Anmeldelse af: Iggy Pop. Tinderbox, Odense. 28. juni 2018
Selvom man virker mentalt fraværende, så kan ens vokal godt være den mest nærværende, der findes!
Jeg er ved flere lejligheder uofficiel dommer i tenniskampen om hvorvidt, ungdommen kan lære noget af alderdommen, eller det omvendte gør sig gældende med rockmusik.
For tiden bærer jeg ikke den nuværende score på mig, men noget af det nyeste resultat fra den igangværende kamp kan læses HER.
Under Tinderbox 2018 tog alderdommen dog beviseligt et par point mere i den kamp, så det battede – selveste Iggy Pop, manden med The Stooges og alverdens hits, der spænder flere årtier, kontroverser og forgangne samarbejde med legender som David Bowie, var at finde til dette års festival.
Jeg har ved første Tinderbox-anmeldelse klandret festivalens toastmastere for at forgøgle årets artister, og der blev da også sendt en stikpille fra dem mod Iggy Pop forud for koncerten i form af en kommentar om at sende manden ind på en rullestol, for han er jo 71 år gammel.
Rettelse: Manden er 71 år ung!
For hans vokal fejlede INTET denne aften, og der var tydeligvis en grund til, at vi gav legenden en så høj karakter ved hans koncert på sidste års Northside, for allerede to numre inde i koncerten VILLE han ud blandt publikum og have det sjovt, feste og gøre dette sammen med publikum (hvilket også afspejler sig i vores billeder fra koncerten nederst i artiklen), for Iggy Pop ved, at barrieren mellem kunstner og publikum skal brydes for at skabe en symbiotisk fest, og dette gjorde han flere gange under koncerten.
Men symbiosen var dog af en underfundig mental karakter og gangart, for måske var alle sange lige fra åbneren “I Wanna Be Your Dog” videre til klassikeren “Passenger” og over til David Bowie-coveret “The Jean Genie” og slutteren “Real Cool Time” eksempler på, at en stemme på 70+ stadig kan give unge rocksangere mindreværdskomplekser.
Så vil jeg dog gerne sætte Iggy i bås med Ozzy i den forstand, at hans blik også var indstillet mellem fjernt og uendeligt, og hans gangstil ville få den famøse John Cleese-sketch til at ligne et Emma Gadsk eksempel på korrekt forceren af underlaget.
Men hvad gør det, at man ikke anede, hvad Iggy sagde mellem numrene eller måske selv vidste, hvor han var, når både han og band leverede en velspillende koncert fra start til slut?
Den mand er en levende lædersofa, en legendarisk sanger og et ledende eksempel for kommende lead-sangere, og jeg tør næsten godt vove den påstand, at vi oplever 81 år unge Iggy Pop om ti år!
Herunder kan du se billeder af Iggy Pop fra Mathilde Maria Rønshof: