Mød en selverklæret inkarneret metalhead og Maiden-preacher, Charlotte Stoffregen, i ugens voxpop.

Foto: Privat

Hvorfor tager du til koncerter?

“Jeg har aldrig spurgt mig selv om hvorfor. Spørgsmålet er: Hvornår er næste gang? Det svarer sig til at spørge: Hvorfor er solen vigtig? Hvorfor skal jeg have et hjem? Hvorfor trækker jeg vejret? Det lyder måske lidt ekstremt, men personligt er det at gå til koncerter et af de allermest basale behov, jeg har, for at kunne fungere. Metal er hele min verden. Det er mit safespace og min udtømmelige kilde af lykke og livsglæde. Dermed er metalkoncerter en stor prioritering for mig. Jeg vil have det maksimale ud af det, så derfor tager jeg til så mange koncerter, jeg nu får mulighed for, og kommer altid i god tid for at få en god plads. Der bliver også ofte lavet lektier inden i form af at nørde tidligere setlister, så jeg kan forberede mig på at synge ekstra meget med.

Koncerter er der, hvor jeg kan mærke, at jeg lever; hvor jeg bliver mindet om, hvad meningen med alting er. Hvor jeg kan møde mine idoler, takke dem for oplevelsen og lykkeligt få et tilbagefald af mit enorme forbrug (eller misbrug) af band-shirts.

Jeg har en evne til at føle alting ekstra meget, og derfor oplever jeg koncerter meget stærkt gennem hele mit korpus. Hurtige øjne opslugt af scenen, ørerne i ren eufori, mens hjertet slår et slag over. Alt sammen imens man har skønne mennesker ved siden sig og med en kold fadøl i hånden. Det er min allerstørste afhængighed. Findes der noget bedre?”

Hvilken koncert har været den fedeste for dig?

“Uha! Jeg har været til et utal af fantastiske koncerter, hvor jeg altid siger: ‘Det her var det største nogensinde!’ Dog er der specielt én koncertoplevelse, som var fuldstændig overjordisk, og som jeg aldrig glemmer: Iron Maidens koncert d. 5. juni 2018 i Royal Arena på deres ‘Legacy of the Beast Tour’! Jeg tror ikke, der findes ord for, hvor meget det betyder for mig at se Maiden. Hver gang jeg ser dem, er det bare det største nogensinde!

Men dén koncert især: Oh My God! Lyden, sceneshowert, energien, setlisten – det spillede bare. Den kæmpe flyver, de havde med til åbningsnummeret, “Aces High”! Bruce Dickinsons fængslende performance under Hallowed Be Thy Name! Og dét at de spillede: “For the Greater Good of God”, “The Clansman”, “The Sign of the Cross”. For slet ikke at tale om genfødselen af “Flight of Icarus” efter 32 år og Bruces kæmpe flammekastere! Det var sindssygt!

Jeg var en meget lykkelig Maiden-fan(natiker) i forbindelse med den koncert. Jeg var så heldig at have vundet early access gennem den officielle fanklub. Dermed kunne jeg få et stort ønske opfyldt og endelig få lov til at se dem fra første række. Lige foran Janick Gers! Vidunderligt! Han kastede sit svedbånd til mig! Fordi jeg er så nørdet, at jeg havde lavet et skilt, hvor jeg meget høfligt bad om et. Men det ultimative var, at jeg have den kæmpe fornøjelse at møde selveste Mr. Gers dagen før! Det var det vildeste tilfælde!

Jeg skulle ud og have øl. Det skulle han åbenbart også. Jeg var helt i chok bagefter! Jeg har billedet af os på væggen derhjemme og svedbåndet i en glasmontre (haha).”

Hvilken koncert var så den værste?

“Det er heldigvis meget sjældent, at jeg har dårlige oplevelser. Jeg er generelt verdens gladeste metalhoved til enhver af de millioner af koncerter og festivaller, jeg tager til. Hvis noget lyder fedt live, og bandet gør sig umage, så kan jeg nyde hver en metalgenre. Så derfor skal det godt nok være ringe for, at jeg ikke er glad. Dermed sagt, så må jeg joine gruppen af folk, der krummede tæer under Mötley Crüe på Copenhell i 2023.

Velvidende om deres tilstand havde jeg ikke mine forhåbninger oppe. Jeg var vel ikke overasket over, hvor cringe de var, men jeg havde aldrig forestillet mig, at den eneste grund til, at jeg nærmest kunne høre, hvilken sang de spillede, var pga. deres sing-a-long-tekster på storskærm. Insane.”

Er der en artist, som virkelig har fanget din opmærksomhed fornyeligt?

“Ja! Det amerikanske goth-rock band Unto Others er min seneste store besættelse. Jeg føler mig meget hjemme i gothgenren. Jeg hørte dem tilfældigt og faldt pladsask for deres lyd og den stemning, de skaber. Der er endnu ikke én sang, jeg har hørt med dem, jeg ikke er blevet helt vild med. Jeg kan varmt anbefale nummeret ”Out In The Graveyard.” Det er super cathcy. Heldigt for mig er de lige blevet annonceret til at spille koncert i Amager Bio til februar 2025. I can’t wait!”

Hvad er den bedste festival i Danmark?

“Vi kommer ikke udenom Copenhell. Der, hvor du kan finde Iron Maiden, er der, hvor du kan finde mig.
Copenhell har år efter år bragt utallige store musikalske oplevelser, fantastisk stemning og glade stunder, delt med dem, man holder af. Det er generelt bare den årlige store fætter- og kusine-fest for alle Danmarks metalhoveder og flere til. Dog er der også mange små fantastiske festivaler, som jeg absolut også nyder at tage til som f.eks. Udgårdsfest og Death Island. Jeg drømmer om endelig at komme med på den legendariske Heavy Agger festival her til sommer næste år. Metal Magic i Fredericia er absolut også på ønskesedlen.”

Hvilket år var Copenhell bedst ifølge dig?

“Det var uden tvivl 2022. Det var simpelthen det vildeste drømme line-up! Alene det endelig at få lov til at gå til festival igen var beyond words. Så smider man lige Iron Maiden, Judas Priest, Mercyful Fate, Blood Incantation, Dizzy Mizz Lizzy, KISS og D-A-D oven i hatten. Vanvittigt nok så kom der pludselig også en onsdag med fuldt program og med Metallica som øverst på kransekagen. In the end blev vi alle behandlet for vores koncertabstinenser og belønnet for vores tålmodighed.”

Spiller du selv i et band?

“Nej, desværre ikke i øjeblikket. Jeg har sunget i mange år førhen. Jeg elsker især at synge klassisk sopran og planlægger at dyrke det noget mere. Det ville være pretty amazing, hvis jeg en dag kunne komme til at gøre det mere og gerne i en sammenhæng med metal.”

Hvad er din all time favorite artist eller subgenre?

“Iron Maiden i dag. Iron Maiden i morgen. Iron Maiden for evigt!
Jeg har samlet set 56 Maiden-bandshirts ud af, hvad jeg lige kan tælle i hovedet. Der sikkert flere. Som man nok måske kan fornemme, så er Maiden et gennemgående tema i denne artikel. Jeg er ikke sikker på at begrebet ”fan” dækker over mit forhold til Maiden. Jeg er nok mere fanatiker. Jeg hører ikke Maiden – I breathe Maiden. Det er mit livs store musikalske kærlighed gemmen 17 år indtil videre.

What can I say? Jeg var 16 år, da jeg første gang hørte guitarintroen til startnummeret ”Caught Somewhere in Time” på Somewhere in Time-albummet (1986). Det tog præcis fem sekunder inde i nummeret, før lynet slog ned i mig and that was it. Jeg har været i et fast og lykkeligt forhold med Maiden lige siden. Det er bare et fast holdepunkt i mit liv. Et kreativt frirum, hvor jeg kan få min sult for nørderi stillet.

Det eneste, jeg elsker mere end Maiden, er at tale om Maiden. Jeg advarer gerne folk inden de starter en samtale med mig om Maiden, fordi jeg kan blive ved med at snakke om dem, hvis ingen stopper mig. Især hvis de gerne vil have anbefalinger, haha. Jeg har lige købt billet til deres 50-årsjubilæumskoncert i Danmark til juni 2025.
Så nu kan jeg gå i otte måneder og hygge mig med at forsøge at knække koden til deres kommende setliste, indtil den offentliggøres d. 27. maj 2025, haha.”

Har du nogle musik-relaterede tatoveringer?

“Haha, ja, det kan man vel godt sige. Jeg har et (omvendt) kors tatoveret på håndleddet. Det er hyldest til både black metal- og goth-genren alt efter hvilken vej, man ser det fra. Den blev tatoveret i Krakow under tonerne af Iron Maidens ”Rime of the Ancient Mariner” fra det legendariske Powerslave-album (1984). Det sjove var, at tatovøren var færdig, længe inden sangen var slut. Det er min drøm at få en masse tatoveringer af Iron Maiden-maskotten Eddie fra forskellige temaer og perioder i bandets historie. Især af deres albumartwork fra omkring midt til slut 80’erne og 1992. “That would be great.”

Hvor kan vi finde dig til den næste koncert?

“Det bliver til Pretty Maids i Amager Bio til december. Er du vild, jeg glæder mig ! Jeg er meget glad for Pretty Maids og Ronnie Atkins. Der kan man snakke om et dansk ikon. Danmarks Dio! Hans metal skills og enorme drivkraft af rendyrket passion er dybt imponerende. Jeg var rørt til tårer, da jeg så dem endnu en gang på Copenhell i sommeren 2024.

Så jeg venter spændt på at opleve de danske heavy metal-legender igen om et par måneder. Du kan finde mig front row. Hint: Det er mig, der synger med allerhøjest på “Future World”, haha.”