Anmeldelse af Artillery: Made In Hell (EP). Udgivelse d. 15. maj 2026 via Mighty Music / Target Group.
Der findes bands, som blot overlever tidens tand, og så findes der bands, som nægter at slippe den gnist, der i sin tid gjorde dem udødelige. Artillery hører uden tvivl til den sidste kategori.
De danske thrash metal-pionerer vender nu tilbage til Mighty Music med mini-albummet Made In Hell, og endnu engang beviser de, hvorfor deres navn fortsat vækker respekt blandt metalfans verden over.
EP’en består af to nye numre, titelnummeret “Made In Hell” og “Ghost In The Machine”, samt en nyindspillet version af “Into The Universe” fra klassikeren Fear Of Tomorrow og en liveudgave af “The Almighty”, optaget under Metalized-turnéen i Gimle i Roskilde i 2024. Kombinationen af nyt materiale, nostalgiske tilbageblik og live-energi gør udgivelsen til mere end blot en appetitvækker — den føles som et stærkt statement fra et band, der stadig har noget på hjerte.
Det mest bemærkelsesværdige ved Made In Hell er ikke nødvendigvis, at Artillery stadig kan spille hurtigt, aggressivt og teknisk. Det forventer man næsten. Det imponerende er snarere, hvor autentisk og uforceret det hele føles. Hvor mange veteranbands enten forsøger at modernisere deres lyd til ukendelighed eller blot genbruger fortiden uden sjæl, rammer Artillery en sjælden balance mellem klassisk thrash og nutidig pondus.
Riffs’ene er knivskarpe, melodierne bider sig fast efter første gennemlytning, og guitararbejdet emmer stadig af den elegance og præcision, som altid har gjort Artillery til noget særligt på den europæiske thrashscene.
Produktionen har moderne tyngde og klarhed, men samtidig en varm og organisk lyd, der sender tankerne direkte tilbage til kassettebånd, slidte denimveste og en tid, hvor metal handlede mere om energi end perfektion.
Samtidig fortjener den nuværende besætning stor ros, for Artillery anno 2026 lyder langt fra som et band på autopilot. Tværtimod føles det som fem musikere, der hver især bidrager med deres egen styrke til helheden.
Martin Steene – vokal, leverer endnu en gang en stærk og karismatisk vokalpræstation. Hans stemme balancerer perfekt mellem rå aggression og klassisk heavy metal-melodisk sans, hvilket giver sangene både kant og storladne omkvæd. Det mest imponerende er dog, hvor naturligt han passer ind i Artillerys univers. Han forsøger ikke at efterligne fortiden, men tilfører i stedet sin egen personlighed og energi, hvilket giver de nye sange liv og troværdighed.
Michael Stützer – leadguitar, står fortsat som bandets musikalske rygrad og levende forbindelse til den klassiske æra. Hans guitarspil er fortsat selve essensen af Artillerys lyd — teknisk, melodisk og spækket med de karakteristiske riffs og soloer, som gennem årtier har gjort bandet unikt. Han mestrer balancen mellem aggression og finesse, og hans soli føles aldrig som ren teknik for teknikkens skyld, men som melodiske fortællinger, der løfter sangene.
René Loua – rytmeguitar, spiller en afgørende rolle i bandets massive lydmur. Hans rytmeguitar tilfører både tyngde og moderne præcision, og sammen med Michael Stützer skaber han den tætte riff-struktur, som driver EP’en fremad med enorm kraft. Hans spil giver sangene den nødvendige bund og aggressivitet uden at overdøve melodierne.
Peter Thorslund – bas, er måske ikke den mest fremtrædende i lydbilledet, men hans betydning kan ikke undervurderes. Hans basspil binder musikken sammen med en varm og dynamisk bund, som giver produktionen ekstra dybde. Han følger ikke blot guitarerne slavisk, men tilfører groove og balance, der gør sangene levende og organiske.
Frederik Kjelstrup Hansen – trommer, han bringer en enorm energi og vitalitet til Artillerys lyd. Hans spil er aggressivt, hurtigt og præcist, men samtidig disciplineret nok til at give plads til de mange temposkift og detaljer. Han driver sangene frem med stor intensitet og viser, at moderne thrash-trommespil stadig kan være både teknisk imponerende og fyldt med personlighed.
Det er tydeligt, at Artillery ikke blot forsøger at genopleve fortiden, men fortsat ønsker at udvikle sig uden at miste deres sjæl. Derfor føles Made In Hell som et lille klenodie — både for gamle fans, der voksede op med Fear Of Tomorrow og By Inheritance, og for yngre lyttere, der savner den ægthed og kompromisløshed, som moderne metal nogle gange mangler.
Der hviler naturligvis også et vist vemod over udgivelsen. Artillery bærer historien med sig — triumferne, tabene og de mange årtiers kamp for at holde flammen i live. Måske er det netop derfor, musikken føles så oprigtig. Man hører ikke et band, der jagter trends eller algoritmer. Man hører veteraner, som stadig elsker den musik, de begyndte at spille for mere end 40 år siden.
Made In Hell er derfor mere end bare endnu en udgivelse fra et gammelt thrashband. Det er et kærligt ekko fra 80’ernes metalundergrund og en stærk påmindelse om, at thrash metal stadig kan være både råt, ærligt og levende.
Og vigtigst af alt: Artillery lyder stadig som Artillery.
EP’en modtager 4 ud af 5 stjerner.
