Anmeldelse af: Exelerate – Exelerate. Udgivet den 10. marts 2023 via From The Vaults.
Når et band udgiver en debutplade, har de typisk meget, de gerne vil vise. Man vil så gerne imponere med alt, man kan. Nogle med succes, og nogle falder med ansigtet først ned i jorden. Så er spørgsmålet bare: hvordan har Exelerate klaret det?
Efter en tominutters intro, der ikke kun er instrumental, sparker Exelerate dørene op på pladens første rigtige nummer, “No Escape”. Det er hurtigt, thrashet og helt igennem som om, man var transporteret tilbage til 80’erne. Med dette følger der både godt og skidt. Rent sangskrivningsmæssigt fungerer den her åbner virkelig godt. Fede riffs. Et godt gennemgående melodisk tema. Vanvittigt høje og generelt veludførte vokaler.
Men der er nogle ting, der allerede trækker lidt ned. For “No Escape” viser allerede nogle af de småting, pladen her har problemer med. For, ja, de kan spille hurtigt, men til gengæld også lidt utight. Generelt er stortrommen lidt mudret og ligger ikke helt på beatet. Værst er nok at finde i omkvædet, hvor instrumenterne egentlig spiller ret tight, men så også i et ret udecifrerbart tempo, hvilket er ret desorienterende. Derudover så er vokalen til tider også lidt pitchy.
Hvis jeg skal komme på en grund til, dette muligvis opstår, så skulle det umiddelbart være fordi, at alle numre er indspillet live i studiet. Dette kan være en årsag til, at alt er lidt mere loose og måske heller ikke er lige så poleret. Det her ville i og for sig være fedt, men så skulle man måske investere i en metronom til næste gang, for der kunne godt blive strammet lidt op.
En ting, som Exelerate helt klart har kørende for sig, er deres sangskrivning. Hele vejen igennem pladen er der stærke riffs, fængende melodier og en rigtig god sammenhæng mellem numrene. Nok det bedste eksempel på dette er nummeret “God of Man”. Storladent, effektivt og en smule imponerende. Hele vejen igennem er der en masse gode idéer gennem pladen. Omend måske en smule kliché, men sådan kan det jo være, når man spiller musik, inspireret af bands fra 80’erne.
Det skal også nævnes, at i numre som “Lethal Assault”, hvor de går lidt længere ned i tempo, spiller bandet generelt liiiige det mere tight og lyder liiige det federe. Dog findes der også momenter på dette nummer, hvor groovet ryger en kende.
Men “God of Man” er desværre også lidt et eksempel på et nummer, hvor sangeren måske skulle have valgt at skrue en lille smule ned for ambitionsniveauet. For det meste holder vokalerne, men til tider dykker de lige en kende off-pitch, hvilket kan gøre mig lidt nysgerrig for, hvor godt det lyder i en koncertsituation.
Summa summarum så viser Exelerate en masse gode takter på deres debut. Der er fængende hooks, flotte melodier og et højt ambitionsniveau. Men måske de skal passe på, at de ikke falder fuldstændig over deres egne ben. På den her plade lander de rimelig sikkert. Jeg vil håbe at, de viser en lidt mere sikker landing næste gang og stadig holder ambitionerne høje og har samme fokus på sangskrivning.
