Alice Cooper

MAD-koncertgænger: Lykke Nielsen

-

Fotograf for Rockfreaks.net og Heavymetal.dk, Lykke, som også er god ven af huset, har svaret på ugens voxpop-spørgsmål.

 

Foto: Per Lange.

Hvorfor tager du til koncerter? 

“Først og fremmest for at få mit ‘kick’, som en der har taget koncertbilleder i snart 16 år, er jeg totalt arbejdsskadet. Jeg kan simpelthen ikke finde ud af at nyde en koncert, hvis ikke jeg lige kan få mine billeder først. Så står jeg og bliver irriteret over de billeder jeg ikke kan tage. Når det så er sagt, så er det også fordi det er der jeg har det allerbedst. Når jeg står til en koncert, tager alle indtryk ind og nyder det med vennerne. Der er jeg i mit ZEN. Det er der jeg lader op til mit arbejde, som til tider kan kræve enormt meget af mig. “

 

Hvilken koncert har været den fedeste for dig? 

“Jeg har været til så mange koncerter efterhånden, at det er helt umuligt at vælge. Men noget der i hvert fald har betydet særlig meget for mig var Iotunn og Lamentari på Copenhell 2023. Jeg har fulgt begge i mange år og tit arbejdet sammen med dem. Derfor var det en kæmpe oplevelse at se deres drømme og visioner blive realiseret på Copenhell, mens jeg fik lov til at dokumentere det hele. Det var kæmpestort, da deres shows også blev godt modtaget af publikum og anmeldere efterfølgende.”

 

Hvilken koncert var så den værste? 

“The Offspring – Download festival ‘08, det var første gang jeg endelig skulle se et band jeg havde lyttet meget til i min ungdom og de skuffede noget så grusomt. Hele bandet, specielt Dexter Holland virkede ligeglade og uoplagte, Dexter stod med kasketten så langt nede i fjæset at man dårligt kunne se ham og det eneste bandmedlem der var bare lidt gang i var Noodles.”

 

Er der et artist, som virkelig har fanget din opmærksomhed, for nylig? 

“Jeg har lidt en tendens til at lytte til det jeg kender, men prøver også at være bedre til at brede ud. Bandet Orthodox er et af de nyere, som jeg blev fanget af. 

Den nostalgiske side af mig har også fanget Sleep Theory, da det minder mig om dengang man selv mente man var sej og lyttede til ‘hårdt’ musik.”

 

Hvad er den bedste festival i Danmark? 

“Enten Copenhell eller Copenhagen Metal Fest, men Epic Fest kan godt ende på den liste også.” 

 

Hvilket år var Copenhell bedst ifølge dig? 

“Den er svær, men skal jeg vælge, vil det nok enten være 2017 eller 2019.” 

 

Spiller du selv i et band? 

“Nej, jeg har aldrig haft tålmodighed eller talentet til at spille på noget instrument. Spillede en del på min fars trommer som barn, men tvivler på at det lød særlig godt.” 

 

Hvad er dit all time favorite artist eller subgenre? 

“Syntes jeg lytter ret bredt, men metalcore har en speciel plads hos mig, det samme har prog. Det er nok dem jeg lytter mest til, men lytter til alt fra pop-punk til black.” 

 

Har du nogle musik-relaterede tatoveringer? 

“Ikke pt nej, men på et tidspunkt skal jeg have “When I got the music, I got a place to go” fra Rancid’s Radio, den linje fortæller utrolig meget om mit liv, for ved ikke hvad jeg skulle gøre uden det. Skal også have en Animal fra Muppets på et tidspunkt på underarmen, den er musikrelateret og skal være en tribute til min far, som desværre ikke er blandt os længere. Skal lige finde den/de helt rette tatovører til dem.” 

 

Hvor kan vi finde dig til den næste koncert?

“Min næste koncert er Fen på Stengade den 17. august, her spiller vennerne i Lysbaerer deres første koncert (som support) og den glæder jeg mig til at være med til! Håber at se nogle af jer der!” 

Mads Pristed
Mads Pristed
Grafiker, lærerstuderende og finnofil 🇫🇮

Del denne artikel

Seneste artikler

Populære kategorier