Alice Cooper

Vreden blev til glæde

-

  • Prophets of Rage
4

Anmeldelse af: Prophets of Rage. Tinderbox, Odense. 28. juni 2018

Det var noget af en kontrast mellem et politisk band og et blandet publikum – men det resulterede i dansk sommerfest

Det er en egentlig en ret lækker blanding på papiret i form af medlemmer fra Rage Against the Machine, Public Enemy og Cypress Hill, vi har i bandet Propeths of Rage, og selvom de ikke har gjort sig bemærket på plade, så var de skam velplacerede og ferme på sidste års Copenhell.

Så hvordan ville det fungere med det ret så politiske orkester og et feststemt dansk publikum på en festival under den bagende sol, hvor promillen efter klokken 19 var ret så høj, og publikum lige havde oplevet en større kontrast i de mere tilbagelænede englændere i Bastille?

I starten var det mest som om, at folk var kommet for at se, hvem der skulle spille (hvilket vitterligt blev ytret af min sidemand på forreste række kort inden koncerten), og inde i de første par numre var det tydeligt at spotte hvem af de fremmødte, der havde glædet sig til Prophets, og hvem, der bare skulle se livemusik.

Forud for bandets koncert var det endda blevet annonceret, at mosh-pits og crowdsurfing var strengt forbudt, så det var ikke ligefrem en metal-fest, der blev lagt op til. Heldigvis blev dette forbud brudt af dele af publikum, da rapperne B-Real og Chuck D opfordrede til dette.

Publikum registrerede knapt nok bandets egenkomponerede numre, og det var først, da vi fik det første af i alt to hip-hop-sæts i koncerten, at folk vågnede op, fordi de fik noget, de kendte. Over de to sessioner fik vi både House of Pains “Jump Around” og “Insane in the Brain” af netop Cypress Hill.

Bandet stod klart frem i lyden, og specielt guitarist Tom Morello imponerer bestandigt med sin særegne spillestil, der tager kegler HVER gang, og hvis spilleglæde smitter helt fra de forreste vagter og ned til de bagerste publikummer.

Da vi mod slutningen af koncerten fik de obligatoriske klassikere fra Rage Against the Machine-kataloget i form af sangene “Bulls on Parade” og “Killing in the Name”, var festen sikret.

Propeths anede formentlig ikke, hvilken dansk by de var i, og størstedelen af publikum anede nok ikke, hvilke legender vi havde med at gøre (selvom konferenciererne, komikeren Uffe Holm og skuespiller Brian Lykke, da gerne forklejnede og gøglede omkring legenderne bagefter), så blev slutresultatet, at “vreden” fra bandet gav en gedigen sommerfest i det danske land.

Se et galleri herunder fra fotograf Mathilde Maria Rønshof:

 

Del denne artikel

Seneste artikler

Populære kategorier