Alice Cooper

115 minutters intenst farvelkys

-

Anmeldelse af: KISS. Helviti, Copenhell, d. 16. Juni 2022.

 

Med fire kæmpe statuer af medlemmerne, to og to på hver side af scenen, et stort tæppe afdækkende for scenen og en svævebane, der gik op til en scene på et lydtårn, tegnede det til at blive episk!

 

Foto: Anders Gross Mikkelsen

En jordklode, hvor er der zoomet ind på Refshaleøen fra det ydre rum, en videooptagelse af bandet, kommende gående ind på “scenen”, og de blev hejst ned fra loftet på “små” podier. ALLE var med og sang med på “Shout It Out Loud”. Min hæse stemme fra Korn fik det ikke bedre, men fuck det – nu skal der festes (igen)!

Jeg fik hurtigt samme følelse som, da jeg så Black Sabbath på Copenhell i ‘16 – et storslået farvel bare med mere glam og mindre mørke. Lyden var også lige i skabet, så jeg behøvede ikke ørepropper. 

Under “War Machine” blev der vist en kikset animeret film på storskærmen af bl.a. en drage og terminator i kamp. Men pyt! Forsanger og guitarist, Paul “Starchild” Stanley, mimede til kameraet “Copenhagen, I love you”. Vi elsker ikke dig lige så meget, endnu…

Det var en sand hitparade med f.eks: “I Love It Loud”, “Say Yeah”, “Lick It Up”, “Calling Dr. Love”. De blev bare ved og ved og ved! Less isn’t more, less is less, the more the better, the most, the best, åbenbart. Guitarist, Tommy “The Spaceman” Thayer, skød 11 UFO’er/skærme ned med sin guitar/pyro under sin solo til “Cold Gin”. Det blev næsten for langtrukkent, men det var et fedt show.

Trommeslageren, Eric “The Catman” Singer, fløjtede vist og tørrede sveden af panden under sin solo – overskudsagtigt. Og så var det bassist, Gene “The Demon” Simmons, til at give en solo: Han lavede sjove ansigtsudtryk, hvorefter han “hostede/spyttede” blod ud af munden, og han blev hejst op i toppen af scenen, hvor han spillede outroen af “100.000 Years” og hele “God of Thunder”.

Stanley annoncerede, at det var 8. gang de spillede her (i Danmark), men dette var den sidste gang. Han sagde også, at han ville gerne komme ud til dem, men det krævede, at publikum også ville have ham derud. Publikum kaldte hans navn, og efter alle gode gange tre, svævede han ud over de 35.000 (ca.) ud til B-scenen. Han spillede “Love Gun” og “I Was Made For Loving You”, og festen holdt ingen pauser!

“Sidste” sang var balladen “Black Diamond”, hvor de understregede, at Rammstein næsten må være misundelige over deres (over)forbrug af pyro. Feuer frei!

Under de tre ekstranumre spillede de (stadig), som om det gjaldt deres liv. “Rock and Roll All Nite” forsynede publikum med konfetti næsten konstant, man blev badet i papirstykker, og det var (også) fedt!

Da KISS gik af scenen, stod der på storskærmen: “Kiss loves you Copenhagen”. Og københavnerne/danskerne elsker også KISS! Det kunne ikke være mere overdådigt – det var alt, hvad jeg havde håbet på og mere til! KISS får selvfølgelig 5 kys!

Se galleriet fra Anders Gross Mikkelsen:

Mads Pristed
Mads Pristed
Grafiker, lærerstuderende og finnofil 🇫🇮

ANTAL STJERNER

KISS

Del denne artikel

Seneste artikler

Populære kategorier

Anmeldelse af: KISS. Helviti, Copenhell, d. 16. Juni 2022.   Med fire kæmpe statuer af medlemmerne, to og to på hver side af scenen, et stort tæppe afdækkende for scenen og en svævebane, der gik op til en scene på et lydtårn, tegnede det til at...115 minutters intenst farvelkys