til Junkyard Drive-in

Anmeldelse af: Junkyard Drive. Dyrskuepladsen, Roskilde. 13. juni 2020. Så skulle konceptet med en drive-in-koncert afprøves, og hvem bedre at gøre det sammen med end...