Alice Cooper

MAD-koncertgænger: Mark Stoumann

-

Fotograf og medstifter af Metal A Day Mark Stoumann har også svaret på vores egne voxpop-spørgsmål.

 

Foto: Privat 

 

Hvorfor tager du til koncerter?

“Jeg har, siden jeg var 11-12 år, været helt vild med rock og metal, og efter at have oplevet energien til en metalkoncert blev jeg fanget af det! Jeg skulle bare have mere! Så den dag i dag elsker jeg at tage til koncerter for bare at mærke energien fra band og publikum!”

 

Hvilken koncert har været den fedeste for dig?

“Som koncertfotograf har jeg oplevet en del forskellige koncerter både fra fronten af scenen og bag publikum efter at have taget billeder. Den fedeste oplevelse har nok været Trollfest på Copenhell Metal Cruise (i 2018, red.), men kun fordi der var conga line igennem meget af Oslobåden, ført an af bandets bassist! 🤘🏻🤣”

 

Hvilken koncert var så den værste?

“Den er svær, for der har været nogle koncerter, som har været kedelige eller bare dårlige, men den værste.. Det er sgu nok fra Night of the Black Attack på Forbrændingen (i Albertslund, red.). Jeg kan virkelig ikke huske, hvilket band det var, men der var et band, hvor guitaristen sprang en streng og så valgte at bruge et kvarter af deres spilletid på at skifte den til en ny. Der skal man altså have bedre styr på det!”

 

Er der et band, som virkelig har fanget din opmærksomhed (for nylig)?

“Der er flere bands der ofte fanger min opmærksomhed, men på det seneste er det nok The Gloom in the Corner. Deres musik er fantastisk tung og perfekt at høre i bilen til og fra arbejde! 🤘🏻”

 

Hvad er den bedste festival i Danmark?

“Det er klart Copenhell! Der er ikke andet at sige!”

 

Hvilket år var Copenhell bedst ifølge dig?

“Jeg vil sige, at 2022 var det bedste år på Copenhell, for der kom vi tilbage efter to års pause på grund af Corona! Så selvom jeg og andre frivillige på Copenhell liiiige skulle i gang igen, og der var lidt ting der manglede, var det stadig den fedeste energi, der var fra publikum det år!”

 

Hvad er dit all time favorite band eller subgenre?

“Jeg har svært ved at sige et all time favorite band, for det skifter lidt for mig! Altså KoRn vil altid have en speciel plads i mit hjerte, men jeg hører ekstremt meget metalcore og deathcore, så det kommer helt an på, hvad der lige dukker op af fede bands!”

 

Spiller du selv i et band?

“Nej, det gør jeg dog ikke, men måske det sker en dag? 🤔”

 

Har du nogle musik-relaterede tatoveringer?

“Faktisk ikke, mine tatoveringer er meget inspireret af vikingetiden, men jeg har så også en enkelt Batman-tatovering. Så medmindre man tæller ham med i forbindelse med bat-metal, så har jeg ikke nogle, der relaterer sig til musik 😄”

 

Hvor kan vi finde dig til den næste koncert?

Det kan man til noget helt andet end metal eller rock. Når man som husfotograf på et spillested er hyret ind til forskellige koncerter, så rammer man også nogle som er helt væk fra det man normalt laver. Så JJ Paulo d. 15. december på Tapperiet i Køge er den næste koncert, man kan finde mig til!

Mads Pristed
Mads Pristed
Grafiker, lærerstuderende og finnofil 🇫🇮

Del denne artikel

Seneste artikler

Populære kategorier