Alice Cooper
Forside Interviews Interview med Esse fra Hatesphere

Interview med Esse fra Hatesphere

Author

Date

Category

Metal A Days udsendte plantede bagpartiet sammen med Esben “Esse” Hansen, der til daglig brøler forrest i den danske metal-institution kendt som aarhusianske Hatesphere, for at snakke om musik, terror og menneskehedens fordærv.

Snakken med Esse (der blev fanget med kæften fyldt med en sandwich) faldt samtidig med udgivelsen af bandets nyeste udspil, "New Hell" i 2015, som interviewet derfor af naturlige grunde kredsede omkring. På samme tidspunkt var terrorangrebet i Paris aktuelt, og siden orkesteret også skulle et smut forbi byernes by, faldt snakken også på bandets indstilling til at spille dernede.

Forsangerens klingende fynske proklamerede bagefter, at det var "et interview i helvede".

Læs videre og se, om du er enig.

Hvad betyder titlen "New Hell", som Hatespheres nye plade hedder?

Det er faktisk meget sjovt. Jeg ville meget gerne have kaldt pladen for "Human Cesspool", som et af numrene på pladen kom til at hedde, for det er lidt af temaet på albummet med alle de her skyggesider ved hele menneskeheden, alt det lort, vi render rundt og laver. Krig for eksempel, terrorangrebene i Paris. Det er jo forfærdeligt, men det er også bare den måde, man håndterer det på ved at flyve til Syrien og bombe nogen i hovedet. Det er så kompleks det hele.

Havde I den titel på plads før angrebene i Paris?

Nej, lige præcis, men det var et eksempel på, at menneskeheden reagerer på en måde, hvor vi ikke rigtig tænker os om eller gør det på sådan en tynd baggrund, eller…. Okay, vi dropper lige det Paris-eksempel fordi det er så sprængfarligt. Det er mere sådan noget med folk, der sidder på Facebook og bliver enige om, at alle, der har arabisk baggrund, er terrorister. Det ser man jo rundt omkring. Og krig! Vi bruger så mange penge på krigsmaskineriet i stedet for at bruge ressourcer på at skabe fred. Det er ikke så meget fredsteknologi derude. Der er rigtig meget krigsteknologi, men ikke så meget fredsteknologi.

"New Hell" er ikke så meget et nyt helvede, men mere det, som menneskeheden skaber for sig selv. Helvedet er ikke noget, der ligger udenfor det her liv, det er noget, vi skaber lige nu. Det er sådan lidt det, som har været tanken omkring titlen på pladen, og så har jeg leget med, om det skulle hedde "New Hell" ligesom fx "New York", som at det er et sted herude, hvor man lige kan tage motorvejen ud til, og så er man lige i New Hell.

Så hvor ligger New Hell så henne?

Det er et godt spørgsmål. Men det kunne lige så godt være her, som det kunne være alle andre steder.

Hvordan hænger albumcoveret sammen med titlen "New Hell"?

Artworket har Niclas Mortensen stået for. Det er faktisk en kedelig historie, for vi skrev til Niclas og spurgte, om han gad lave artworket til os, og han havde allerede noget liggende, vi kunne bruge. Efter han havde leget med det i to timer, så havde han coveret på plads til os. Det var faktisk meget uromantisk på en måde.

Er det en kvinde, man kan se på pladecoveret?

Vi plejer at sige, at det er en renæssance-kvinde med sæd i hovedet.

Men jeg går ikke ud fra, at det var de tanker, I havde i hovedet, da I fik det lavet?

Hvad hun symboliserer, det ved jeg ikke, det ser bare pissefedt ud. Det er ikke noget, der er typisk Hatesphere på nogen måde. Der plejer altid at være noget rødt i et Hatesphere-cover. Det er der ikke her. Vi kører noget mere sort/hvid med det her cover. Det gør os sådan lidt mystiske og ubehagelige på den fede måde.

Hvordan er indspilningen af pladen så gået?

Godt. At indspille med Tue (Madsen, producer. red) det kører bare som smurt i olie. Det tager ingen tid, så har vi lavet en plade. Der er rigtig mange, der siger, at man ikke kan lave en plade på to uger, men det har vi gjort gentagende gange nu. Og vi er endda færdige inden, der er gået to uger.

Indspillede I, som I plejede, eller gjorde I noget anderledes?

Det er lagkage-produktion. Mike tager op og indspiller trommer, enten til et cue-guitar-track, som (guitarist) Pepe har lavet i forvejen, eller også står Pepe ved siden af og hegner.

OG HEILER?!

Nej, hegner.

Nåh! Og hegner!

Du må ikke spørge mig, om han heiler, men det tror jeg ikke, han gør. Når så Mike er færdig, så bliver guitarerne lavet færdige, og så er det bassen. Bagefter lægger vi vokal på, så er der guitar-solo og så eventuelt synth, hvis vi skal bruge det. Alle de der små hyggelige ting de kommer på bagefter.

Så er det Pepe, der skriver numrene?

Primært, han har skrevet otte ud af de ti. De to sidste numre har Jakob (Nyholm, guitar) primært skrevet.

Så hvad indflydelse har I andre haft på pladen?

Altså, vi kan alle sammen skrotte et riff, hvis vi ikke synes, det er godt nok. Som regel så er riffene, som Pepe har skrevet, gode. Han er sgu lidt en pop-smed.

En Popsmed?! Hvad skal det betyde?

Det er jo fordi, at vi spiller Thrash-pop, jo. Sangstrukturen på den her plade er anderledes, end på de andre. Men det er en genkendelig struktur, og den afviger ikke meget fra den der skabelon, som ABBA introducerede i sin tid. Der skal være et genkendeligt omkvæd, og det skal være til at skelne, om man har med et vers eller et omkvæd at gøre.

Så I har ikke eksperimenteret med pladen?

Jo, det vil jeg sige, vi har. Men det er mere derhjemme, vi har siddet og eksperimenteret. Mike er jo lige pludseligt begyndt at indføre blastbeats på en Hatesphere-plade, og det har man aldrig hørt før. Der er kommet sådan nogle mere stemningsfyldte elementer på, sådan nogle mere blackede perioder i de forskellige sange. Og så er tempoet skruet en lille smule op. Grundtempoet er vist 220 bpm, hvor det plejer at være 210.

Skriver du ubetinget teksterne til bandet?

Hovedsageligt, ja. På den her plade har jeg skrevet alle teksterne. På de forrige har jeg skrevet alt undtaget et par sange.

Hvor får du inspirationen fra?

Hvis man skal sige det lidt patetisk, så er det fra livet og fra de ting, jeg har oplevet. På den her plade har det været meget de her uretfærdigheder, der er i verden og de ting, som jeg sagde, er ubehagelige ved menneskeheden. I bund og grund kan jeg rigtig godt lide mennesker, men der er sateme mange idioter derude. Og det er så ligesom de her idioter, som jeg har forsøgt enten at sætte mig i deres sted eller også forsøgt at svine til.

Er det en del af dit New Hell?

Jamen, det er det jo. Det er jo lidt tragisk med lige præcis den terrorhandling i Paris, som vi ikke kan undgå at snakke om. Det er sådan nogle ting, jeg ser som symptomer på, at tingene sgu ikke fungerer, som de skal. Vi bliver nødt til at dreje på nogle skruer for at få det til at spille bedre med mennesker imellem. Lige nu der har vi det jo meget godt. Og jeg er da sikker på, at det kan alle vi mennesker kan have på den her jord, det er jeg da ret sikker på.

Har I nogle tour-planer på programmet?

Ja! Om præcis en uge (november 2015) der tager vi til Malmö og starter vores turné med Soilwork i tre uger, og den går frem til den 19. december. Vi kommer desværre ikke til Danmark på den turné, men vi kommer til Tyskland, Schweiz, Holland, Belgien og Frankrig især.

Hvorfor ikke Danmark?

Herhjemme drager vi rundt til januar og februar 2016, hvor vi kommer godt rundt i landet.

Men Esse, du er jo en person, der har været i metalmiljøet i rigtig mange år med både Stomped, As We Fight og nu Hatesphere. Jeg gad godt at vide, hvordan du mener, at musikindustrien har udviklet sig gennem tiden?

Bare det at da jeg stod op her til morgen og det første, der møder mig, er en chatbesked fra en kammerat, der fortæller, at det var fedt at høre pladen på vej til arbejde i morges, for den er jo på Spotify. I dag er det ikke længere fysiske eksemplarer, der skal sendes ud, det er et klik på en server eller et program, og så er pladen frigivet.

Hvordan får I det til at hænge sammen med en release-fest af den fysiske plade?

Jeg har ladet mig fortælle, at CD'er stadig er det fysiske medie, som der bliver solgt mest af. Og så længe det er det, så vil der også være producenter af CD'er, og vi synes jo, det er fedt at stå med det her fysiske medie. Jeg er jo selv fra CD'ens tidsalder. Det bliver da også mega fedt, når vi snart får LP-versionen af vores udgivelse ud. Fysiske medier har bare noget specielt over sig.

Har du oplevet en forskel med udgivelsesmetoder gennem de bands, du har været med i?

Ja for pokker! Vi kan mærke på pladesalget fra "The Great Bludgeoning" (Hatesphere-plade fra 2011) til "Murderlust" (Hatesphere-plade fra 2013) i den periode var det lige præcis dér, hvor streamingstjenesterne trådte ind på scenen, og der er pladesalget mere end halveret for vores vedkommende.

Hvad tænker du om det?

Det er både godt og skidt. Det er jo fedt, at folk som min kammerat kan skrive til mig og sige, at han allerede har hørt pladen på vej til arbejde, det synes jeg jo er fedt. Man kan bare trykke på en knap, og så kan man høre den slags musik, man vil høre. Omvendt har det faldende pladesalg ikke haft den store betydning for Hatesphere, for vi skal nok hive de penge hjem, som der er blevet brugt på pladen, det er jeg sådan set ikke i tvivl om.

Er du sikker på det?

Ja, det har vi gjort de sidste par gange. Så det håber jeg også, og det tror jeg også, at vi kan på den her udgivelse. Men hvis folk de ikke tjener deres penge på pladesalget, så skal de tjene deres penge et andet sted, og det bliver på koncerter. Et band som Slayer så jeg første gang i Valby Hallen under "The Unholy Alliance"-turnéen sammen med, jeg tror, det var Slipknot. Og det var med 5000 publikummer, og der var udsolgt. Nu er Slayer altså rykket ned til Store Vega. Men det er så for at sikre sig, at de kan komme tilbage igen og tjene penge i Danmark. De skal have en succesoplevelse, så de bliver booket igen til Danmark. Det betyder jo så også, at hvis du forestiller dig, at de går fra 5000 til 1200 publikummer, så bliver bandene også lige presset ned i det hierarki.

Hatesphere er godt nok ikke på størrelse med Slayer, men til sammenligning hører vi nok hjemme på et spillested som BETA (på Amager). Så markedet det er blevet presset godt og grundigt, og det er den største konsekvens lige nu. Folk de slås ude på bookingmarkedet, for alle vil jo gerne have en plads på de forskellige turnéer, koncertplaner osv. Det er kronede dage for spillestederne, tror jeg.

Gør den udvikling jer ikke bekymrede?

Vi vil bare gerne have de bedste koncertoplevelser som muligt. Og hvis vilkårene er, som de er, så er vi nødt til at forholde os til dem. Vi kæmper med bands, som sælger betydeligt flere plader, end vi gør, og har betydeligt større crowd, end vi har.

Kan I leve af det?

Vi lever ikke af at spille i Hatesphere. Det gør vi bestemt ikke. Det er et godt supplement, men vi lever ikke af at spille i bandet. Det er der i det hele taget ganske få bands i Danmark, der gør.

I relation til det, hvordan gik det så med jeres crowdfunding af pladen?

Det gik godt. Den gik lige, som den skulle. Så det var perfekt, og det på trods af, at vi er nogle gamle røvhuller. Vi satte ting ud til i alt omkring 6000 dollars af værdi, som folk kunne byde på. Nogle ting blev udsolgt, og andet blev der bare generelt doneret til. Og det var en dejlig overraskelse, for vi er nogle gamle røvhuller som sagt, der har sådan en formodning om, at nyere projekter får større støtte hos folk, for folk vil jo gerne være med til at skabe noget nyt. Men sådan et band som os, der skal udgive vores niende plade, der tænker folk måske, at det har de hørt før, og det måske ikke er så spændende for dem, men det her tager jeg som en cadeau. Hatesphere har opnået nogle ting, som meget få bands har opnået før.

Kunne Hatesphere finde på at aflyse koncerter i kølvandet på terrorangrebet, som vi har set Lamb of God gøre med deres koncert i Danmark?

Nej! Vi vil for Guds skyld ikke aflyse! Men jeg begyndte da at sætte mig ind i den der fornemmelse af, at du står på et spillested, og lige pludselig så sker der den her helt absurde og vanvittige situation. Vi kender alle glæden ved at stå og høre et band, man står måske ligefrem og hører det band, man allerbedst kan lide, og så lige pludselig er der nogle, der kommer ind og gør det til en tragedie. Det er fuldstændig urealistisk og surreelt for mig.

Hvad er Hatespheres indstilling til hændelsen?

Vi spiller i Frankrig i Paris om få uger.

Og det er I ikke bekymret omkring?

Overhovedet ikke. Sandsynligheden for at det sker igen lige præcis i Paris, er mindre nu, end den var, da det skete. Folk fra Paris er et specielt folkefærd. I Paris har jeg prøvet at spille måske mit fedeste show i hele mit liv. Jeg tror ikke, at folk dernede er så nemme at kue.

Sidste spørgsmål er selvfølgelig(?), hvorfor I vælger at holde jeres releasefest på Escobar i Aarhus og København?

Det er nogle dejlige rockbarer. Det er hernede på Escobar, at jeg drikker de fleste af mine bajere!

Med de vise ord fra Esses røst var det næste naturlige valg at slukke diktafonen og tænde promillen med føromtalte bajere på Escobar, hvor bemeldte reporter forsøgte at holde trit med bandets indtag sammen med andre musikanter i samme genre. Undertegnede måtte dog kaste håndklædet i ringen, da en vis musiker fra et aalborgensisk orkester, som vi også har interviewet tidligere, mente, at snaps skulle behandles som øl.

Vi takker for en fabelagtig release-fest i det københavnske!

Snart kan Hatesphere opleves landet over, hvor de raserer de danske spillesteder sammen med Aphyxion og The Arcane Order på udvalgte datoer.

"New Hell" er udkommet via Massacre Records.

(Foto: Hatespere. Det er Esse i midten)

Recent posts

Siamese går bananas i genrer

Anmeldelse af: Siamese - Super Human. 24. maj 2019. Long Branch Records. “Let the flames, Burn out our names” - ja tak! Lad det være sagt med det...

Dåsemad og kold kaffe…

Interview med Aphyxion, Jesper Haas. Aphyxion er virkelig på vej frem, så vi har taget en lille snak med dem om deres nye album og...

Et sidste lørdagsslagsmål med en klaverbokser af Guds nåde

Anmeldelse af: Elton John. Royal Arena, Kbh. 18. maj 2019. Så stod han der så. Sir Reginald Kenneth Dwight. For næstsidste gang på dansk grund,...

Da Køge blev lagt i den gode grav

Anmeldelse af: Artillery + BAEST. Tapperiet, Køge. 16. maj 2019. Metallen er så sandelig blevet (gen)etableret i Køge, og det blev bevist med optræden fra...

Gonna give you some terrible thrills

Anmeldelse af: The Rocky Horror Show. Aarhus Teater. 15. maj 2019.   Man siger, at noget er blevet kult, når det på trods af måske ikke...