Alice Cooper

MAD-koncertgænger: Bjørn Billy Poulsen

-

D. 1. december udgiver Superloader ny single, så derfor fik vi snakket med gruppens forsanger, Bjørn, om hans koncertminder.

Foto: Anders Groos Mikkelsen.

 

 

Hvorfor tager du til koncerter?

“Jeg går til koncerter for at mærke stemningen, for at have det sjovt og for at blive inspireret.” 

 

Hvilken koncert har været den fedeste for dig?

“Jeg har været til ualmindelig mange koncerter, så det kan jeg ikke svare på. 

Queens Of The Stone Age på Roskilde i år var en fuldstændig fantastisk koncert. Tilbage i 1998 så jeg D-A-D i Horsens. Det var også helt fantastisk. Det var den første hele D-A-D-koncert, så den står som noget specielt. Foo Fighters, Liam Gallagher m.fl. står mig også som nogle fantastiske koncertoplevelser.”

 

Hvilken koncert var så den værste?

“Dem har jeg sgu også set nogle stykker af. Bon Iver på Roskilde. Mest fordi jeg blev nødt til at gå fra Bruce Springsteen. Det var fandeme antiklimaks!! 

For nylig var jeg skuffet over Blur på Roskilde. Plus et band, jeg havde fået at vide, var Grindcore, men det var en fesen omgang.” 

 

Er der et band, som virkelig har fanget din opmærksomhed (for nylig)?

“For nylig har Queens Of The Stone Age fanget mig ret meget. Det var især efter den fuldstændig fantastiske koncert på Roskilde Festival.” 

 

Hvad er den bedste festival i Danmark?

“Musikalsk er det Copenhell. Men jeg er ret vild med mange festivaler i DK. For at nævne nogle: Samsø, Smukfest, Føvling Festival, Kløften. Jeg kunne nævne mange flere. Der er rigtig mange, der er gode. Jeg synes, der er rigtig mange festivaler med en fantastisk atmosfære.”

 

Hvilket år var Copenhell bedst ifølge dig?

“2022 var Copenhells program helt fantastisk. Men jeg synes aldrig, de har skuffet. Der er altid nogle fede bands, man kan opdage.” 

 

Hvad er dit all time favorite band eller subgenre?

“Det synes jeg er meget svært at svare på. Queen, Metallica, Foo Fighters, D-A-D, Queens Of The Stone Age, Pink Floyd. Der er virkelig mange.”

 

Spiller du selv i et band?

“Jeg er forsanger i Superloader.” 

 

Har du nogle musik-relaterede tatoveringer?

“Jeg har bandets logo, en stjerne, på brystet. Så har jeg andre symbolske, der betyder noget med musik. Men generelt er der musik i mig på alle måder🙂” 

 

Hvor kan vi finde dig til den næste koncert?

“Næste koncert er d. 25/11 til Superloader-koncert på Krudttønden (i København, red.). Eftersom jeg er forsanger, tænker jeg, at det er bedst, jeg møder op 🙂”

Mads Pristed
Mads Pristed
Grafiker, lærerstuderende og finnofil 🇫🇮

Del denne artikel

Seneste artikler

Populære kategorier