Alice Cooper

Interview med – GoatHawkBuffalo

Januar 2020.

Vi kommer lige til sagen:

 

Af: Frederik Stoumann

Arkivfoto: Tommy Sonne Skøtt

 

Lad os starte med: hvem er GoatHawkBuffalo?

Jamen, GoatHawkBuffalo er fem gutter, der mødtes af en eneste årsag: At vise hinanden hvor fede hver især var. Det blev hurtigt åbenlyst, at de alle var lige fede. Og da det stod klart for dem, at de ikke længere havde kapaciteten af at overgå hinanden i sublim udførelse, vidste de, at tiden var moden til at vise andre, hvor fede de var.

Det startede med tre fede gutter i en øver i Søborg, som alle besad den moderate drøm om total og evig tilbedelse: nemlig Poul Fabio, Jacob Laulund og Kasper Sørensen.
Det var nu ikke umiddelbart den modtagelsen de fik. Ikke før deres første kæmpefan/groupie anmodede om deres venskab via det sociale medie musikerkontakt.dk. Der var netop tale om den lettere fallerede bluessanger og hungrende råbeabe Johan Brandt Richardt. Det resulterede i en stirrekonkurrence, som ret beset vel egentlig ikke er stoppet helt endnu.

Ikke længe efter mødte vi et fyrtårn af en persona i form af bassiske damptromle Theis Thorgersen. Omend inspirerende og givende et møde det så end var, så lå det i kortene at den gæve Theis skulle søge andre jagtmarker. Stirrekonkurrencen var endnu ikke stilnet nok af til, at de andre bøfler besad evnen til at se længere ud. I mellemtiden blev Kasper deporteret til det store udland, grundet et tilbud han ikke kunne afslå. Han havde egentlig også allerede vendt blikket væk og mod et sødere og meget blødere væsen end GedeHøgBøflen, hvilken også anmodede om hans stirreevner andetsteds i ny og næ. Det blev vældig umodent modtaget. Og han er død for os nu…

NEEEEJ! Kasper har avlet et par nydelige små bæster, og ønskes selvfølgelig alt held og lykke!

GHB-lejren lå øde og modløst hen, indtil Asger Abel i bedste Prins Valiant-stil – såfremt Prins Valiant havde været et ultrasmukt stykke blond mandfolk – sparkede døren ind til øveren og eksklamerede med sin blide og lyse røst: “Jeg vil gerne spille guitar med jer, og jeg har taget min kammerat Michael Roland med. Han er fra Helsinge, men han er sgu fin nok, altså.” Og det skulle det nu trehovedet bøffeldyr da også lige love for at være lidt af en underdrivelse. Intensiteten i bassgangen, akkompagneret med Abels fagre hår og guitarspil, skulle vise sig at være lige den kombo, som resterne havde brug for til endelig at få indspillet noget brugbart.

 

Hvordan fik i ideen til navnet GoatHawkBuffalo?

Ideen til navnet er vel endnu a story old as time. En samling gutter, der efterhånden har været alle kombinationer af ord igennem i leksikonet for derefter ikke at være kommet to skridt videre på vejen mod et fedt navn, men med et fedt første gig i sigte på Gimle.
Og det endte jo hverken værre eller bedre, end at vi formåede at ørle tre ord op som endte med at komme på plakaten altid med den tanke, at vi jo bare kunne finde på noget bedre hen ad vejen. Det kunne vi ikke. Og vi endte da også med at være blevet rigtig glade for det, da den “totem” på en måde har været med til at skabe det bæst, som I kan høre idag.

 

Første album er ude (læs anmeldelsen HER). Hvordan har det været at skrive albummet?

Det har taget exceptionelt lang tid. Ihvertfald en del længere tid, end vi oprindeligt havde forudset.
“Ork, jah, 6 indspilledage. En smule masterering. Rock og rul! Vi er klar om en uge!”
Der gik så omtrent to år, før vi stod klar med en udgivelse. Selve skriveprocessen går for det meste strygende. Specielt fordi vores lille hidsige ADHD-frontnisse sprøjter tekster ned på papir og mobil, så snart ham finder inspirationen. Og inspirationen kommer tit i øvelokalet, når vi står og jammer, så bli’r der råbt og skreget ad diverse skærme og whiteboards; smidt med ting og drukket bajere. Og lige pludselig, så står man med et stykke musik som har sit eget liv og som mere eller mindre har skrevet sig selv.

 

Hvordan syntes I, albummet er blevet modtaget?

Indtil videre har modtagelsen stort set kun været positiv. Det er selvfølgelig med en smule bløde knæ, at man frigiver et hardrock-album, hvor vi leger så meget med forskellige universer. Men vi har hele vejen igennem været klar over, at det netop er diversiteten, der er en af vores styrker. Og vi har derfor arbejdet bevidst ud fra den tanke. Så at den får så fin en modtagelse, kan vi jo kun være super beærede og taknemmelige for.

 

Hvad inspirerede jer, da I skrev jeres sange?

Sangskrivningsprocessen er en kollaboration af flere forskellige elementer. Det starter tit med, at Johan sidder og skriver en masse af de afsindige historier, der foregår inde i hans hoved.
Herpå traver han ned i øveren og håber på, der er nogle, der kan komme på et tungt riff, som trigger en af hans traumatiske eventyr.
Det sker også tit, at vi bare står og jammer, hvorpå Johan hiver febrilsk i sine mange papirer og skriver og råber og skriger, indtil han har lavet seks vers og fire omkvæd.
Det er tit de sange, der er rigtig gode; dem, der nærmest skriver sig selv.
Johan har i forvejen et arsenal af “uskrevne” sange, skrevet ned i sine noter, som bare venter på at blive sluppet løs på det rette tidspunkt. Og det rette tidspunkt er direkte dikteret af, om musikken inspirerer den rette tekst frem.

 

Da vi modtog jeres album til anmeldelse, stod der skrevet lidt om nogle anderledes instrumentvalg. Blandt andet guitar-ledninger, der gik igennem agurker, og mikrofoner i Jack Daniels flasker.
Hvad var tankerne bag disse, anderledes måder at lave musik på?

Jamen, vores kære producer, Johan Jørgensen, er et overflødighedshorn af vilde idéer og Georg Gearløs-agtige opfindelser.
Han dukker jo ikke op, uden at han liiige har bygget sig en amp ud af en gammel båndoptager eller har bygget sine egne mikrofoner af gamle højtalere, som han kører igennem et par håndbyggede pedalboards, hvor man lige distorter den igennem et megafon, forbundet til sin datters Fisher-Price-legetøj og sender signalet igennem en drueagurk, der til sidst ligger og bobler og syder.

Da der skulle indspilles vokal til en af vores nye numre ude i øveren, ringede han lige til Johan først for at spørge, hvad der ville gøre ham sådan rigtig irritabel. Ikke at den sure havenisse har besynderligt meget behov for at blive ekstra irritabel, men nu var det jo ham selv, der skulle være alene med ham i et lille rum.
Et par dage efter kom han slæbende med kufferter og poser ud til øveren. De var fyldt med isterninger, skåle og sort stof. Selvfølgelig også et par hjemmebyggede mikrofoner for at få den helt rigtige lyd.
Den i forvejen halvsure Johan stod så med hænderne i Margrethe-skåle fyldt med isvand og sort molton over hovedet, så han kunne få en rigtig beskidt, sur og mørk lyd ud af vores vokalist. Og Surprise, surprise, det virkede.😄

Han er en troldmand. Til tider mere genial end gal.

Vil disse anderledes metoder blive set til jeres shows?

Til vores shows handler det mere om dynamik og sammenspil end at implementerer disse metoder i et show. Vi har talt om eventuelt at få et par strygere på et enkelt nummer eller to. Men med den kapacitet vi besidder lige p.t., er det ikke aktuelt.

Til jeres koncerter, er der så nogle bestemte ting eller traditioner I skal igennem?

Vi skal jo selvfølgelig lige igennem de obligatoriske gange stresstisseri og diverse.
Derudover skal der selvfølgelig lige inhaleres en skæppe øl, inden vi rammer scenen.
Asger er så fint på den, at han lige har brug for en lille times meditation, inden han bedøver korpusset.
Johan har lige brug for en kop te med honning, mens han skrubhamrende brøler en DO-RE-MI.
Derudover mangler vi i den grad et kampråb, der sparker røv. I skal være meget velkomne til at komme med forslag.

Hvad er GoatHawkBuffalos fremtidsplan for 2020?

I 2020 er vi lige nu i gang med at samle spillesteder sammen til en diabolsk rundtur i det danske.
Vi har begået et samarbejde med de hårde gutter fra Silent Fracture.
Det skal nok blive et frækt sammenspil.

Hvor ser i jeres band være om 5 år. Og har i en drøm/plan for 2020-2025?

Det kan jo være svært at spå om fremtiden, da den danske hardrock/heavy-scene endnu er på et rimelig spædt stadie.
Vi tror dog på, at den fremgang, der har været i miljøet de seneste år, vil blive ved og blive endnu stærkere.
Men det skal ikke være nogen hemmelighed, at vi gerne ville ud på den noget større internationale scene.
Sådan en Danmarksturné, afløst af en Europa-turné, afløst af en Asien-turné, afløst af en Amerika-turné hvert år.

Mere beder vi ikke om.😄

Har I en besked til folket?

Pas på.
Vær bange.
Luk jeres døtre inde.
Kig mod himlen.
Vær beredt.
Forbered jer på bæstets komme.
Og vent på frelsen.
GoatHawkBuffalo befrier dig fra din musiske mødom.

Tak for snakken.

Og lige over.😊

EFTERLAD ET SVAR

Skriv din kommentar
Indtast venligst dit navn her

Discover

Latest

Anmeldelse af: Nordic Noise 2020 – dag 2

Anmeldelse af: Nordic Noise 2020 - Streaming for Vengeance. Derhjemme. 08. + 09. maj 2020. Så var der tid til Streaming for Vengeance på andendagen...

Anmeldelse: Nordic Noise 2020 – dag 1

Anmeldelse af: Nordic Noise 2020 - Streaming for Vengeance. Derhjemme. 08. + 09. maj 2020. En streamet festival vil aldrig kunne overgå den ægte art...

En sjælerejse i fornemt selskab

Anmeldelse af: Alkymist - Sanctuary. Udgivet 01. maj 2020. Indisciplinarian.   HALVANDET ÅR ER GÅET, SIDEN ALKYMIST VAR PÅ GADEN MED DET SELVBETITLEDE DEBUTALBUM. TIDEN ER...

Det brutale køkken: Hot sauce og Hell wok

Metal A Day laver metal-ret og smager stærke sager!   Det brutale køkken giver jer i denne episode et måltid baseret på et dansk band og...

Melodisk kanonskud fra Dragør Fort

Anmeldelse af: Psy:code - "Persona". 01. maj 2020. Selvudgivet. Københavns-baseret Psy:code er nu klar med deres fjerde album, den selvudgivet Persona. Skal dette album slå...