Alice Cooper

Intim uhygge på Obscene

-

Anmeldelse af Horns + Beneath The Silence, Obscene, Roskilde, 29. oktober 2016

Med horns og beneath the silence på plakaten blev der i weekenden inviteret til halloween-aften på obscene i Roskilde.

Sidst jeg deltog til Obscene, på Eriksvej 40, i Roskilde, må have været i mine spæde teenage-år for godt og vel 10 år siden. Jeg har dog besøgt stedet i mellemtiden til mange andre koncerter og begivenheder i rocken og metallens tegn. Denne gang var dog anderledes. Der var nemlig Halloween-tema på Obscenes program.
Jeg tog det dog helt casual. Jeg var i det daglige outfit, så folk kunne se, hvor skræmmende jeg ser ud til hverdag. Men faktisk fik jeg at vide, at jeg ikke ligner typen, der normalt ville deltage i et arrangement som Obscene, eller måske for den sags skyld nyder min daglige dosis metalmusik. Det var endda til trods for den Black Sabbath-t-shirt, jeg havde valgt at tage på. Men det er vel, hvad man kan forvente, når man ikke just har langt hår eller skæg? Hun påstod endda, hun var serviceminded og sikke en service. Tommel up.
Spøg til side. Obscene er et skønt sted med billige øl og drinks. Heldigvis var der dog mange andre, som var klædt ud denne aften. Dæmoner, pirater og sågar en Ananas-mand havde deres ture til og fra baren. Det var de ikke ene om og efter rigeligt med øl, skulle det første band på scenen.

 

Beneath The Silence:
Udklædt som fem sindsyge læger med associationer til en zombie-apokalypse gik Beneath The Silence på scenen. De kunne med en musik ligeså tung og dyster som deres udklædning formå at skabe magi på scenen. Bandet fra Århus havde bragt deres melodiske metal til Roskilde. De tonstunge riffs bragede ud af forstærkerne, og kender du en, som ikke har lært at headbange med hele kroppen, ville Beneath The Silence være et godt bud på en læremester.
Forsanger Mette gør et fantastisk arbejde som frontfigur. Hendes karismatiske fremtoning, og de andre bandmedlemmers overbevisende energi smitter ligeså hurtigt som en influenza i oktobermåned. Da bandet spillede den nye single, “Find Your Way”, var de to guitarister og bassisten med ude på gulvet for at moshe. Så godt som de nu kunne med et instrument om nakken. Men det viser, at bandet har et fremragende overskud. ”Find Your Way” fik vi faktisk hele to gange, fordi bandet ikke havde taget højde for et eventuelt ekstranummer. Det må vidst være den jyske ydmyghed, som spiller ind her.

Beneath The Silence

Horns:
Ikke så lang tid efter skulle det næste og sidste band, Horns, på scenen. Heller ikke denne gang var der blevet sparet på udklædningen. Hvad der kunne minde om gækkeren(?), en drabelig fyr fra renæssancen, en ondskabsfuld ”find Holger” og en Mr. Meeseeks (fra serien “Rick & Morty”), stod nemlig på scenen. Man skulle ikke lade sig narre af udklædningen for den næste times tid stod på en ordentlig omgang tung, fed rock.
Jeg har tidligere stiftet bekendtskab med Horns’ for nyligt udgivne EP ,”Show Me Your Horns”, og derfor havde jeg udset denne aften som en mulighed for at se, om bandet var lige så potente live.
Horns starter med ”Chaos Brings Order”, et nummer fra den nye EP som giver en rigtig god introduktion på bandets musikalske vej. Jeg bliver dog hurtigt overrasket over, hvor kraftfuld forsangeren Olivers stemme er live. Jeg vil næsten gå så vidt at sige, at den var bedre end på selve EP’en, hvor den virker en anelse underspillet i forhold til, hvad den er i stand til.
Vildskab og energi har bandet masser af og den deles gerne med publikum på det fede livenummer ”Let Me See Your Horns”, som får mængden til at smide sine horn i luften. Imens falder guitarist Mikkel ned på sine knæ og vrider soli ud af guitaren, og de resterende medlemmer viser gejst og passion.
Inden slut fik bandet også lige luftet en ganske fed og ikke mindst tung version af Disney-klassikeren ”Rigtige mænd”. Enhver, som er opvokset med Disney-film, som jeg selv, må have en svaghed for Stig Rossens danske fortolkninger. Men det var absolut intet problem for Horns at leve op til den opgave.
Så der skal ikke være tvivl om, at dette var en fantastisk musikalsk aften på Obscene, i Roskilde. Både Beneath The Silence og Horns viste tænder denne aften som ligeværdige bands. Vi blev mildet talt klædt af til skindet, og jeg er ret overrasket over, at bygningen på Eriksvej 40 stadig står oprejst den dag idag.

Horns2

ANTAL STJERNER

Beneath The Silence
Horns

Del denne artikel

Seneste artikler

Populære kategorier

Anmeldelse af Horns + Beneath The Silence, Obscene, Roskilde, 29. oktober 2016 Med horns og beneath the silence på plakaten blev der i weekenden inviteret til halloween-aften på obscene i Roskilde. Sidst jeg deltog til Obscene, på Eriksvej 40, i Roskilde, må have været i...Intim uhygge på Obscene