Alice Cooper

Aerodynamisk, organisk romantik

Anmeldelse af: The Night Flight Orchestra – Aeromantic. Udgives 28. februar 2020 via Nuclear Blast Records

Svenske The Night Flight Orchestra spiller en mystisk blanding af elektronisk pop og rock, såkaldt AOR: Album-oriented rock. 

 

Night Flight… består af forsanger Björn “Speed” Strid (også forsanger i Soilwork), guitarist David Andersson (også guitarist i Soilwork), bassist Sharlee D’Angelo (også bassist i Arch Enemy), keyboardspiller Richard Larsson, trommeslager Jonas Källsbäck, perkussionist Sebastian Forslund, korsangerne Anna-Mia Bonde og Anna Brygård. Så man kan roligt kalde det for et svensk “all-star” band.

På Nordic Noise 2019 hørte jeg Night Flight… og blev bidt af deres catchy popnumre med elektronisk kant og finesse. Night Flight… er et af de bands, som man enten elsker eller hader – de er så atypiske for et rockband, så de fleste har en stærk holdning til de meget poppede numre.

Personligt kan jeg godt lide deres stil – det er meget afslappende og hyggeligt at lytte til, efter at have headbanget til noget mere tungt. Det er tydeligt at høre, at de er svenskere, forstået på den måde, at de er virkelig gode til at skrive (pop)sange ligesom ABBA, The Cardigans, Roxette og Europe. Selvfølgelig er det ikke i samme tunge liga som Mustasch, Ghost, Amon Amarth, Opeth, Meshuggah, Candlemass og HammerFall, men Night Flight… har samme musikalske kvaliteter.

Night Flight… har tidligere udgivet fire albums: Internal Affairs (2012), Skyline Whispers (2015), Amber Galactic (2017) og Sometimes The World Ain’t Enough (2018). Aeromantic fortsætter stilen fra de foregående. “Servants Of The Air” lægger flot ud med en fransk speak i introen og opbyggende trommer som roterende propeller; luftfartstemaet er tydeligt og fungerer glimrende, og Strid lyder som sig selv, men kan godt savne hans growl, som han gør det i Soilwork.
Heldigvis er der stadig plads til flotte guitarsoli fra Andersson f.eks. på “Golden Swansdown”, og der er tilmed også meget funky keys, som det gennemgående og dominerende instrument på hele pladen. Hvis man kan lide folk-rock, vil man elske violinerne på singlen “Transmissions” – man mangler næsten kun kødboller, blodbudding og surströmning, før det bliver mere svensk.

På “Carmencita Seven” medvirker en indisk klingende sitar, som giver nummeret en “verdenslyd”, der klæder “kabinepersonalet”. Nogle af numrene blandt andet “If Tonight Is Our Only Chance” og “City Lights And Moonbeams” afsluttes med, at sangtitlen bliver sunget, så man ikke er i tvivl om, hvilken sang man lige har hørt – ligesom til Eurovision Song Contest, så man bedre husker den. Det er lidt cheasy, men det virker efter hensigten. Hvis de stillede op i svensk melodi grand prix/Eurovision, ville de sikkert få en høj placering, men det gør de nok næppe, heldigvis. 

Der er intet i vejen med det musikalske håndværk på skiven tværtimod. Det er meget professionelt, meget velproduceret og naturligt. Men måske bliver det lidt for pænt og cheasy. For min skyld måtte der gerne være endnu mere “nordisk støj” end pop, men det er jo subjektivt og relativt. Men jeg glæder mig til at se dem på Roskilde Festival til sommer, hvor de lige er blevet annonceret til. 

 

Trackliste:

  1. Servants Of The Air
  2. Divinyls
  3. If Tonight Is Our Only Chance
  4. This Boy’s Last Summer
  5. Curves
  6. Transmissions
  7. Aeromantic
  8. Golden Swansdown
  9. Taurus
  10. Carmencita Seven
  11. Sister Mercurial
  12. Dead Of Winter
  13. City Lights And Moonbeams

REVIEW OVERVIEW

The Night Flight Orchestra - Aeromantic

Discover

Latest

Gammelt vand på nye flasker

Anmeldelse af: Behemoth - "And the Forests Dreams Eternally" genudgivelse. 18. september 2020. Via Metal Blade Records.   Nyt fra Behemoth? Nej, egentlig ikke. I denne...

8 albums med 20-årsjubilæum: Fra dengang man købte fysiske plader

I år er det 20 år siden, en række metalalbums udkom. I den forbindelse bringer vi en liste over de bedste og mest betydningsfulde...

Stegelmann, Stegelmann, gør hvad end, en Stegelmann kan

Anmeldelse af: Troldspejlet in Symphony. Musikhuset Aarhus. 09. oktober 2020. Hvad sker der når en tv-personlighed, et symfoniorkester og et metalband mødes? Er det en...

Mørkets vanvidsinducerende mesterværk

Anmeldelse af: Anaal Nathrak - "Endarkenment". 02. oktober 2020 via Metal Blade. Anaal Natrahkh har skrevet formørkningstidens ekstremmetalliske manifest En af de ting, der er sværest...

Coreys middelmådige fandenivoldskhed tydeliggøres

Anmeldelse af: Corey Taylor - "CMFT". Release: 2. oktober 2020 via Roadrunner Records/Warner Music. “CMFT must be stopped … CMFT can’t be stopped” - Aargh,...