Alice Cooper

MAD-koncertgænger: Anders Bo Sckerl Hansen

-

Sidste fredag, d. 1. december, udgav Idaslet deres debutalbum, Nu Skrider Dagen Under. Derfor spurgte vi guitarist, Anders Bo, om hans koncertoplevelser og musik.

 

Foto: Lykke Nielsen.

 

Hvorfor tager du til koncerter?

“Det gør jeg, fordi metalmiljøet altid har været det fedeste miljø at være i. Lige siden jeg var en lille fedtet 13-årig, har jeg mødt mit folk der og nyder stadig at være sammen med dem efter alle disse år.”

 

Hvilken koncert har været den fedeste for dig?

“Det er splittet mellem Crowbar på Beta i ’14 og Meshuggah på Lille VEGA af samme årsag: Store band på små spillesteder, den intimitet gjorde det helt særligt.”

 

Hvilken koncert var så den værste?

Avenged Sevenfold på Copenhell (2018). Aldrig har nogen virker så uinteresseret i et publikum. Jeg ved ikke lige, hvem i crowdet der havde lagt an på deres damer, men glade var de sgu ikke.”

 

Er der et band, som virkelig har fanget din opmærksomhed (for nylig)?

“Er begyndt at komme tilbage til Guitar Wolf, japansk noise rock’n’roll. Lofi, aggressivt og meget læderjakke!”

 

Hvad er den bedste festival i Danmark?

“Der må jeg sige Udgårdsfest. Jeg spillede der selv i år, og de skuffede ikke endnu én gang. Det er fedt at folk og pagan er fokusset.”

 

Hvilket år var Copenhell bedst ifølge dig?

“Jeg husker 2015 allerbedst. Kæmpe oplevelse. Primus, Ghost, Gojira og Bloodbath var især fede.”

 

Hvad er dit all time favorite band eller subgenre?

“Det må være black. Jeg ender altid med at vende tilbage til det uanset humør. Der er også nok variationer i sub-sub-genren til, at det aldrig bliver kedeligt.”

 

Spiller du selv i et band?

“Jeg spiller guitar og er back-up sanger i Idaslet, der laver folk metal. Vi er lige ved at udgive album endda.”

 

Har du nogle musik-relaterede tatoveringer?

“Jeg har kraniet fra coveret på Goatwhores album Carving Out The Eyes of God på skulderen. Sublimt album!”

 

Hvor kan vi finde dig til den næste koncert?

“Jeg ville ønske, jeg ikke ville sige i pitten; den gamle krop kan ikke klare samme mængde tæsk, som den plejede, men jeg lyver, hvis jeg sagde, det nok ikke er der. Hvornår, det er, må vente at se, jeg har ikke lige nogle planlagt.”

Mads Pristed
Mads Pristed
Grafiker, lærerstuderende og finnofil 🇫🇮

Share this article

Recent posts

Popular categories