Anmeldelse af Bury Tomorrow på Hades, Copenhell, d. 27.06.26
Det var en komplet magtdemonstration vi var vidner til på Hades lørdag eftermiddag!
Foto: Anders Groos Mikkelsen
Når snakken falder på den engelske bølge af metalcore, er der nogle navne man ikke kan komme uden om, som Bring Me the Horizon, Asking Alexandria, While She Sleeps, Bullet For My Valentine, Architects og naturligvis Bury Tomorrow. At sige at jeg er fan ville være noget af en underdrivelse. Lige siden deres andet album The Union of Crowns (2012) har jeg knuselsket alt de har sat deres fingeraftryk på. Det er også blevet til koncerter på Wacken Open Air i 2016, i Pumpehuset i 2018, på Wacken Open Air i 2024 og i Royal Arena i 2025. Således er turen nu kommet til Copenhell 2026 og heldigvis er nogle nådige skyer dukket frem, så varmen ikke er lige så dræbende.
Med den største selvsikkerhed kommer Daniel Winter-Bates (vokal), Davyd Winter-Bates (bas), Adam Jackson (trommer), Kristan Dawson (lead guitar), Ed Hartwell (rytmeguitar) og Tom Pendergast (vokal, keyboard) ind og med “Choke” fra Cannibal (2020), singlen “LIFE (Paradise Denied)” (2022) og “Abandon Us” fra The Seventh Sun (2023) holder Bury Tomorrow intet tilbage. Særligt Daniel er en frådende frontman der ikke alene besidder en af de vildeste og mest genkendelige vokaler i metalcore-genren, men hans kontrol over publikum er intet mindre end ærefrygtindgydende. Hele tiden er han i kontakt med os og pitten er et frådende hav, hvor også fællessangen når nye højder. Jeg ved at flere savner den tidligere sanger og rytmeguitarist Jason Cameron, men jeg er faktisk ret vild med Pendergast. Hans stemme er stærk og han passer perfekt sammen med resten af bandet der også gør alt for at levere et både nærværende og adrenalinpumpende show.
“Cannibal” er lidt af en klassiker på dette tidspunkt og selv om jeg mener at den seneste skive Will You Haunt Me, With That Same Patience (2025) er gruppens hidtil svageste udgivelse så er både “Let Go”, “Villain Arc” og “What If I Burn” fra selvsamme album temmelig solide tilføjelser til Bury Tomorrows bagkatalog. Helt vildt bliver det dog under den brutale “Boltcutter” hvor Daniel får hele bakken til at stå op! Den mand har simpelthen hele Copenhell i sin hule hånd. Jeg lovede mig selv at nu skulle jeg bruge min sidste energi og selv om jeg er kommet til at tage sandaler på så får jeg liret alle mine moves af i pitten der vokser og vokser for hvert nummer. Og er der noget andet valg når vi lytter til “The Age” og “Black Flame” fra Black Flame (2018)? Min hals er tør som sandpapir, men ikke desto mindre kommanderer jeg min krop til at fortsætte, sveddryppende og udmattet. Balancen mellem det voldelige og det melodiske er intet mindre end sublim og en kunst som musikerne mestrer i en liga for sig selv. Det kalder på en stor respons, og pladsen foran scenen bevæger sig som én vanvittig organisme.
Singlen “DEATH (Even Colder)” fra 2022 serverer en af de bedste breakdowns briterne har skrevet og cementen under Hades brændte næsten under de ultimative konger af anden generations metalcore. En ubestridt succes der er på min top 5 over koncerter på Copenhell 2026 sammen med Bring Me the Horizon, Blood Fire Death – A Tribute to Quorthon and the Music of Bathory, Kublai Khan TX og Iron Maiden. Bury Tomorrow er et liveband du på ingen måde må snyde dig selv for hvis du har bare lidt kløe efter catchy og hæsblæsende heavy metal. Dette er toppen, min ven!
Se galleriet af Anders Groos Mikkelsen herunder
